Udviklingshæmmede kan blive ensomme, hvis de bor alene

Flere udviklingshæmmede bliver vurderet til at være “for gode” til, at de kan få lov at bo i bofællesskab. De skal bo i egen lejlighed eller i opgangsfællesskab. Men psykolog Tove Svendsen fortæller, at mennesker med udviklingshæmning nemt kan blive ensomme, når de bor alene.

Af Rikke Thomassen

Kristelig Handicapforening oplever, at det kan være en ulempe for nogen udviklingshæmmede at fungere for godt, for det kan betyde, at de ikke får mulighed for selv at vælge, om de vil bo i bofællesskab eller skal bo i egen lejlighed med støtte.

“Lige nu oplever vi flere sager, hvor nogen udviklingshæmmede bliver vurderet “for gode” til at kunne flytte i bofællesskab, og kommunerne mener, at de kan bo i egen lejlighed eller i opgangsfællesskab. I flere af sagerne er vi meget uenige i afgørelserne, og frem for alt mener vi, at alle selv skal have mulighed for at vælge boform,” siger landssekretær i Kristelig Handicapforening, Ellen Hessellund Mikkelsen.

Hun frygter, at nogen af dem, der bliver fundet for gode til at bo i bofællesskab ikke får det sociale netværk, de har brug for, og at de derfor udvikler psykiske problemer.

Sidder alene hele weekenden

Den frygt deler psykolog Tove Svendsen, der gennem flere år har haft terapeutiske samtaler med mennesker med udviklingshæmning. Hun møder jævnligt udviklingshæmmede som bor alene i egen lejlighed, og flere af dem fortæller, at de føler sig ensomme.

“Mennesker med udviklingshæmning har ikke de samme muligheder og ressourcer som os andre til at skabe netværk og relationer, og derfor kan de nemt blive ensomme, hvis de bor alene. De har brug for at have nogen omkring sig og at have nogen at snakke med. Jeg møder udviklingshæmmede, som fortæller, at de kan sidde en hel weekend uden at have nogen at snakke med,” siger Tove Svendsen.

Noget af det, der også er særligt, er, at det udefra set er voksne mennesker, der skal bo alene, men indvendigt er de følelsesmæssigt langt yngre, og for mange er nætterne de værste.

“Man vurderer, at personen ikke har brug for nattevagt, men flere bliver utrygge og bange, når personalet er gået hjem. Det kan medføre, at de begynder at bruge sovepiller eller holder sig vågne en hel nat, for de ikke tør gå i seng. Nogen sidder også og ser film og spiser for at dæmpe angsten. De har brug for tryghed. De har brug for at vide, at der er nogen i nærheden af dem, som kan hjælpe dem – også om natten. ”

Brug for relationer

Tove Svendsen fortæller, at det største problem for mange af dem ikke er, at de er udviklingshæmmede, men at de er alt for ensomme.

“Når vi andre kommer hjem, så snakker vi også med vores pårørende om, hvad vi har lavet i dag og hvad skete der i dag, og hvis der ikke er nogen hjemme, så ringer vi til nogen andre.”

“Dybest set er mennesker med udviklingshæmning ikke så anderledes end alle os andre. Det er de samme ønsker og behov, de har. Det er de samme ting, de synes, der er vigtige for deres liv: Det at have nogen at være sammen med. At have nogen at være trygge ved og være glade for. Kammerater, nogen de er jævnaldrende med. Nogen de kan dyrke de samme interesser sammen med,” siger Tove Svendsen.

Fællesskab er et grundbehov

Kristelig Handicapforening mener også, at fællesskab er et menneskeligt grundbehov.

“Nogen tror, at det er et grundbehov at bo alene – at det er topmålet for en udviklingshæmmet at kunne bo i egen lejlighed. Men sådan er det ikke. Fællesskab er et menneskeligt grundbehov. Derfor er det meget trist, når nogen udviklingshæmmede fratages muligheden for at bo på en måde, så de dagligt kan indgå i et fællesskab med andre.

I Kristelig Handicapforenings bofællesskaber har de både egen lejlighed og nem adgang til fællesskab med andre,” siger Ellen Hessellund Mikkelsen.

I forbindelse med bofællesskabet Skærvebo i Løsning er der også Annekset, som består af 8 lejligheder for mennesker, der har flere ressourcer til at kunne klare egen hverdag, men stadig er der også her fælles arealer og nem adgang til fællesskab med andre.

“Jeg tror, at vi som forening fremadrettet skal arbejde på at udbygge vore muligheder for at tilbyde “anneks”-pladser, så vi har et alternativ for dem, som kommunerne mener, der er for velfungerende til at kunne bo i et bofællesskab med døgndækning,” siger Ellen Hessellund Mikkelsen.