Januar 2022
KRAP-netværk fastholder praksis
Effektivt KRAP-arbejde kræver dedikation og inspiration i medarbejderflokken. Det fortæller Lars Lausten, medarbejder på Skærvebo og en af tovholderne i Kristelig Handicapforening KRAP-netværk.
Af Christina Brorson
TEMA: KRAP i Kristelig Handicapforening
KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik/Praksis) har de seneste cirka 20 år gået sin sejrsgang i bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Med Frøjkgården i spidsen i 2003 har alle sendt medarbejdere på kurser og implementeret pædagogikken i dagligdagen. I 2019 dannedes et medarbejdernetværk til gensidig KRAP-sparring og erfaringsudveksling. Her er alle bofællesskaberne repræsenteret.
KH Bladet sætte i november 2021 fokus på KRAP: Hvordan startede kombinationen KRAP+KH? Hvordan opleves KRAP i hverdagen? Hvilken rolle spiller netværket? Hvad er pædagogikkens hovedtanker og hvordan virker den?
»Læs også “KRAP-Lad drømmen vise vej”
»Læs også “KRAP er en værktøjskasse”
»Læs også “Frøjkgården blev født med KRAP”
Lars Lausten opdagede først for alvor kvaliteterne ved KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik/Praksis), da han i 2017 blev ansat på bofællesskabet, Skærvebo i Løsning, som pædagog.
”Skærvebo tog KRAP til sig på cirka på samme tid, som jeg kom hertil. Alle medarbejdere fik kurser. Herefter trænede vi skemaer og oplevede, at de faktisk virkede. I min tidligere ansættelse havde KRAP også kortvarigt været inde i billedet, men det var først på Skærvebo, at jeg oplevede metoden anvendt konsekvent i praksis, og så hvor brugbar den er,” fortæller Lars Lausten.
I dagligdagen er det skemaerne, der gør den store forskel, oplever han.
”Det, der gør KRAP genial, er ikke teorien, men praksis. Når skemaerne til afdækning og analyse konsekvent bruges i hverdagen, får alle et fælles sprog og en fælles viden om den enkelte beboer, som gør os bedre i stand til at hjælpe ham eller hende,” forklarer Lars.
Skema-praksis
Som eksempler på populære skemaer nævner han ”Den kognitive sagsformulering”, der med inddragelse af den enkeltes historie, tegner et billede af hans eller hendes grundantagelser og mestringsstrategier og de negative og positive aspekter af samme. Dette indgående kendskab kan så igen bruges til at udfylde et skema for den enkeltes ”Kaoslinje”: Hvad udgør den pågældendes ”grundstress”? Og hvordan kan man undgå at presse vedkommende op over ”kaoslinjen”, hvor det hele vælter? Han fremhæver også ”Ressourceblomsten”, der fastholder det vigtige ressource-fokus, og anfører de forudsætninger, der skal være til stede, for at ressourcerne kan komme i spil.
“Det, der gør KRAP genial, er ikke teorien, men praksis”
Skemaerne gør det muligt at føre de gode intentioner i KRAP’s teorier ud i livet.
”Skemaerne hjælper os til at forlænge den kognitive bearbejdningsproces af en situation i stedet for at konkludere for tidligt. Når vi ”bevæger os rundt” i skemaerne, får vi nye perspektiver på situationen. Man kan sammenligne det med at befinde sig i et landskab: Fra mit synspunkt tager begivenhederne sig ud på én måde, men beboeren oplever måske situationen helt anderledes og mere kaotisk. Skemaerne kan også fastholde os på et anerkendende og ressource-orienteret fokus, som for eksempel når ressourceblomsten udfyldes,” forklarer Lars Lausten.
Nødvendigt med rolle-modeller
For at det enkelte bofællesskab kan fastholde en KRAP’sk praksis, kræver det en klar prioritering fra ledelsens side, pointerer Lars Lausten. På Skærvebo kommer den blandt andet til udtryk ved beslutningen om fælles træning af nye skemaer samt kurser og mentor-ordning til nye medarbejdere.
Skal KRAP føres ud i dagligdagen, er det imidlertid ikke nok at ledelsen er fan. Også i medarbejder-flokken skal enkelte gå foran, er Lars Laustens erfaring. Selv er han en af tovholderne på det netværk af KRAP-dedikerede medarbejdere fra KH’s bofællesskaber, som sluttede sig sammen i foråret 2019.
”Vi deler tips og erfaringer, og så holder vi hinanden op på KRAP’s værdier og menneskesyn. På den måde kommer vi både hjem med noget konkret – som for eksempel et nyt skema – og fornyet tiltro til og begejstring for KRAP’s pædagogik. Begge dele er vigtigt, hvis vi skal være rollemodeller i daglige,” understreger Lars Lausten.
Værdifulde KH-kolleger
Tovholder-teamet er i jævnlig mail-kontakt. Næste samling skal koordineres – måske med en oplægsholder udefra. Der skal også tænkes fremad og samles op på de erfaringer, man gør sig hen ad vejen.
“KRAP-netværket har givet mig en meget større KH-bevidsthed. Vi har meget tilfælles…”
”Udveksling af personlige historier i mindre grupper er det vigtigste, har vi fundet ud af. Her kan man sammen gennemgå et skema, som en anden måske har forstået bedre, fortælle om en god oplevelse, der fik tingene til at falde på plads eller bede om de andres input til en fastlåst situation,” fortæller Lars Lausten.
Som et eksempel på noget, han selv for nylig har haft med hjem, giver han skemaet på væggen i Skærvebos personalestue – direkte importeret fra Ganerbo, hvor man har haft gode erfaringer med at inddele processen fra registrering til handling i en rød, gul og grøn fase.
En sidegevinst for Lars Lausten har været at møde kolleger fra de andre KH-bofællesskaber på jævnlig basis.
”Vi har prioriteret at holde netværksmøderne rundt om i de forskellige bofællesskaber og har på den måde besøgt de andre på deres arbejdsplads. KRAP-netværket har givet mig en meget større KH-bevidsthed. Vi har meget tilfælles, og kontakten til kollegerne fra andre bofællesskaber er blevet vigtig for mig,” fortæller han.
