2008
At bruge sin personlighed professionelt
Når man arbejder med funktionshæmmede, kan man arbejde med udvikling gennem relationer og samarbejde. Pædagog, Hanne Poulsen, har skrevet bachelor-projekt om samværsformer, og hun mener, at man kan komme langt ved blot at være opmærksom på, hvordan man er sammen.
Af Rikke Thomassen
”En af de ting, hun nød, var en kop kaffe, og det var nøje beskrevet, hvordan hun skulle sidde i sin spisestol med en rød dækkeserviet, hvordan kaffen skulle køles med mælk og kun hældes op i små portioner.
En dag så jeg en ny pædagog sidde og give hende kaffe, de hyggede sig de to pædagogen, smilede og kommenterede mildt, hvad der skete; spøgte lidt med at vente med at give hende koppen. Ulla blev mild og nærværende, smilede på sin særlige, sjældne måde, det var et særligt øjeblik.”
Dette er et lille udpluk af en beskrivelse i Hanne Poulsens bachelor projekt, og Hanne følger det op med følgende:
“Det slog mig, at selvom det nøje var beskrevet, hvordan det skulle gøres, så stod der ikke noget om måden at være sammen på.”
Anerkend ved at gøre det samme
Der findes ingen færdig facitliste for, hvordan man skal være sammen, og netop samværet har så stor betydning.
”Især tror jeg på, at det er meget vigtigt at anerkende det, som den funktionshæmmede går op i. Der findes ingen større anerkendelse end at gøre det samme. Man kan efterligne og indtage den samme kropsholdning som den, man gerne vil i kontakt med. Man kan gemme ansigtet i hænderne og spille med på legene. Det kan også være at tage en klud ved siden af en, der er i gang med at vaske borde i stedet for at tænke, at når han gør det, så kan jeg lave noget andet. Og faktisk er det en vældig anerkendelse at sætte sig ved siden af en, der ser fjernsyn og huske at det er okay ikke foretage sig noget, men bare at være, og vide at al samvær har betydning,” siger Hanne Poulsen og fortsætter:
”Når man er sammen, skaber det mulighed for relatering i de forskellige domæner, som er beskrevet i Daniel Sterns teori, og i samværet kan man vælge, hvilke domæner, man vil bevæge sig i.”
Hanne har brugt det meget i sit eget arbejde, og har ofte tænkt på, at det giver en god kontakt og en god mulighed for udvikling.
”Men det er også en udfordring, for jeg bliver meget hurtigere træt af at skiftes til at give massage og fløjte sammen. Jeg tænker: Nu er der ikke mere udvikling i det. Men så ser jeg, at her tilbydes der udvikling til mig. Jeg kan lære at give uden straks at få noget igen – og jeg kan lære at forstå, hvor stor tålmodighed der skal til, for at netop denne person tør tage næste skridt. Det kan handle om at være længe i en måde at være sammen på,” siger Hanne Poulsen.
Forsøg at lur hinanden kunsten af
Når man er sammen, vil forskellige personligheder også have betydning.
Nogen ting kan én person få til at lykkes, mens en anden kan få andre ting til at lykkes. Men Hanne Poulsen mener, at det ikke kun handler om personlighed. Det handler om måder at være sammen på, og her er det ikke kun personligheden, der spiller ind. Et bevidst og professionelt valg, af hvordan man vil bruge sin personlighed, er vigtigt.
”Jeg er for eksempel meget spontan, men det kan jeg ikke bruge over for alle, men måske kan jeg stadig bruge min vitalitetsfølelse. Jeg retter mig ind efter dem, og på den måde kan jeg bruge min personlighed professionelt og bevidst,” siger Hanne Poulsen.
Hun mener, at der også er meget at lære, hvis man lurer på hinanden og kigger efter de små elementer i samværet. Hvad er det, der gør, at hun kan få ting til at lykkes? Er det måden, hun siger tingene på? Er det, fordi han gider vente på et svar? Har han mindre mimik? Er det, fordi han er så god til at finde på nye ting? Hvordan er hendes kropssprog? Hvordan er hendes stemmeføring?
Relationer bygges op af øjeblikke
Samtidig har det også stor betydning, hvilken relation man har til hinanden og hvor godt man kender hinanden, og hvilke oplevelser man tidligere har haft sammen.
”En relation bygges op af øjeblikke, 10-sekunders-sekvenser. Mellem disse øjeblikke er nuværende øjeblikke, hvor intensiteten stiger, og hvor der særligt kan ske udvikling. Som en fugl, der flyver, og hver gang den sætter sig på en gren, så er det et særligt øjeblik. Det er de øjeblikke, som huskes. Man kan også selv øge intensiteten ved at tale til flere sanser og kombinere ord, kropssprog og billeder. Når man mange gange har prøvet at møde beboeren på dennes præmisser, blandt andet ved efterligning, ved et knus eller en berøring eller ved at gå en bestemt tur, så, lige pludselig, kommer det øjeblik, hvor man kommer nærmere på hinanden.
Og så går relationen videre herfra,” fortæller Hanne Poulsen.
Hun mener, at samvær giver mulighed for at komme nærmere hinanden, og det giver mulighed for at se udviklingsmuligheder. Det er også vigtigt at kunne huske og gentage, for med bare én gentagelse lagres samværsformen som noget generelt.
Det er også vigtigt at huske på, at man som pædagog eller andet personale har hovedansvaret for relationen, selvom man naturligvis også påvirkes af den andens udspil.
Hanne Poulsen mener, at det kan være til gavn at holde et relationsregnskab, hvor man tjekker sig selv:
”Har jeg husket at se Niels ind i øjnene i dag. Har Jette set mit ansigt? Er der nogen, som har brug for en berøring? Og har vi været i dialog med hinanden? Har jeg set og fulgt beboerens initiativ? Hvilken stemning skabte jeg/vi i dag?”
Lær af at se på billeder
Når det handler om at finde ud af, hvilke situationer den funktionshæmmede særligt godt kan lide, er det også en god idé at se på billeder.
”Her får man øje på rigtig mange samspilssituationer og mange forskellige måder at være sammen på. Og det er også tydeligt at se, hvilke situationer der særligt nydes, og hvilke der skaber utryghed eller negativt samvær. Når man ser på et billede, er der også større afstand, end når man selv er i situationen, og det kan være lærerigt at se situationerne udefra,” fortæller Hanne Poulsen.
Skab atmosfære, gentag og se vejen frem.
Der er rigtig mange pædagogiske redskaber til at støtte udvikling, men som Hanne Poulsen ser det, er der tre vigtige i denne sammenhæng.
”For det første er det vigtigt at kunne skabe en atmosfære, da oplevelser huskes med den følelse, der var til stede. For det andet er det godt at huske, at læring sker gennem gentagelse med variationer. Derfor er det vigtigt at observere, analysere og reflektere. Det vil sige, at man skal gentage det gode og ikke gå tilbage til en fuser,” fortæller Hanne Poulsen og fortsætter:
”Og for det tredje er det vigtigt at vide, eller blot fornemme, så meget om udvikling i de forskellige domæner, at man kan få ideer til vejen frem og også vejen tilbage til det trygge og velkendte, hvis kravene er blevet for store. Som en pædagog sagde: ”Har han en dårlig dag, bliver det hele meget sanseligt.” Det kender vi også fra os selv: Bliver det hele ”for meget”, søger vi tilbage til det kendte og trygge, eller det vil være godt for os at gøre det.”
