2017
TEMA: Hjemfølelse: Martin føler sig hjemme på Hilton hoteller
Martin Schjelde Pedersen oplever hjemfølelen, når han rejser med SAS og bor på Hilton-hoteller. Han føler sig også hjemme på bofællesskabet Frøjkgården, men her er også nogle ting, der forstyrrer hans hjemfølelsen.
Af Rikke Thomassen
Martin Schjelde Pedersen overrasker meget tidligt i vores snak ved at fortælle, at han føler sig hjemme, når han er ude at rejse. Og det er han ofte.
Hilton-hoteller er hans favorit-kæde. Toppen af poppen, som han kalder det.
”Lige når jeg kommer ind ad døren, så er jeg hjemme. Lige meget hvor jeg er henne i verden. Når jeg kommer der ind, så er jeg hjemme. Jeg kender deres koncept. Jeg kender sæberne. Jeg ved, hvordan shampooen ser ud. Jeg har også et kort, jeg kan tjekke ind med, så jeg ikke behøver skrive mine personlige oplysninger hver gang – et Hilton medlemskort. I kæden prøver man meget at få det til at være det samme. Og det er et sted ude, hvor jeg føler mig hjemme,” siger Martin Schjelde Pedersen.
Hjemligheden handler også om den måde, personalet er på.
”De er meget på samme måde i receptionen. De er meget venlige og høflige,” siger han og fortæller også om en særlig oplevelse, der fik ham til at føle sig hjemme:
”I England var der også engang en, der fortalte løs om morgenmad og spisetider. Og jeg sagde så, at jeg godt vidste det, for jeg havde været der flere gange. ”Welcome Back, sir!” sagde hun så.”
Han har besøgt omkring 18 forskellige Hilton-hoteller, og når der kommer en fly-rute fra Danmark til en ny destination i Europa, så tjekker han som noget af det første, om der er et Hilton hotel ved destinationen.
SAS er også hjem
Når det kommer til fly, har han også et favorit-selskab: SAS. Og han har rejst til alle deres 55 destinationer i Europa.
”Jeg kan også mærke hjemfølelsen, når jeg står i udlandet og træder ind i en SAS-flyvemaskine, og de spørger, om jeg vil have en avis. Det er hjem ude i verden at flyve med SAS. Det handler også om, at lugtene er de samme. Kabinerne er ens,” siger Martin Schjelde Pedersen, der også kender deres maskiner.
”Jeg har Aspergers syndrom. Og angst. Så egentligt er det ulogisk for mig at gå ind i en lufthavn. Der er højt til loftet og mange mennesker. Lille lufthavn, lille stress. Stor lufthavn, stor stress,” siger han og forklarer, at det alligevel er trygt for ham at rejse, fordi han har gjort det så mange gange, og fordi han har fundet tryghed ved Hilton og SAS:
”Jeg har fundet et hjem, når jeg er ude i en flyvning, og når jeg er på et hotel.”
Drømmer om hus på Lolland
Når Martin Schjelde Pedersen ikke er ude at rejse, bor han i en lejlighed på bofællesskabet Frøjkgården i Holstebro.
Hans mor var en af de meget aktive forældre, som gjorde Frøjkgården til virkelighed. I 2003 stod bofællesskabet færdigt, og Martin Schjelde Pedersen flyttede ind som 22-årig.
”Jeg er glad for at bo her, men jeg kunne godt tænke mig, at jeg følte mig mere hjemme. Jeg tror, at hvis jeg boede alene i et hus, så ville det være mere hjem. Når jeg besøger mine forældre, så kan jeg godt mærke, at jeg kommer hjem. Der er ro,” siger han og fortsætter:
”Jeg har det godt i fred og fordragelighed. Somme tider drømmer jeg om at få et hus langt nede på Lolland. I fred og ro. Men jeg ved godt, at det aldrig kommer til at ske, og at jeg slet ikke kunne bo på den måde,” siger han – og har ingen planer om at flytte.
”Jeg bliver boende her, for det er godt, at jeg kan slippe for at lave mad hver dag og ikke skal tænke på det. Her er nogen, jeg snakker med og har det godt sammen med. Personalet er jeg også meget glad for. Der er noget tryghed i, at der er nogen, man kan få fat i, og der er også sovevagt,” siger han og opsummerer:
”Fordelene er større end ulemperne.”
Uro forstyrrer hjemfølelsen
Noget af det, der kan forstyrre og stresse Martin Schjelde Pedersen er, at han skal forholde sig til andre mennesker.
”Vi er meget forskellige, os der bor på Frøjkgården. Man kan sige, at vi bor på hver vores planet. Mit liv er rejser og luftfart,” siger han.
”Jeg har min egen lejlighed, og det er jeg glad for, men der er trafik ude på gangene til hverdag. Det gør, at jeg har svært ved at betragte det som et hjem. Jeg synes, det er en arbejdsplads, jeg er på hele tiden,” siger han.
Derfor er den bedste tid på dagen om morgenen.
”Den første time om morgenen, når ingen er i gang med noget endnu. Fra klokken syv til otte. Hvor det kun er sovevagten, der kommer ned i fællesrummet og laver kaffe. Den tid nyder jeg meget,” siger Martin Schjelde Pedersen og forklarer hvorfor:
“Roen gør, at man kan tænke.”
Læs evt. også:
>>HjemLIGHED og hjemFØLELSE er ikke det samme
