Hvem bestemmer, hvad der er et værdigt liv?

“Det er ikke graden af handicap, der afgør, om det bliver et godt eller dårligt liv,” siger overlæge og neurolog Poul Mogensen i et interview til KH bladet. Overlægen medvirker i DR1-udsendelsen “Pigen der ikke ville dø”.

Af Rikke Thomassen

Den 11. oktober sendte DR1 dokumentaren “Pigen der ikke ville dø”, der handler om Carina Melchoir, som kører galt og får alvorlige skader i hjernen. Overlæge Benedikte Dahlerup siger i forbindelse med en samtale med familien om organdonation følgende:

“Hvis hun overlevede det her ville hun blive en tung plejehjemspatient. Og det er der jo ikke nogen, der ønsker.”

“For hende ville jeg ikke ønske, at hun overlevede. Altså, på nogen måde. Hvis hun skulle vågne, så ville det jo blive en tung 24-timers patient, der ikke kunne noget som helst selv. Og det er der jo heller ingen af os, der ønsker, at Carina hun skulle ligge dér på et plejehjem som en, der blev vendt og drejet hvert andet øjeblik. Det har hun jo absolut ikke fortjent.”

Livskvalitet i de mindste ting

Efterfølgende udtaler neurolog Poul Mogensen:

“Vi har patienter, og de kan ingenting ud over at bevæge øjnene op og ned. De ligger jo i sengen og skal have hjælp til alt. De kan intet selv. Men når man laver en livskvalitetsundersøgelse med dem et år efter, da angiver halvdelen af de her patienter, at de har et godt liv. Det er derfor, jeg siger, at jeg helst ikke vil tage stilling til, om det er et godt liv eller et værdigt liv, for mennesker finder livskvalitet i selv de mindste ting.”

Det er udgangspunktet for, at KH Bladet denne gang rummer et tema om livskvalitet, hvor blandt andet neurologen, Poul Mogensen, som medvirker i udsendelsen, uddyber hans viden og synspunkter.

Carina bliver ikke den samme

Carina Melchoir overrasker alle, da hun vågner op i hospitalssengen. Hun er lammet i venstre side og kan hverken stå, gå eller tale. Men efter genoptræning er hun i dag nået meget længere, end forældrene havde turdet håbe på.

“Nu får hun rideundervisning på sin egen hest. Hun muger stalden, vasker sit eget tøj, og hun brokker sig over, at hun skal gøre rent på sit eget værelse, som alle andre unge mennesker,” fortæller Maibritt Melchior, der er mor til Carina, i et interview til DR.

Men det er en ny Carina, forældrene har fået hjem igen.

“Jeg tror aldrig vi får den samme Carina igen. Der er nogle skader… Jeg tror desværre vi sagde farvel til Carina den 16. oktober, men så fik vi en ny. Der kommer mere og mere tilbage af den gamle. Men det er naivt at tro, at det bliver helt det samme,” siger faderen Kim Melchior.

Carina går stadig til genoptræning, og familien kan ikke sige noget om, hvornår hun kommer til at kunne gøre sin skole færdig, eller hvornår hendes drøm om at flytte hjemmefra og få sit eget, kan gå i opfyldelse.

Læs evt. også:

“Det er ikke graden af handicap, der afgør, om det bliver et godt eller dårligt liv”