Januar 2022
Frøjkgården blev født med KRAP
Med stærk inspiration fra psykolog Lene Metner anlagde lederparret på det splinternye bofællesskab Frøjkgården en bevidst pædagogisk linje: Der skulle spejdes efter ressourcer hos den enkelte, ikke findes fejl.
Af Christina Brorson
TEMA: KRAP i Kristelig Handicapforening
KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik/Praksis) har de seneste cirka 20 år gået sin sejrsgang i bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Med Frøjkgården i spidsen i 2003 har alle sendt medarbejdere på kurser og implementeret pædagogikken i dagligdagen. I 2019 dannedes et medarbejdernetværk til gensidig KRAP-sparring og erfaringsudveksling. Her er alle bofællesskaberne repræsenteret.
KH Bladet sætte i november 2021 fokus på KRAP: Hvordan startede kombinationen KRAP+KH? Hvordan opleves KRAP i hverdagen? Hvilken rolle spiller netværket? Hvad er pædagogikkens hovedtanker og hvordan virker den?
»Læs også “KRAP: Lad drømmen vise vej”
»Læs også “KRAP er en værkstøjskasse”
»Læs også “KRAP-netværk fastholder praksis”
Da bofællesskabet Frøjkgården i Holstebro åbnede dørene i 2003, var KRAP allerede en del af stedet. Leder, Mogens Jacobsen, der dengang havde sin kone, Jytte som lederskabs-kollega, var nemlig inden opstarten blevet inspireret af psykolog Lene Metner. Hun arbejdede med en bestemt pædagogisk tilgang – den tilgang, som senere blev til KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik/Praksis).
“Hendes (Lene Metners red.) tanker omkring pædagogik var som skræddersyede til det vores menneskesyn”
”Det var forældrekredsen bag Frøjkgården, som på et tidligt tidspunkt inviterede Lene Metner ind som ekstern konsulent. Hun var dengang leder af aktivitets- og botilbuddet, Idavang, der ligesom Frøjkgården husede mennesker med autisme. Derfor havde hun en masse værdifuld erfaring, som vi kunne drage nytte af,” fortæller Mogens Jacobsen.
Han og Jytte havde begge en socialpædagogisk uddannelse fra Diakonhøjskolen i bagagen og således en god idé om, hvordan de ville gribe sagerne an på Frøjkgården. Men mødet med Lene Metner og hendes tanker omkring indstillingen til det enkelte menneske kom til at forme både dem og det sted, de skulle lede.
”Frøjkgården og Lene Metner var et supergodt match. Det var en gave at få hende med som ekstern konsulent forud for opstarten og senere som supervisor. Hendes tanker omkring pædagogik var som skræddersyede til vores menneskesyn,” fortæller Mogens Jacobsen.
Fra konsekvens til nysgerrighed
Lene Metners pædagogiske tanker var hverken revolutionerende eller splinternye. Men de lagde vægten et andet sted.
”Et mål kunne for eksempel være overholdelse af spisetider, og en konsekvenspædagogisk fremgangsmåde kunne være reglen: Ingen mad, hvis ikke man stiller kl.12 – med den bedste hensigt og sikkert effektivt. På KRAP’sk ville det imidlertid være en forkert måde at gribe tingene an på. Hvis man kommer for sent til måltiderne, er der måske en grund: Måske har man i virkeligheden ikke lyst til at spise sammen med andre? Måske er man utryg ved smalltalken omkring bordet? Den slags bagvedliggende motiver er vigtige at kende til, men det kræver positiv nysgerrighed at nå ind til dem.”
En sjov og effektiv måde at arbejde på
Det nye lederpar på Frøjkgården tog uden betænkning KRAP til sig.
”KRAP er praksisnært og konkret, og det virker. På Frøjkgården gav KRAP os et fælles sprog fra starten og har siden været med til at fastholde os på, hvordan vi ønsker at gøre tingene,” fortæller Mogens Jacobsen.
”At arbejde KRAP’sk kræver hverken mere eller mindre af den enkelte pædagog, men det kræver noget andet. Jeg synes, det er sjovere at bruge positiv energi på at være nysgerrig sammen med et andet menneske, end en masse negativ energi på at håndhæve konsekvenser, og sådan tror jeg også mine medarbejdere har det,” understreger Mogens Jacobsen.
KRAP kan bruges i mange sammenhænge og bliver det. I et bofællesskab af mennesker med autisme har metoden klare styrker.
”Den nysgerrige tilgang kræver, at du holder din egen forforståelse tilbage længe nok til at finde ud af, hvad der faktisk foregår. Den kræver, at du ser mennesket bag diagnosen, og det er meget vigtigt, når det gælder mennesker med autisme, for her gemmer sig ofte godt skjulte selv- og virkelighedsbilleder, samt ressourcer. En forudsætning for udvikling med autisme inde i billedet er desuden, at tingene giver 100 procent mening for den enkelte, ellers ingen motivation. Også her er nysgerrighed helt nødvendigt. Færdige løsninger duer ikke,” understreger Mogens Jacobsen.
KRAP i hverdagen
I praksis er KRAP på Frøjkgården implementeret på den måde, at nye medarbejdere indenfor det første år sendes på et basis-kursus i metoden, og hver anden måned modtager bofællesskabet ekstern KRAP-supervision. I den kommende tid vil der desuden være mulighed for intern supervision, da Mogens Jacobsen selv netop har afsluttet en uddannelse i kollegial KRAP-supervison.
Derudover deltager bofællesskabet i Kristelig Handicapforenings KRAP-netværk, hvor der deles erfaringer.
Også i samarbejdet med kommunen indgår KRAP som et vigtigt element. Den nye udredningsmetode (VUM 2.0) har nemlig KRAP som en del af journalsystemet. I den samarbejdsplan, som udarbejdes med den enkelte beboer, indgår KRAP således som en af de tværfaglige metoder, der benyttes for at nå de ønskede mål.
KRAP og det kristne menneskesyn
Efter 18 år med KRAP er Mogens Jacobsen stadig lige begejstret for tilgangen. Selvom KRAP er udarbejdet på psykolog-faglig baggrund, er den på Frøjkgården også blevet et redskab til at fastholde det kristne menneskesyn og den kristne næstekærlighed i hverdagen, oplever han.
”A’et” er for mig essensen af netop kristen næstekærlighed”
”Næstekærlighed blev ikke opfundet med KRAP. Det er jeg godt klar over. Men ”A’et” er for mig essensen af netop kristen næstekærlighed. Vi skal anerkende den anden for det, han eller hun er, ikke hans eller hendes handlinger – som nogle gange ikke er særligt hensigtsmæssige. At lade være med at afskrive og fordømme, men i stedet med nysgerrighed udforske den enkeltes ressourcer som afsæt for udvikling, det er både udtryk for høj faglighed og kristen næstekærlighed.”
Pædagoger er også mennesker med fejl og mangler, og det kan selvsagt være svært at bevare det kærlige og optimistiske blik på andre. Når man ikke er tilfreds med sin egen indsats, trøster det dog at tro på en Gud, der også ”arbejder KRAP’sk”, oplever Mogens Jacobsen.
”For mig personligt betyder troen på en nådig Gud, at når min egen indsats er mangelfuld, må jeg tro på Guds tilgivelse og uforanderlige kærlighed. Det gør, at jeg kan starte på en frisk og genfinde det anerkendende og ressourcefokuserede blik på både mig selv og andre.
