
August 2022
Skønne dage på Mørkholt med hjerte, mund og hænder
D. 23-28. juli lagde Mørkholt Strand Camping for anden gang rammer til bibelcampingen “Med hjerte, mund og hænder”. Det blev fem festlige dage fyldt med hygge og rummeligt fællesskab, forkyndelse og underholdning, sommerafslapning og fed musik.
På programmet var der hver dag tre punkter: En morgenandagt, et eftermiddagsmøde og et aftenmøde. Alle sanser blev taget i brug i forkyndelsen. Hele tre tryllekunstnere forkyndte på hver sin underholdende og mystiske måde. der blev sunget lovsange til den store guldmedalje og nørklet på diverse kreative møder – og meget meget andet. Alle de gode faciliteter på Mørkholt Strand Camping og den omkringliggende natur blev også benyttet. Ligesom der blev snakket og hygget på kryds og tværs.
Næste “Med hjerte, mund og hænder” er d.24 – 28 juli 2023 😊
Foto: Tove Søgaard