TEMA: Hjemfølelse: 7 ting der påvirker vores hjemfølelse

Det kan være svært at svare på, hvad det præcist er, der gør, at vi føler os hjemme. Ofte vil vi have lettere ved at svare på, hvad der gør, at vi ikke føler os hjemme.

Punkterne herunder er ikke en endelig afkrydsningsliste, men nogle af de træk, der er væsentlige.

Nogle af betingelserne er vigtigere end andre, men hvilke afhænger af den enkelte person og dennes personlige historie og aktuelle livssituation.

1. Fravær af stress

Når man er hjemme, så oplever man et fald i stressniveau i forhold til det liv, man i øvrigt lever. Kroppen er mere rolig og afslappet. Det kan komme til udtryk på mange måder, men flere af dem Carsten Schjøtt Philipsen har snakket med udtrykker det ganske enkelt som et ”ahhh …”. Andre udtrykker det med en rolig vejrtrækning, tankefrihed og ubekymrethed.

Dette kan måske ikke kaldes en forudsætning for hjemfølelsen, men er mere et symptom på, at man føler sig hjemme.

2. Reduceret opmærksomhed

Vores øjne og ører er hele tiden opmærksomme på de ting, der sker omkring os. Når vi føler os hjemme, lægger vi mindre mærke til tingene omkring os, fordi vi kender dem i forvejen. Tingene fremtræder på en fortrolig-rolig måde, uden at vi er særligt bevidst opmærksom på dem. Det giver ro i krop og sind og styrker hjemfølelen.

Det forudsigelige og genkendelige hænger også sammen med reduceret opmærksomhed. Det er mere anstrengende for krop og sind at orientere sig i et rum, man ikke kender indgående. Når noget er genkendeligt træder visse dele af opmærksomheden i baggrunden. Det sker for nogen, når ting har faste og forudsigelige pladser, og vi bruger ikke energi på at lede efter dem.

Reduceret opmærksomhed kan være en konsekvens af rutiner, men det betyder ikke, at rutinen i sig selv giver hjemfølelsen. For nogen undergraver rutiner muligheden for at føle sig hjemme.

3. Kontrol over nære omgivelser

Ofte handler kontrol over nære omgivelser om de rum, man bor i, men det kan også være oplevelsen af kontrol ved ophold andre steder. Det indbefatter ikke at have total kontrol over omgivelserne, men oplevelsen af en passende indflydelse, så man kan gennemføre de aktiviteter, man har lyst til. Eller undlade at deltage i dem, man ikke har lyst til.

Kontrol over nære omgivelser handler også om selvbestemmelsen over egen krop. Det handler også om at have indflydelse på, hvilke mennesker der har adgang til et særligt sted (for eksempel til lejligheden), og hvem der har adgang til de ting, man ønsker at opretholde kontrollen over.

Det kan også handle om kontrol over, hvilke lyde og lugte der får lov til at fylde og præge det sted, man opholder sig. Larmende naboer kan således også gøre det yderst vanskeligt at føle sig hjemme i sin egen bolig.

Usikkerhed omkring økonomi og lejekontrakt kan også have betydning for følelsen af kontrol over nære omgivelser. Og dermed betydning for hjemfølelsen.

4. Frihed fra andres regler

Fraværet af andres bestemmelser er vigtig for at kunne føle sig hjemme. Der kan dog også være nogle mennesker, som føler tryghed i at overtage andres regler, og derfor er det nok mere præcist at formulere det som frihed fra andres regler eller at kunne genkende sig selv i andres regler.

5. Anerkendelse af ens tilstedeværelse

Det betyder meget for hjemfølelsen, at man føler sig velkommen. At man kan mærke, at man er ønsket, og der er en positiv anerkendelse af ens tilstedeværelse. Anerkendelse kan også handle om at blive forstået. Og ikke blive misforstået.

I forhold til et bofællesskab kan det være en gæstfrihed fra de andre, der har daglig gang i bygningen, men er man på besøg hos eller bor hos andre, kan det også være den gæstfrihed, man oplever.

Det kan også knytte sig til muligheden for at føle sig hjemme i et større område, for eksempel ved at hilse på hinanden i et boligområde. Det kan opleves som en anerkendelse af ens tilstedeværelse – uden at der består en stor involvering i hinandens liv.

6. Mulighed for at trække sig tilbage

For mange mennesker er det vigtigt at kunne trække sig tilbage fra et liv uden for boligen og være sammen med familien eller en tættere social relation. For nogle har det betydning at kunne være helt alene og have tid for sig selv.

Det betyder således, at familien ikke er en forudsætning for at føle sig hjemme, men for mange kræves en grad af socialt samliv for at etablere hjemfølelsen. Det gælder både i boligen og uden for boligen.

Der kan dog også være en dobbelthed i tilbagetrækningen. For nogle er det en forudsætning for hjemlighed, men for andre forstærker det en følelse af ensomhed. Det afhænger af den situation, man er i. Tilbagetrækning kan have en negativ virkning, når alenetiden ikke er ønsket, og man føler sig ensom. Så kan det formålsløse hjemmeliv og kedsomheden undergrave muligheden for at føle sig hjemme.

For nogle mennesker er det således en forudsætning for hjemfølelsen, at de har en passende tid alene og dermed fuldstændigt fravær af andres regler. Og omvendt er der mennesker, som har mere tid alene, end de ønsker sig, og dermed føler de ensomhed i alenetiden. En ensomhed der står i modsætning til at føle sig hjemme, og man vil således føle sig mere hjemme, når man er ude.

7. Brug af personlige ting

For mange mennesker er det vigtigt at præge de rum, de bor i. Det kan være med personlige ting som fotoalbum, arvestykker eller andre ting, som har en fortælling om vores historie, og hvem vi er. For nogle er det også vigtigt at male, dekorere og indrette og i det hele taget præge boligen.

Forskning viser dog også, at det for nogle er helt uden betydning, og der er også eksempler på nogle, som oplever ting som en belastning, og der kan være en form for frihed i at miste dem.

Læs evt. også:

>>HjemLIGHED og hjemFØLELSE er ikke det samme

>>Martin føler sig hjemme på Hilton hoteller

>>Katten byder Jørgen velkommen hjem