Hvordan det hele begyndte
Kristelig Handicapforening opstod som svar på bøn fra forældre til børn med udviklingshandicap. De oplevede et behov for at være sammen med andre kristne familier i samme situation, og i 70’erne fandt de sammen om to årlige familielejre.
På lejrene var unge og ældre, med og uden udviklingshandicap sammen i sjov og alvor, leg og arbejdsdrøftelse. Og forældrene opdagede ét stort tyngende fælles problem: Hvor skal vores hjemmeboende, voksne handicappede barn bo, når vi ikke kan klare opgaven mere? Hvad gør vi, når kommunen tilbyder os et bofællesskab, som langt fra ligner det kristne hjem og miljø, som vi ønsker, vores barn skal have mulighed for at leve i – også fremover? I det hele taget, hvem skal tage sig af den voksne handicappedes åndelige behov, når han/hun flytter hjemmefra?
Problemstillingen for disse forældre kan man næppe kalde ny. Men i tidens udvikling lå det nye, at den voksne udviklingshandicappede ikke længere forventedes at blive boende hjemme hos forældrene, men ligesom alle andre unge: at flytte hjemmefra.
Ét bofællesskab er blevet til 12
Som kristen forælder var det at sende sit handicappede barn ud og se det prisgivet et sekulariseret miljø næsten mere, end man kunne bære. Derfor fandt man frem til, at det måtte kunne lade sig gøre at danne en forening og bygge en selvejende institution (bofællesskab), hvor man kunne have indflydelse på ledelse og indhold. Og sådan blev det. I foråret 1980 blev der holdt stiftende generalforsamling i Kristelig Handicapforening, og tre år senere i 1983 kunne man indvie det første bofællesskab/hjem i Ølgod, “Østbækhjemmet”.
Senere er 11 andre bofællesskaber kommet til: Solglimt i Vildbjerg (1988), Elmebo i Dianalund (1995), Valmuen i Aakirkeby (1995), Skærvebo i Løsning (2003) – i 2011 udvidet med den selvstændige afdeling, Annekset, Frøjkgården i Holstebro (2003), Kernehuset i Ans (2004), Ganerbo i Skjern (2005), Sydhjørnet i Vamdrup (2012), Trehuse i Høje Taastrup (2012), Hjertebo i Hvam (2012) og det eksisterende bofællesskab, Heragården i Herning, som i 2017 blev medlem af Kristelig Handicapforening. Desuden arbejdes der p.t. for at bofællesskab i Storkøbenhavn. For flere informationer om det enkelte bofællesskab se HER.
Bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening lægger alle stor vægt på høj faglighed kombineret med en hjemlig atmosfære, hvor den enkelte bliver set, hørt, anerkendt og stimuleret efter behov. Dagen indledes og afsluttes med andagt, ligesom fælles deltagelse i søndags-gudstjenesten er et fast tilbud. Alle ansatte skal kunne tilslutte sig Kristelig Handicapforenings formålsparagraf og værdigrundlag.
Fra pionérforening til interesseorganisation
Bortset fra Heragården i Herning har Kristelig Handicapforening været økonomisk involveret i etableringen af alle ovennævnte bofællesskaber med lån, gaver og i nogle tilfælde besiddelser i form af for eksempel lederbolig eller bus. Også drift, løbende økonomi og værdimæssig linje i det enkelte bofællesskab har ofte været tæt koblet op på Kristelig Handicapforening.
I de seneste år er tingene dog blevet skilt helt ad, så Kristelig Handicapforening i dag udelukkende ønsker at fungere som interesseorganisation for bofællesskaberne tilknyttet foreningen – og ikke blot dem, men alle foreningens medlemmer, hvoraf mange i dag ikke har konkret forbindelse til et bofællesskab.
Som interesseorganisation er Kristelig Handicapforenings opgaver mangeartede. Men overordnet handler det om at bakke op om den værdimæssige linje, som foreningen i sin tid blev sat i verden for at fremme. Kristelig Handicapforening ønsker at virke i krydsfeltet mellem tro og udviklingshandicap med det formål at støtte den enkeltes tro på Bibelens Gud og fællesskabet omkring Ham. Dette gøres blandt andet ved at udvikle andagts- og forkyndelsesmateriale og producere et medlemsblad med målrettede artikler. Det gøres også ved at arrangere events, kurser og netværksfora med både forkyndende, fagligt og socialt indhold.
Derudover ønsker foreningen at gøre sin stemme gældende i den offentlige debat, når det gælder forholdene for udviklingshandicappede i almindelighed, og i særdeleshed når det gælder forholdene for den pågældende gruppe i kirkeligt regi. Kristelig Handicapforening ønsker og arbejder for en folkekirke, der ikke bare kan rumme mennesker med udviklingshandicap, men som udgør et ligeværdigt fællesskab for alle.
Kristelig Handicapforening har i dag tre ansatte på landskontoret i Aarhus (Torvet, Katringebjergvej 75, 8200 Aarhus N) en landsleder, en event- og sekretariatskoordinator og en kommunikations- og sekretariatskoordinator.
»Læs artiklen “De første år: Hjælpen kom altid” – Kristelig Handicapforenings første formand, Emil Pedersen, fortæller.
»Læs artiklen “Et hjem til Dorthe” – Edith Kjærgaard fortæller.
Edith Kjærgaard er mor til Dorthe, der blev en af Østbækhjemmets første beboere. Hun (Edtih Kjærgaard) var med i gruppen, der i slut-70’erne tog initiativ til Kristelig Handicapforening.
