TEMA: Relationer: At give professionel kærlighed

Den 4. oktober 2011 afholdt Kristelig Handicapforening kursus for ansatte på bofællesskaberne med emnet professionel omsorg. Underviserne var psykologerne Trine Reippuert Knudsen og Eva Kirketerp fra Center for Oligofrenipsykiatri i Århus. Nogen af de vigtigste pointer og dilemmaer fra kurset er samlet i artiklen “Relationen mellem ansatte og beboere er kompleks” og denne artikel.

Der er grundlag for en god relation mellem ansatte og beboere, når de ansatte er anerkendende i deres måde at være sammen med beboerne på.

Af Rikke Thomassen

I relationen mellem ansat og beboer er det vigtigt, at den ansatte kan håndtere det, man kan kalde professionel ”kærlighed”. Kærlighed i denne sammenhæng handler om at være anerkendende i sin pædagogik.

Hvad er anerkendelse? – Se den andens perspektiv. Ikke vigtigst at være enig – forskellighed rummes. – Få øje å det, den anden kan, og det, der lykkes. – Fokus på intentioner, følelser, oplevelser – Fokus på de gode fortællinger – Se, spørge ind, være nysgerrig Og hvad er det ikke? – Vurdering – Belæring – Kritik – Mit eget perspektiv – Vigtigst at være enig –uenighed er et problem – Få øje på den andens fejl og det, der ikke lykkes – Fokus på ydre adfærd, færdigheder, mangler, evner – Fokus på de negative fortællinger – Bedømmelse, irettesættelse, korrigere.

”Når man arbejder anerkendende skal man se det fra den andens perspektiv. Det er ikke vigtigt at være enige – man kan rumme forskelligheden. Man skal se det, den anden kan, og det, der lykkes. Man skal holde fokus på intentioner, følelser og oplevelser. Og fokus på de gode fortællinger,” fortæller Trine Reippuert Knudsen. (Se oversigten i boksen)

Anerkendelse i praksis

Eva Kirketerp her nogle eksempler på, hvad det vil sige at arbejde anerkendende:

”Møder man ind til en beboer, der har haft en dårlig start på dagen, kan man være anerkendende på forskellige måder, og ens personlighed har betydning for hvilket udtryk man giver anerkendelsen. Det kan være man giver et ordentligt kram, bruger humor, eller man kan være spørgende.”

”At være anerkendende kan være forskelligt i forskellige situationer. Men det handler om at lytte, se, møde, forstå, acceptere, bekræfte og afstemme følelsesmæssigt,” siger Eva Kirketerp og illustrerer det ved en ”anerkendelsestrappe”, og ved at bruge retningsgivende ord som ”se” ”møde” og ”forstå” kan man stille sig i forskellige positioner og med bevidsthed og opmærksomhed understøtte en udviklingsproces på forskellige måde.

Skab tid til dialog og nærvær

Anerkendelse er særligt svært, når adfærden er udfordrende.

”Det kan være, man står over for et menneske, der er udadreagerende eller provokerende. Så må man anerkende, at vedkommende er i affekt og tage snakken, når han eller hun er kølet lidt ned. Man kan spørge: ”Hvad skete der?” og ”hvordan har du det?”. Og derfra handler den dialogen ikke om ret eller uret, men om, hvordan det føltes og oplevedes, og hvad der var på spil for ham eller hende,” siger Eva Kirketerp.

Eva Kirketerp pointerer også, at anerkendelse også handler om at skabe anerkendende rammer: For eksempel at sørge for at der bliver tid og plads til dialog og nærvær.

Kendetegn ved gode relationer:

– Balance mellem omsorg og grænser/krav
– Tryghed og omsorg
– Afstemthed
– Tilgængelighed og nærvær
– Forudsigelighed
– Samvær og gode oplevelser
– Samarbejde
– Glæde ved at være sammen
– Timing: Rigtige krav til rigtig tid

Denne artikel er en del af et tema om relationer. Læs evt. også:
“Vi udvikler os KUN i relationer”
“Det skaber udvikling at bo i bofællesskab”
“Relationen mellem ansatte og beboere er kompleks”