2017
TEMA: Hjemfølelse: HjemLIGHED og hjemFØLELSE er ikke det samme
Hjemlighed er noget med bløde sofaer og hyggebelysning. Men det er kun symboler på det hjemlige. Hjemfølelsen er den stemning, man går rundt med, og stemningen er den, der gør, om man befinder sig godt.
Af Rikke Thomassen
Hvornår er et bofællesskab et hjem? Hvornår føles det som hjem? Og hvad påvirker denne hjemfølelse
Det er nogle af de spørgsmål Carsten Schjøtt Philipsen forsøger at svare på, da jeg møder ham på en hyggelig café i Valby – ja, den virker nærmest hjemlig. Men kan man overhovedet bruge det ord om en café? For vi er nok ikke enige om, hvad det vil sige, når noget er hjemligt. For noget er hjemligt for mig. Og måske er noget helt andet hjemligt for dig.
Det er noget af det, Carsten Schjøtt Philipsen har forsket i med sin Ph.d. i hjemfølelse. Han arbejder som ekstern lektor på Roskilde Universitetscenter og er gymnasielærer i samfundsfag og filosofi.
”Man kan vælge at forstå hjemlighed som noget, der minder om hjemfølelse. Noget med stemning. Noget trygt. Men hjemlighed kan også tolkes som noget, der ligner hjem, men ikke nødvendigvis er det. Hjemlighed bliver koblet op på bløde sofaer. Hyggebelysning. Stearinlys. Symboler på inkarnationen af det hjemlige,” siger Carsten Schjøtt Philipsen, og jeg kigger mig omkring i caféen og ser, at det nok var i den betydning, jeg forestillede mig det, da jeg tænkte ordet hjemlig.
”Det kan være, at det fungerer. Men det kan også være, det slører for det, det i virkeligheden handler om. At det bare er nogle rum,” siger Carsten Schjøtt Philipsen.
Hjem i fællesskab med andre
Når det drejer sig om bofællesskaber, er det også vigtigt at være opmærksom på, hvad det er, man kan bygge sig til, og hvad man ikke kan. Hvad man kan indrette sig til, og hvad man ikke kan.
”Helt firkantet sagt, så er en institution bare nogle rum, der egner sig til at bo i. For mig virker det som om, at arkitekter blander hjemfølelsen sammen med symboler på hjemlighed. Hvis man blander de to kategorier, så misforstår man hinanden. Der er meget, man ikke kan bygge sig til, og det er godt at adskille det, man gør, fra den stemning, man har,” siger Carsten Schjøtt Philipsen og gør det tydeligt, at der skal skelnes mellem tre trin: Bolig, hjem og hjemfølelse.
”Boligen er i denne sammenhæng de fysiske rammer. Hjem er i denne tænkning det, man gør. Det er ikke altid helt klart, hvad det er, man gør. Det kan være, man taler på en bestemt måde. At man går rundt i undertøj. Det handler om den adfærd, man har.”
”Hjemfølelsen er den stemning, man går rundt med. Og stemningen er den, der gør, om man befinder sig godt. Det sidste kan være svært at opnå, og det kan være forskelligt, hvad det er, der skal til for det.”
Vi søger hjemfølelsen
Det er forskelligt, hvad der påvirker forskellige menneskers hjemfølelse. Hjemfølelse er ikke noget, man kan bygge sig til, men noget man kan påvirke gennem handlinger, adfærd og i omgangen med hinanden. (Læs mere om de forskellige i artiklen: 7 ting der påvirker vores hjemfølelse).
”Når man bor i bofællesskab er der en række forskellige mennesker, som har hver deres oplevelse af hjem og hjemfølelse. Bofællesskabets fællesområder vil også gøre, at der er overlap i forhold til den ene og den andens hjem,” siger Carsten Schjøtt Philipsen.
Han oplever, at der er en samfundstendens til øget fokus på hjem og hjemfølelse.
”Hjemmet er det særlige sted. Og hjemmet fylder meget i folks bevidsthed og i medierne. Der er stor omskiftelighed i samfundet og i folks hverdag, og der er en søgning mod noget vedvarende og fast. En form for stabilitet. Her kommer hjemmet ind som det trygge og stabile, og vi søger hjemfølelsen,” siger han.
Læs evt. også:
>>Martin føler sig hjemme på Hilton hoteller
