Januar 2022
KRAP er en værktøjskasse
KRAP er først og fremmest praktiske løsninger på virkelige problemer, understreger arkitekten bag metoden, psykolog Lene Metner.
Af Christina Brorson
TEMA: KRAP i Kristelig Handicapforening
KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik/Praksis) har de seneste cirka 20 år gået sin sejrsgang i bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Med Frøjkgården i spidsen i 2003 har alle sendt medarbejdere på kurser og implementeret pædagogikken i dagligdagen. I 2019 dannedes et medarbejdernetværk til gensidig KRAP-sparring og erfaringsudveksling. Her er alle bofællesskaberne repræsenteret.
KH Bladet sætte i november 2021 fokus på KRAP: Hvordan startede kombinationen KRAP+KH? Hvordan opleves KRAP i hverdagen? Hvilken rolle spiller netværket? Hvad er pædagogikkens hovedtanker og hvordan virker den?
»Læs også “KRAP: Lad drømmen vise vej”
»Læs også “Frøjkgården blev født med KRAP”
»Læs også “KRAP-netværk fastholder praksis”
Teoretisk henter KRAP inspiration fra en række psykologiske og pædagogiske skoler. Først og fremmest udspringer KRAP dog af praktisk erfaring og har sine vigtigste kvaliteter netop i praktiske anvisninger på at gøre teori til virkelighed. Virkelig fart på KRAP’s udbredelse kom der da også først med bogen ”KRAP-metoder og redskaber” i 2013 (revideret i 2019), skrevet af Lene Metner og Peter Bilgrav.
”Tankegangen bag KRAP er fuldstændig på bølgelængde med for eksempel Positiv psykologi, men inspirationen til KRAP blev ikke fundet i andre psykologiske eller pædagogiske retninger. Den blev fundet i hverdagens udfordringer – i arbejdet med at finde løsninger for de mennesker, vi havde med at gøre,” forklarer Lene Metner.
En fælles indsats
Udfordringen var blandt andet manglen på et fælles sprog og fælles redskaber i det pædagogiske arbejde.
”Hvis vi skulle aktivere de positive ressourcer i det enkelte menneske, skulle det ske ved en fælles indsats. KRAP’s store styrke er netop muligheden for at målrette den indsats, som lægges af forskellige fagpersoner og -grupper, sådan så der arbejdes i én retning. Problemet var jo at forskellige fagpersoner, havde forskellige intentioner og dermed forskellige modeller for, hvordan der skulle arbejdes med den enkelte fokusperson. Som resultat blev der trukket i flere forskellige retninger, uden at det rykkede noget. Med KRAP’s værktøjskasse fik man på det enkelte bosted, skole eller institution et fælles sprog og fælles metoder. Først og fremmest begyndte man at arbejde i de tre grundlæggende KRAP-faser: Indsamling af viden, analyse og indsats. I stedet for automatikker indførtes skemalagt nysgerrighed – ingen handling uden forudgående indsamling af viden og analyse,” fortæller Lene Metner
KRAP-skemaer hentet fra ”KRAP – metoder og redskaber” (revideret udgave 2019) af Lene Metner og Peter Bilgrav, udgivet på Dafolo:
