November 2012
Uddrag af “KRAP – fortællinger fra praksis”
Af Jytte Jacobsen, pædagogisk leder på Frøjkgården 
Frøjkgårdens opstart i 2003 var noget helt særligt. Det var en gruppe af forældre, der var initiativtagere til projektet. Inden opstarten havde de allerede et mindre kendskab til visse elementer i KRAP og desuden en kontakt til Lene Metner. Initiativgruppen, som var bredt fagligt sammensat, havde en tro på, at der i KRAP fandtes en tilgang, som kunne være til gavn for beboergruppen på Frøjkgården – nemlig en anerkendende tilgang. Denne skulle også den fagligt stærke bestyrelse være med til at sikre.
Introduktion og implementering
Valget af KRAP som det pædagogiske grundlag blev en fælles forståelsesramme, der var på plads på forhånd. Alle medarbejdere modtog en uges samlet undervisning i KRAP, inden de første beboere flyttede ind, hvilket var en god start på etableringen af en fælles forståelse og et fælles fagligt sprog.
I løbet af de første tre år valgte vi at bruge de fleste af vores kursusmidler på, at den samlede medarbejdergruppe løbende modtog fælles undervisning i KRAP, så den fælles faglige udvikling ikke blot blev vedligeholdt, men også fortsat udviklet. Et element i udviklingen af den fælles forståelse har været at debattere og forholde sig til centrale KRAP’ske begreber ud fra vore tidligere faglige erfaringer. Hvad var det nye i KRAP, og hvilken betydning skulle det have for vores nye fælles praksis?
Processen med at nå en fælles forståelse af centrale begreber, for eksempel anerkendelse, validering og mestring, har været en øjenåbner, hvor vores forståelser har måttet revideres på ny. Disse nye fælles forståelser har vi samlet i det, vi kalder Den pædagogiske håndbog, som er en samling korte beskrivelser af, hvordan vi fortolker centrale KRAP’ske begreber og redskaber.
[…]KRAP i praksis
Hele vores udgangspunkt tager afsæt i, at alle har værdi blot ved at være til, og derfor skal alle mødes med ordentlighed og ligeværd. Ligegyldigt hvem man er, indeholder man altid ressourcer og ofte også en drøm.
I KRAP findes redskaber, der understøtter et møde med medmennesket, hvor det netop er ressourcer og drømme, der er afsættet. På Frøjkgården anvender vi ofte følgende redskaber:
I bogen beskrives Måltrappen, For og imod-undersøgelse, 4-kolonne-skema, Skalering og Flash cards. Her bringes afsnittene om 4-kolonne-skemaet og flash-cards.
4-kolonne-skema
Vi bruger 4-kolonne-skemaet til at give en tanke eller en tænkning nye vinkler, for eksempel i forbindelse med angstfyldte situationer eller med en rigid tænkning.
Skemaet er både et arbejdsredskab i selve samtalen (en skabelon at tale ud fra og et procesredskab), men samtidig også et redskab til at skabe et visuelt overblik (produkt). Det kan hentes frem igen og igen, og man kan arbejde videre med det, når det giver mening.
I 4-kolonne-skemaet beskriver beboeren den konkrete oplevelse ud fra fire forskellige vinkler: situation, tanke, følelse og handling. Hvordan var situationen? Hvad tænkte du? Hvad følte du? Hvad gjorde du?
Det vedligeholdende system [fodnote] præsenteres, og der snakkes om, hvordan vi kan lægge “kiler” ind ved hjælp af en alternativ tanke.
Denne alternative tanke anvendes nu i en ny proces, hvor den indgår i et tankeeksperiment: Hvordan ville det mon påvirke beboerens angstoplevelse, hvis denne alternative tanke blev virkelighed?
| 4-kolonne-skema | |||
| Situation | Tanke | Følelse | Handling |
| Jeg står i billetkøen ved indgangen til fodboldstadion. | Jeg tror, jeg besvimer af skræk, og ingen kan hjælpe mig. | Jeg er bange. | Jeg vender om og går hjem … |
| Alternativ tanke | |||
| Jeg står i billetkøen ved indgangen til fodboldstadion. | Hvis jeg skulle besvime, så er jeg sikker på, at sikkerhedsfolkene vil hjælpe mig. | Jeg er nervøs, men ikke bange. | Jeg bliver i billetkøen og ser en fodboldkamp. |
Effekten for beboeren er stor. Opdagelsen af, at “min angst er en tanke, som jeg kan påvirke”, er meget frigørende. Når beboeren opdager, at han selv kan påvirke sin egen situation, for eksempel ved at anvende en alternativ tænkning herom, frigøres energi til andre ting. Selve metoden kan beboeren også lære at anvende mere og mere selvstændigt – for eksempel selv mærke behovet og bede om hjælp til at finde en kile, eller endda selv finde frem til den alternative tanke.
