Frivillig med glæde

Der er mere glæde ved arbejdet, hvis man kan holde pengene ude af det, mener Ingvard Sørensen, der nu må takke af efter at have solgt lodsedler i 17 år. Han havde styr på tingene, fortæller John Møller Jepsen fra Spangsbjergklubben i Esbjerg.

Af Rikke Thomassen

I 17 år har Ingvard Sørensen fra Esbjerg været i gang med at sælge lodsedler for KH. Han har haft ansvar for en stor del af Sydjylland, og gennem flere år har han stået for mellem 15 og 25 procent af alle de lodsedler, der hvert år er blevet solgt i hele landet. Det er en meget stor procentdel.

Men i år er han i en alder af 82 år blevet nødt til at slippe arbejdet med lodsedler, da helbredet ikke er for godt længere. Det er ikke nemt at slippe noget, man har arbejdet med i så mange år, og han har også bekymret sig om, hvordan det nu skal gå.

”Jeg hører ikke med til dem, der render af pladsen i utide. Og det havde jeg heller ikke gjort med lodsedlerne i år, hvis jeg kunne være blevet ved lidt. Men det kan jeg ikke. Lige nu har jeg nok at gøre med mig selv,” fortæller Ingvard Sørensen.

Ringede fra morgen til aften

Han mener ikke selv, at han har salgstalent, så bag de gode salgstal ligger der meget tid og arbejde. Og system.

”Det er nødvendigt at have det lidt i system, ellers går man sådan og jogger oven i hinanden. Det jeg har med at gøre, skal der være styr på. Der skal være system i det, så går jeg ind for det, og så er den ikke længere.”

Og de gode salgstal har Ingvard Sørensen efter eget udsagn været ”nogenlunde tilfreds med”.

”Men det har været bøvlet, fordi nogen træffes om formiddagen, og andre midt eftermiddag og andre om aftenen. Indimellem skulle man simpelthen ringe op mange gange for at træffe dem, man skulle have fat i.”

”Det har da hvert år været tre måneder fra morgen til aften. Men det skal ikke lyde som om, jeg beklager mig, for jeg kunne jo bare have ladet være.”

Han har dog ikke kun ringet, men har også brugt tid på at tage ud og aflevere lodsedlerne personligt. I det hele taget har han holdt det, man kan kalde et utrolig højt service-niveau til stor glæde for sælgerne i området.

Altid styr på tingene

Lederen af Spangsbjergklubben i Esbjerg, John Møller Jepsen, har mange rosende ord om Ingvard Sørensen og hans indsats for lodsedlerne.

”Jeg kan ikke med nok positive ord beskrive Ingvard Sørensen. Han er jo en ildsjæl. Og man kan mærke, at hans hjerte, det banker for sagen.”

I Ingvard Sørensens område har der været rigtig mange sælgere, som hver har gjort en stor indsats for at få solgt lodsedler. Spangsbjergklubben har i over 10 år solgt lodsedler for Kristelig Handicapforening, og de har været nogen af ”supersælgerne” i området.

John Møller Jepsen fortæller, at når Ingvard Sørensen kom på besøg i Spangsbjergklubben, så havde han god tid og blev som regel budt på en kop kaffe.

”Ingvard havde også altid ringet i forvejen, for han vidste jo, at vi er en institution, som også har gang i mange andre ting. Og han ville ikke være til ulejlighed. Men vi fik de lodsedler, vi skulle have, og Ingvard havde altid styr på tingene.”

For John Møller Jepsen har det også været godt at vide, at der ikke var noget bøvl med det.

”Somme tider, når man siger nej til en ting, så er det fordi man tror, at det kan være noget, der tager tid, eller der bliver bøvl med det. Men det vidste vi bare med det her, at det var der ikke. For Ingvard, han havde bare styr på det.”

Mere glæde uden penge

Hvis nogen havde spurgt Ingvard Sørensen, om han ville have løn for sit arbejde, er der ingen tvivl om svaret.

