
“Derfor skal du støtte KH”
Måske tænker du ”det ved jeg da godt”, men læs alligevel med her, hvor vi giver et lille
neddyk i forskellige hjørner af Kristelig Handicapforenings arbejde.
Her får du et uddrag fra det seneste KH blad:
“Kristelig Handicapforening gør en forskel for mennesker på mange forskellige områder, og siden foreningens oprettelse,
er der kommet flere og flere arbejdsområder til. Alt arbejdet koster penge, og selvom der i ny og næ sælges lidt
t-shirts, armbånd eller tasker, så kan det ikke dække alle de aktiviteter og arbejdstimer, som foreningen har. Som det
er beskrevet i lederen overfor, så har foreningen ikke haft behov for at fortælle sine medlemmer og venner om det
gode arbejde der gøres, fordi der ikke har været økonomisk ustabilitet, men det er der så nu.
Vi har derfor valgt at fremhæve nogle af de kerneopgaver, som Kristelig Handicapforening arbejder med, her i bladet,
og håber at det vil skabe en brand for at hjælpe til, og give en gave til foreningen, så arbejdet kan fortsætte og udvikle
sig mange år ud i fremtiden.
Du kan på de næste sider læse om de arrangementer foreningen arrangerer for mennesker med udviklingshandicap,
for personale på bofællesskaberne, for forældre til børn med autisme, og om nogle af de forskellige netværk
og initiativer som er en del af foreningens arbejde. Sidder du selv med en historie, som du synes skal fortælles,
så hører vi selvfølgelig gerne fra dig, så den kan blive en del af fremtidens fortællinger! ”
Du kan læse resten af siderne fra bladets tema her!