Haremarksvej 76
8723 Løsning
75 65 09 90
ela@skaervebo.dk 

www.skaervebo.dk

Leder:
Erik Laursen

Oprettet: 1999. Udbygget og renoveret: 2021.

Lejligheder: 18


Skærvebo ligger i et villakvarter i Løsning – i nærheden at et stort rekreativt område.

Bofællesskabet består af 18 lejligheder, som hver indeholder stue med lille køkken, god skabsplads, soveværelse og badeværelse samt udgang til en lille terrasse.

Der er gode fællesarealer, motionsrum, vaskeri, aktivitetsrum med poolbord og interaktivt gulv, spa område med sauna, massagerum, bålhytte, orangeri og fælleskøkken.

Beboerne og personalet laver mad og spiser ofte i fællesskab. Alle beboere har en maddag, hvor de hjælper til i køkkenet.

Skærvebo er beboet af fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Der er betydelig forskel på beboernes støttebehov, da nogle af beboerne er fysisk selvhjulpne og andre har vidtgående fysiske handicaps.

Beboerne på Skærvebo har alle et dagtilbud i beskyttede værksteder. I fritiden går nogle til svømning, ridning, skydning m.m., og indimellem er der ture til for eksempel koncerter, biograf eller café.

Flere af beboerne hygger sig med forskellige former for spil. Om sommeren kan beboerne have egen køkkenhaven og i fællesskab passes orangeri og krukker i haven.

Læs mere om det fælles for Skærvebo og Annekset på siden om Annekset.


Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforenings, så kontakt landsleder Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.