Deborah er startet på en frisk på Stubbekøbing Efterskole

Deborah Rasmussen er glad for at være elev på Stubbekøbing Efterskole. Hun har fået nye venner og mere selvtillid, og hun føler, at eleverne bliver set og hørt.

Af Rikke Thomassen

Deborah Rasmussen er 17 år og har gået på Stubbekøbing Efterskole siden august 2011. Hun fortæller, at noget af det vigtigste, der er sket for hende på efterskolen, er, at hun har fået mere selvtillid.

“Da jeg startede her følte jeg, at jeg ikke kunne sige noget, og jeg var meget den der stille type. Nu har jeg fået mere selvtillid. Jeg er ikke længere den lille kugle, der lukker mig inde og føler at alle hader mig.”

Især synes Deborah Rasmussen at det hjælper på selvtilliden af have succes med at stille sig frem og sige noget for alle de andre elever. Det vil hun rigtig gerne, når den varme middagsmad skal præsenteres for de andre elever.

“For mig er det nyt at sige noget og tro på, at jeg kan det. Jeg føler, at jeg har fået mere selvtillid. Jeg kan tage et ansvar,” siger hun. Og da muligheden bød sig, var hun også hurtig til at melde sig til en anden præsentations-opgave.

“Min gruppe skal holde åbent hus på vores nye bibliotek. Vi har fået lavet vores bibliotek næsten klar. Vores lærer spurgte, om der var nogen, der ville fortælle de andre elever om biblioteket. Det ville jeg gerne. Det er noget med at sige, at dér skal I aflevere bøger, dér står faglitteratur, dér står fantasi-bøger, dér står lette bøger, dér står svære bøger og dér står tegneserier.”

Det kan faktisk være svært at forestille sig Deborah Rasmussen som en stille og usikker pige. Hun sidder på sengekanten på sit værelse på Stubbekøbing Efterskole og stråler af livsglæde og gå-på-mod. Og fortælleglæde.

Bliver set og hørt

Hun har en masse at fortælle. Om efterskolelivet, fagene, hverdagen og weekenderne. Og fortælleglæden er måske også ekstra stor, fordi hun har fået lov at holde fri fra timerne, mens hun snakker med journalisten.

“Jeg har altid haft problemer med dansk og matematik. Jeg har aldrig kunnet læse for eksempel bladet “Vi Unge”. Der er stadig nogle ord, som hopper lidt, men så prøver jeg at gætte mig til, hvad der står. Tidligere har jeg bare kigget det igennem, og så var det det.  Det sidste år har jeg rykket mig meget i dansk,” fortæller Deborah Rasmussen.

“Det er også som om, jeg bedre kan se problemerne her, end ude i det virkelige liv. Her bliver taget hånd om os og det, vi skal have hjælp til. Vi bliver set, og vi bliver hørt.”

En særlig skole

“Det er jo en speciel efterskole. Men jeg vil anbefale den til dem, der føler, de er udenfor. Dem der går og gemmer sig. Jeg synes, det er synd, de gør det. Det er vigtigt at starte op på en frisk. Her på skolen er der ingen, der er ens. Det er der jo heller ikke andre steder. Men skolen er en særlig skole. Her er der nogen, som har forskellige sygdomme og problemer, nogen har ADHD, nogen kan ikke snakke så godt eller gå så godt. Alle som går her har nogen særlige behov,” siger Deborah Rasmussen.

“Andre steder er der mange, som glemmer os. Jeg føler somme tider, at vi er en mappe, som man åbner og kigger i hvert halve år, en uge måske. Det er bare noget, jeg forestiller mig. Så bliver mappen lukket og lagt ind på en hylde. Og så tager man så de andre, som ikke har problemer, og kigger på dem den næste måned. Jeg føler, vi bliver glemt. Men her på skolen bliver vi ikke glemt. Her bliver vi set og hørt. ”

Godt at få nye venner

Venner er også en vigtig ingrediens på skolen.

“Jeg oplevede selv, at jeg i 7., 8. og 9. klasse begyndte at få problemer og følte mig anderledes. Man begynder at få kærester og blive konfirmeret og alt det der. Puberteten, som det hedder. Hele pivtøjet, kalder jeg det nogen gange. Jeg begyndte at føle mig udenfor. Jeg mistede venner, jeg mistede kontakten med dem, mistede selvtilliden og turde ikke stole på nogen. Jeg følte, at der var mange, der gik bag min ryg, og mange mobbede mig. Jeg følte mig ikke tilpas. Der var bare ikke ret mange, der vidste det, for jeg gik meget med det selv,” siger Deborah Rasmussen.

Hun anbefaler, at man kommer på efterskole og starter på ny.

“Det er godt at få nye venner og glemme alt det, der er sket før. Og noget af det bedste ved at gå på efterskole er også, at jeg er meget tæt sammen med mine venner. Her kan jeg bare gå over på et værelse og banke på og spørge: Skal vi lave noget sammen? Eller hvad laver du?

Læs evt. også:

Eleverne skal blive herrer i eget liv på Stubbekøbing Efterskole