TEMA: Relationer: Relationen mellem ansatte og beboere er kompleks

Den 4. oktober 2011 afholdt Kristelig Handicapforening kursus for ansatte på bofællesskaberne med emnet professionel omsorg. Underviserne var psykologerne Trine Reippuert Knudsen og Eva Kirketerp fra Center for Oligofrenipsykiatri i Århus. Nogen af de vigtigste pointer og dilemmaer fra kurset er samlet i denne artikel og artklen “At give professionel kærlighed“.

De ansatte er vigtige relationer for beboerne i et bofællesskab. Men det er også en ulige relation, som den ansatte har ansvaret for. Og ansvaret for at sætte grænser for.

Af Rikke Thomassen

Udviklingshæmmede har brug for relationer, fordi al udvikling sker i relationer, og man lærer at forstå sig selv og sin omverden i relationer.

Men udviklingshæmmede har ofte svært ved at skabe og være i relationer selv. De ansatte på bofællesskaberne er derfor vigtige relationer for de udviklingshæmmede, for det er de ansatte, som er tætte på beboerne, er sammen med dem i hverdagen og snakker med dem.

Men relationen mellem beboere og ansatte er også en kompleks relation, og en ulige relation, fortæller psykolog Eva Kirketerp.

”Der er ligeværd i relationen, men ikke gensidighed, samtidig med at man investerer i hinanden gensidigt. Men det er muligt at have en god relation, selvom den rummer denne ulighed – til sammenligning er en forældre-barn-relation er heller ikke uden hierarki.”

Den ansatte har ansvaret

”Udgangspunktet for relationen er, at det er den ansatte, der bærer ansvaret for relationen. Det nytter ikke at sige, at nu er den og den beboer igen besværlig. Det er den ansattes opgave at arbejde ud fra de vilkår, der er. Det er det, der lægger i fagligheden, og der skal man passe på ikke at lade sin personlige irritation gå ud over beboeren,” siger Eva Kirketerp.

Når det er den ansatte, der har ansvaret for relationen er det også den ansatte, der definerer rammerne.

”Her er det vigtigt at være opmærksom på, at den udviklingshæmmede opfører sig udviklingshæmmet. Det kan ikke forventes, at de kan sætte sig ind i den andens behov. De kan ikke forventes at forstå uskrevne. Og de kan ikke selv lave eller forstå rammer, der tilgodeser personalets privatliv. Alt dette skal de have hjælp til.”

Relationen mellem ansatte og beboere – Den ansatte er omsorgsperson og rollemodel for personen med udviklingshæmning. – Relationen til personen med udviklingshæmning afhænger af den ansatte. – Kvaliteten af relationen i arbejdet med udviklingshæmmede er altid den ansattes ansvar.

Det er således den ansatte selv, der skal finde ud af, hvordan man kan bruge sig selv og sin personlighed professionelt.

”Som ansat er det vigtigt, at man kender sig selv og sine grænser godt. Så man ved, hvornår beboeren går ind over grænsen. Og hvornår det er en god relation, man har,” siger Eva Kirketerp.

De daglige dilemmaer

Der er flere situationer, hvor relationen mellem beboer og ansat bliver kompleks. Det kan være når den ansatte har fri, og møder en beboer hos købmanden, og beboeren vil gerne snakke om noget, der er sket i løbet af dagen.

Det kan være en situation hvor man som ansat er ked af det på grund af noget, der er sket privat. Kan man så være professionel og upåvirket af det private, når man møder på arbejde og skal indgå i en relation med en beboer.

Der kan også være beboere, som meget gerne vil høre noget om det, der sker hjemme privat hos den ansatte. Det kan være spørgsmål som: Hvordan har dine børn det? Nogen har ikke noget problem med at snakke om dette, mens andre gerne vil holde sit private liv uden for relationen med beboeren. Det kan også være en beboer, der siger: ”Du har jo mit mobilnummer, må jeg også få dit?”

Privat, personlig og professionel

Udgangspunktet for at arbejde i relationer er en model, der kaldes de 3 P’er (se boksen nederst). Her skelnes der mellem privat, personlig og professionel.

Især er det vigtigt at kende grænsen mellem det private og det personlige.

For nogen kommer denne skelnen dog helt naturligt, mens det for andre er vigtigt at gennemtænke og beslutte sig for, hvor grænsen er.

I den professionelle relation bruger man sig selv som professionel fagperson og man bruger sin personlighed på et professionelt plan.

”Det handler her om at holde balancen mellem det professionelle og relationen,” fortæller Trine Reippuert Knudsen.

Det er således vigtigt, at personalet formår at bruge sig selv som professionel fagperson samtidig med, at de kan sætte deres egen personlighed i spil uden at blive privat.

”Men der er ingen endelig, færdig måde at gøre det på. Ofte vil det være op til den enkelte fagperson at vurdere, hvor meget man vil bruge sig selv og sin personlighed. Men som fagperson skal man også altid se på beboeren og vurdere, hvad der vil være godt for beboeren. Nogen har måske brug for mere afstand end andre,” siger Trine Reippuert Knudsen, og Eva Kirketerp supplerer:

”Som ansat skal man kunne være både udviklende og kravfri. Man skal kende sin egen ”støj på linien”. Og man skal kunne give professionel ”kærlighed” – anerkendelse.”

Hvordan man konkret kan arbejde anerkendende er beskrevet i artiklen: ”At give professionel kærlighed”

De 3 P’er

Privat	Personlig	Professionel
Opvækstbetingelser Oplevelser Traumer/successer Psykisk bagage De sider af sig selv, man ikke bruger på arbejdet Smag, vaner Følelsesladet	Personlighed Måde at agere på Temperament Fremtræden De menneskelige egenskaber, man bruger i sit fag Tænke og føle	Uddannelse Faglighed Teorier/viden/metoder Etik Fagkulturer, faglig refleksion, faglige begrundelser Refleksion Analyse og metoder

Denne artikel er en del af et tema om relationer. Læs evt. også:
“Vi udvikler os KUN i relationer”
“Det skaber udvikling at bo i bofællesskab”
“At give professionel kærlighed”