”Nej. Så længe man kan holde pengene ude af det, så er der ligesom mere glæde ved det. Jeg synes, penge har for stor en plads i dag. Hele vejen igennem. Hvad får jeg for det? Jeg synes, det er en skandale, at man har den indstilling.”

I de skarpe kommentarer ligger der også det, at han gennem et langt liv har erfaret at få det, han har behov for. Det har han også en helt særlig oplevelse med, fra dengang de havde gården og blev nødt til at sætte den til salg, fordi hans ryg og hofter ikke kunne holde til arbejdet. Gården blev ikke solgt lige med det samme, og det var naturligvis bekymrende.

”Jeg kan huske, at jeg stod ude i stalden og bad for, hvad vi skulle gøre ved det med gården. Hvor længe jeg stod, det ved jeg ikke. Men så var der en, der lagde en hånd på min skulder. ”Du skal nok få den hjælp, du har brug for. Men derfor skal du alligevel passe på dig selv.”

Og gården, den var solgt inden for en lille måned.

”Jeg har fornemmelsen endnu. Du skal nok få den hjælp, du har brug for.”

Derfor engagerede Ingvard sig i KH

Karen Inger og Ingvard Sørensens datter, Susanne, blev alvorligt hjerneskadet som 17-årig efter en bilulykke. Efter nogle år med forskellige bosteder flyttede Susanne ind på Østbækhjemmet, og det blev startskuddet til, at Ingvard Sørensen besluttede sig for at bruge tid og kræfter på KHs lodseddelsalg.

Karen Inger og Ingvard Sørensen oplevede, at Gud var med dem, da de kom ud for den store tragedie, at deres datter, Susanne, som 17-årig kørte galt i en bil sammen med en ven.

Ingvard Sørensen fortæller, at det var en mærkelig ulykke.

”For bilen, den så ikke godt ud. De blev smidt ud af bilen begge to. Da hendes ven kom til sig selv, lå han med den ene fod lidt inde under bilen, men ikke mere, end at han kunne trække sig fri. Og han fejlede ikke noget. Han fik ikke engang et plaster på. Susanne behøvede det sådan set heller ikke. Men hun havde slået hovedet, og der var kraniebrud.”

”Jeg har altid bedt om: Hjælp du os igennem. Jeg spørger ikke: Hvorfor skulle det ske? Det er jo noget, der er sket, og så må man jo bare videre. Det er en form for tillid.”

Susanne Sørensen blev ved ulykken så hjerneskadet, at lægerne ikke mente, at hun ville komme ud af sin seng igen.

”Men Susanne snød dem”, siger Karen Inger Sørensen med et smil, der tydeligt viser, at de godt ved, hvem der fik Susanne ud af sengen. Og lægen kaldte det også et mirakel.

Derefter fulgte nogle år med mange forskellige bosteder for Susanne Sørensen, og i 1993, da Østbækhjemmet holdt 10 års jubilæum, flyttede hun ind på hjemmet. Og det var tydeligvis en stor glæde for Karen Inger og Ingvard Sørensen.

”Vi har været utroligt glade for, at hun er kommet på Østbækhjemmet. Hun kan ikke få det bedre andre steder. Det er helt sikkert. Og når vores børn har det godt, så har vi andre det jo også godt,” siger Karen Inger Sørensen.

Stor indsats gennem mange år

Susanne Sørensen er nu fyldt 56 år, og Karen Inger og Ingvard Sørensen har rundet henholdsvis 81 og 82 år. På Østbækhjemmet har Karen Inger Sørensen fortsat den vigtige opgave at sørge for, at kagedåser og marmeladeglas ikke bliver tomme. Og Ingvard Sørensen har holdt fast i lodseddel-arbejdet, som han blev spurgt om i forbindelse med, at Susanne flyttede ind på Østbækhjemmet.

Et arbejde, han nu har været nødt til at slippe efter at have gjort en stor indsats gennem mange år.