Tre årtier med figtherånd

I midtfirserne blev der taget tilløb til et nyt bofællesskab i Vildbjerg, som dengang lå i Trehøje Kommune under Ringkøbing Amt. Initiativgruppen bestod af målrettede og engagerede mennesker, som i den grad fik brug for deres evner og stædighed til opgaven. Ikke alle syntes nemlig, at et privat bofællesskab grundlagt på det kristne livs- og menneskesyn var en særlig god idé.

”Ringkøbing Amt var svær at danse med. Selvom vi opererede med pladser, der var cirka halvt så dyre som tilsvarende i offentligt regi, brød man sig ikke om et privat bofællesskab med kristne holdninger,” husker Villy Thomsen.

Han sad med i gruppen, der arbejdede for at gøre Solglimt til virkelighed, og blev senere en del af stedets bestyrelse, hvor han sad i sammenlagt 20 år.

”Vi ønskede et sted, som kunne blev et hjem for mennesker med et udviklingshandicap – et kristent hjem. Det var det, vi kæmpede for,” husker Villy Thomsen.

Arbejdsgruppen, som blev godt bakket op af Trehøje Kommune, insisterede dog på et samarbejde med Ringkøbing Amt. Til sidst gik amtet som tilsynsførende myndighed med på en helt enestående ordning, hvor Solglimts bestyrelse fik lov til at ”præge stedets ånd”, men ledelse og medarbejdere skulle være kommunalt ansatte. Arbejdskraften var altså offentlig, men stedet privat. Juridisk var det derfor en temmelig skrøbelig og selvmodsigende konstruktion, der lå til grund for Solglimt, da bofællesskabet åbnede dørene den 1. september i 1988.

Ikke desto mindre kunne stedet for knap to måneder siden fejre i 30-års jubilæum i fin form. For Villy Thomsen, der stadig har sin gang på Solglimt, selvom han ikke længere sidder i bestyrelsen, har det været en glæde at følge bofællesskabet.

”Solglimt eksisterer stadig på det grundlag, som blev lagt dengang. Det fungerer som et hjem og præges af en kristen ånd,” understreger han.

Forstander Jan Lavdal giver Villy Thomsen ret. Selv lærte han Solglimts helt specielle konstruktion, og ånden bag den, at kende, da han blev ansat i 2005.

”Jeg var meget forvirret over den her underlige ordning med kommunen, men oplevede at der både i bestyrelsen og medarbejdergruppen var en stærk vilje til at få det hele til at fungere – den her figther-indstilling, som er en del af Solglimts DNA,” fortæller Jan Lavdal.

Hans opgave som leder blev at holde den gode kontakt mellem Solglimts bestyrelse og kommunen.

”Vi havde faktisk ikke noget at have vores kristne profil i, udover velvilje fra kommunens side. Diplomati og god tone var derfor helt påkrævet,” smiler Jan Lavdal.

Men tingene ordnede sig altid.

I tiden med Trehøje Kommune havde Solglimt et es på hånden. Det påkrævede byrådsmedlem i bofællesskabets bestyrelse var nemlig, heldigt nok, Villy Thomsen.

”Villy sad i byrådets socialudvalg, og jeg refererede til kommunens socialchef. På bestyrelsesmøderne holdt vi hinanden orienterede. Der var masser af konflikter mellem Solglimts bestyrelse og Trehøje Kommune, men vi fandt altid løsninger,” husker Jan Lavdal.

Da den offentlige samarbejdspartner efter kommunesammenlægningen i 2007 blev Herning Kommune, røg noget af nærheden. Men også her oplevede Solglimt stor velvilje. Det kristne bofællesskab holdt nemlig på sine medarbejdere, som heller ikke havde mange sygedage. Resultatet blev fine regnskaber og overskud til at arbejde for den socialpædagogiske udvikling i hele kommunen.

”Solglimt behøvede ikke at bruge al energien på at holde budgetterne, men leverede tværtimod altid penge tilbage til Herning Kommune. I stedet arbejdede vi for at højne det faglige niveau på det socialpædagogiske område i hele kommunen: sexualvejledning, KRAP-vejleder uddannelsen, neuro-pædagogikken, viden om sorgbearbejdning – er blot nogle af de punkter, som vi har været med til at sætte fokus på,” forklarer Jan Lavdal.

Måske var de fine regnskaber og det faglige overskud medvirkende til, at jobopslag fra Solglimt godt kunne indeholde ordet ”kristen”, uden at nogen påpegede det. Jan Lavdal kan kun gætte.

For cirka halvandet år siden sluttede Solglimts turbulente forhold til det offentlige helt. Socialtilsynet, der blev oprettet på regions-basis i 2016, kom nemlig forbi og gjorde en brat ende på bofællesskabets specielle status af ”offentlig-privat”.

”En skarp jurist i Socialtilsynet mente, at det var umuligt med et privat bofællesskab, som blev drevet kommunalt. Derfor gav man Solglimts bestyrelse lov til at drive bofællesskabet,” fortæller Jan Lavdal.

Solglimt lagde driften ind under den selvejende institution. Initiativgruppens drøm om en selvstændig enhed blev til virkelighed efter 28 år.

”Solglimt har haft et godt samarbejde med både Trehøje og Herning Kommune, men nu har vi taget hul på et nyt kapitel. Nu kan vores fighter-indstilling bruges til andet end balancegangen med et offentlige. En selvstændig økonomi giver for eksempel nye muligheder for udvikling. Og vi er i fuld gang,” slår Jan Lavdal fast.

Solglimts næste store projekt er byggeriet af 12 nye ungeboliger – et projekt som der også skal kæmpes for. På dagsordenen står blandt andet fundraising, ændring af lokalplaner og valg af entreprenør, så der er nok at tage fat på for den 30-årige.