”Jeg kan kun sige god for Gud”
Hvordan skriver man en andagtsbog til mennesker, som bor i bofællesskaber, fordi det er der de trives bedst? Det har Merete Bandak et bud på med bogen …god for Gud
Af Miriam Randi Bjerg Gregersen
Der var ikke nogen færdig skabelon at læne sig op ad, da Merete Bandak sagde ja til at skrive en andagtsbog for Kristelig Handicapforening. For der findes ikke noget lignende. ”For hvordan skriver man en bog om Gud, taknemmelighed og menneskeliv til mennesker der bor i et bofællesskab, fordi det er der de trives bedst?” siger hun, og kommer selv med svaret: ”Jeg måtte ud og møde dem”.
Og det gjorde hun. Merete besøgte flere forskellige bofællesskaber, en uge hvert sted, for at lære bogens modtagere at kende.
Men hun endte ikke bare med at lære dem at kende, hun deltog i hverdagen og blev beriget med oplevelser, som også er blevet udgangspunktet for mange af stykkerne i bogen.
At starte med mennesker i stedet for ord
Merete havde ikke skrevet ét ord til andagtsbogen inden hun tog på sit første besøg, som blev på Valmuen på Bornholm. ”Hvis jeg skulle skrive den her bog, var det nødvendigt for mig at møde de mennesker, den var tiltænkt,” fortæller hun. ”Ellers ville jeg ikke kunne stå inde for det.”
Merete skrev det første stykke under sit besøg på Valmuen, og det kom til at sætte retningen for resten af bogen. Hun læste nemlig stykket op for beboerne om aftenen til andagten, som var hendes forsøg på at sætte ord på en oplevelse én af beboerne havde den dag. Der var helt stille, og hun var helt sikker på, at hun havde deres opmærksomhed.
Da hun var færdig, udbrød en af dem ”Det lyder jo ligesom et digt.” Det var præcis dét, Merete havde håbet på.
Langsomhed som metode
”En andagt er en situation, hvor man bliver stille,” siger Merete Bandak. ”Og hvis der er for mange ord, eller hvis det går for hurtigt, så når man slet ikke at blive stille.”
Derfor er langsomheden en af de vigtigste elementer i bogen for ”andagten skal ligne et regnvejr, der langsomt siver ned i jorden, og ikke et skybrud, hvor det hele løber i kloakken,” siger hun.
Derfor er alle oplæsningsstykkerne skrevet i digtform. Så man tvinges til at holde pauser og sætte tempoet ned, når man læser op.
At kunne mærkes – også uden alle ordene
Merete oplevede ved sine besøg på bofællesskaberne, at den kognitive spændvidde var ekstrem, og derfor er hun også godt klar over, at alle stykkerne ikke kan være noget for alle. Derfor er teksterne i “…god for Gud” også skrevet, sådan, at hvis man ikke forstår alle ordene, så kan rytmen, gentagelserne og pauserne skaber en kropslig erfaring af ro og fællesskab. ”Hvis man ikke forstår ordene, kan man måske mærke rytmen i kroppen,” siger Merete. ”Og fornemme, at vi er sammen om noget.”
Taknemlighed
Hver tekst slutter med en kort takkebøn. Det er ikke tilfældigt. Under sine besøg blev Merete slået af, hvor let taknemmeligheden kom til udtryk fra beboerne. Ofte spontant for små, konkrete ting. ”Det var en gave at træde ind i fællesskaber, hvor taknemmeligheden lå så tæt på overfladen,” fortæller hun. ”Derfor var det vigtigt for mig, at alle teksterne ender i tak.”
Bønnen er ikke tænke som en afslutning, men som en oplukker til at kunne fortsætte taknemligheden. Hun har i det hele taget ikke tænkt, at oplæsningsstykkerne skulle være konkluderende, men åbne op for refleksion og snak og mere taknemlighed.
Årets gang
Merete elsker at fortælle bibelhistorier, og flere af stykkerne tager udgangspunkt i bibelske fortællinger, men hun var tidligt i processen lagt fast på, at halvdelen af månederne skulle tage udgangspunkt i hverdagen på bofællesskaberne. Det har givet en god mulighed for at lade bogen følge årets gang. Så mens man kan følge hverdagssituationer, relationer og små historier i de ulige måneder, så er de lige måneder baseret på temaer som vand, mad og billeder.
Brombær i august. Vendespil i fællesskabet. Kaffe, æbler, pandekager. Alt sammen noget, man kan tage og føle på, og kan have sanselige erfaringer med.
”Jeg ville gerne tage fat i det sanselige,” siger Merete. ”Noget, kroppen allerede kender, som kan bruges til at bevæge sig ind i bibelsk stof. Det er en vej vi alle kan gå ad, uanset kognitive forudsætninger.”
Livet, skaberværket og fællesskabet fylder meget i “…god for Gud” for Merete har været meget bevist om at have alle tre trosartikler med i arbejdet med bogen. Både helligåndens gerninger, livet i fællesskabet og Jesu død og opstandelse.
Bibelvers
Hver måned har ét gennemgående bibelvers, som gentages igen og igen. Ikke for at skulle forklares, men for at lade dem slå rod. ”Jeg ville gerne give noget på den åndelige bankbog,” siger Merete og refererer til sin egen barndom i kirkens fællesskaber. ”Noget, man kan trække på senere, fordi man faktisk kan det udenad.” Derfor er de fleste bibelvers også citater af Jesus, som man kan tage med i hverdagen og leve på.
Versene er valgt med blik for både årstid og indhold i teksterne, men hun håber også, at man tør skifte dem ud med andre, hvis man læser bogen år efter år, og gerne vil lære flere bibelvers udenad.
”God for Gud…”
”Det var vigtigt for mig, at titlen også afspejler respekten for de mennesker, jeg har mødt,” siger Merete. ”Og for deres måde at forstå livet på.” Derfor er titlen “…god for Gud” er opstået på baggrund af et møde, Merete havde da hun besøgte Østbækhjemmet. Her mødte hun en kvinde, Vita, som efter en alvorlig ulykke havde måttet begynde sit liv forfra. Efter at have fortalt sin historie så hun Merete i øjnene og sagde: ”Jeg kan kun sige: god for Gud.” Ordene ramte dybt, for de rummer både menneskets vidnesbyrd om at kunne stole på Gud, og viser samtidig Guds blik på mennesket. At vi ikke skal gøre os gode nok. At vi allerede er det.
Det vigtigste
Da Merete læste stykkerne igennem igen, for at tjekke om alt var rigtigt inden den blev trykt, blev hun glad. ”Jeg bliver mindet om de fantastiske mennesker, jeg har mødt.” Og netop mødet med menneskene er det Merete fremhæver som det vigtigste i hendes arbejde med “…god for Gud”: ”Det vigtigste var at møde mennesker med et åbent og lyttende sind,” siger hun. ”Uden det ville bogen aldrig være blevet brugbar eller ærlig”
“…god for Gud” er ikke en bog med færdige svar. Den er tænkt som en åbner. Et lille åndehul. Fem rolige minutter, hvor man er sammen om det samme. Og måske kan får øje på, at man allerede er god for Gud. ”Jeg håber at bogen kan være en åbner for nærvær med hinanden og med Gud. Og at langsomheden kan hjælpe os med at være til stede i det, vi er i.”
Du kan finde smagsprøver fra bogen og bestille den på vores webshop
“…god for Gud” er blevet båret af elevholdet Børkop Højskoles efteråret 2023, som samlede ind til projektet.