Vi anvender også 4-kolonne-skemaet i en mundtlig udgave, for eksempel under en gåtur. 4-kolonne-skemaet virker her som en disposition i samtalen – uden at noget skrives ned.
I ovenstående er kun beskrevet, hvordan vi arbejder med den alternative tanke. Det er også muligt at indsætte en alternativ handling og herved påvirke situationen på anden vis.
Flash cards
Et flash card (også kaldet huskekort) er et lille kort, der beskriver noget centralt. Kortet er nemt at have med i lommen og nemt at tage frem, når der er brug for det. Det kan bedst sammenlignes med en huskeseddel. Vi bruger flash cards til at fastholde en ønsket tænkning eller struktur. Det kunne for eksempel være: “Jeg ser ikke påfaldende ud, selvom jeg mærker angst indeni,” eller: “Hvordan er rækkefølgen i det, jeg skal gøre, når jeg vil låne en bog på biblioteket?”
Huskekort kan anvendes som remindere på noget væsentligt, som en beboer er nået frem til, for eksempel indholdet af et trin på trappen, en beslutning truffet ved hjælp af for og imod-undersøgelse eller en alternativ tanke fra 4-kolonneskemaet.
En variant af flash card kan være at lave dem elektroniske, for eksempel ved at benytte iPod eller mobiltelefon.
KRAP’s betydning for mig som pædagogisk leder
I mit arbejde som pædagog har jeg hidtil mødt flere forskellige pædagogiske tilgange. I KRAP har jeg mødt en tilgang, der hænger godt sammen med det, jeg personligt står for. KRAP har givet mig mening, fordi jeg heri har fundet en overordnet pædagogisk ramme, som giver sammenhæng mellem min hidtidige praksis og en teoretisk baggrund.
I KRAP blev min pædagogiske praksis sprogliggjort på ny, og jeg mødte redskaber, der kunne anvise en konkret retning for vores fælles praksis på Frøjkgården. KRAP blev det nye pædagogiske fællessprog for os.
Den KRAP’ske tilgang anvender vi i alle samspilsrelationer: Mellem beboer og medarbejder, mellem medarbejder og pårørende (og andre samarbejdspartnere), mellem medarbejdere og leder og medarbejderne imellem.
I KRAP har jeg fundet redskaber, som er praktisk anvendelige – ikke at de derved er nemme, men de opleves umiddelbart anvendelige og meningsfulde. Ligeledes er de KRAP’ske redskaber velegnede til videreformidling, både til beboere, pårørende og medarbejdere.
[…]En anden vigtig pointe har været at holde fast i, at vi som professionelle skal evne at fastholde et ressourcefokuseret syn på vores beboere, også når det bliver vanskeligt. Når en medarbejder – eller jeg selv- er kørt fast i en antagelse om, at beboeren er sådan eller sådan, har det været en konkret hjælp at anvende et skema, som vi har kaldt Vi vil gerne lære ham-skemaet (i KRAP kaldet konstruktiv forandring).
Ideen med skemaet er at beskrive. hvad vi tænker beboeren er, dernæst hvad vi konkret oplever af tegn på, at det forholder sig sådan. Det sidste, vi beskriver, er, hvad vi gerne vil lære ham.
Skemaet hjælper med til at fastholde et professionelt, ressourcefokuseret ansvar, så vi ikke havner i en subjektiv og fastlåst opfattelse af, hvordan vi mener, at beboeren er. Fokus flyttes fra vores personlige vurdering af beboeren til en italesættelse af en faglig målsætning for beboeren.
| Han er… | Vi oplever… | Vil gerne lære ham… |
| Niels er bare så irriterende at være sammen med… | Niels afbryder ofte andres samtaler. | Vi vil gerne lære Niels at vente, indtil andre har gjort deres samtale færdig. |
Overordnet har de KRAP’ske værktøjer således betydet, at jeg som pædagogisk leder har anvendt og formidlet metoder, som har bidraget til nye handlemuligheder i situationer, der ellers virkede fastlåste.
At kunne se en ny vej midt i en svær situation er givende for alle.
Fodnote: Det vedligeholdende system bygger på tanken om, at en handling medfører en ny tanke – og så kan vi køre gennem kolonneskemaet igen, og således kan processen fortsætte og eventuelt forstærkes.
