November 2016
Vi skal ikke stræbe efter at være normale
Maiken Skov Andersen og Noa Bak-Pedersen fortæller her om teaterforestillingen ”Human Afvikling” og de tanker, den sætter i gang.
Når Jakob Nossell er hjemme i sin lejlighed føler han sig helt normal. Men når han går ud på gaden bliver han mødt af folk, som tror, han er en fuld grønlænder, fordi han slæber med sit ene ben, og han har svært ved at tale tydeligt og forståeligt. Det er en delaf hans handicap, Cerebral Parese – spastisk lammelse.
For et år siden var Jakob Nossell aktuel med dokumentarfilmen ”Naturens Uorden”, hvor han stiller spørgsmålet, om han har ret til at leve.
Nu er han aktuel med forestillingen Human Afvikling, der kan ses i Skuespilhuset, som er en del af Det kongelige Teater i København.
Noa Bak-Pedersen og Maiken Skov Andersen er taget med en tur i teatret for at anmelde forestillingen og fortælle, hvilke tanker stykket sætter i gang hos dem.
Hvad er “normal”?
Human Afvikling handler om Jakob Nossells liv. Hans hverdag. Hans udfordringer. Og hans kamp for en plads i samfundet. Han er træt af den måde, samfundet ser på ham. Træt af at blive set på som en vanskabning. Og træt af de ting, han ikke kan opnå, fordi han ikke er normal.
Særligt det med ”normal”, er noget af det, både Noa Bak-Pedersen og Maiken Skov Andersen hæfter sig ved.
”Jeg bryder mig ikke om at proppe folk i kasser og skrive normal eller unormal udenpå. For hvad er normalt? Og hvad er unormalt? Jeg tror, at vi alle sammen har forskellige udfordringer,” siger Maiken Skov Andersen, og Noa Bak-Pedersen supplerer:
”Jeg er også uenig i den tilgang, Jakob Nossell har til normaliteten, hvor han ser et ”jeg”, der er unormalt, og så er de normale i flokken der ovre. Jeg mener, der er en masse mig’er. Vi er alle enkeltpersoner med hver vores udfordringer. For mig handler det om at hvile i mig selv og kende min egen begrænsning. Så behøver man ikke opdele i normal og unormal.”
”Det er altid et godt udgangspunkt at starte med at acceptere, at jeg er den, jeg er. Og jeg er, som jeg er,” siger Maiken Skov-Andersen.
”Jakob Nossell vil gerne have kæreste, børn og job. Det er det, han forbinder med normalt,” siger Noa Bak-Pedersen og fortsætter:
”Nogle gange kommer man til at stirre sig blind på noget, man rigtig gerne vil have. Der er også mange ting i mit liv, jeg godt kunne tænke mig, der skulle være anderledes, men sådan blev terningerne ikke slået. Sådan blev det ikke. Og så lever jeg med det.”
Kunne genkende situationer
Noa Bak-Pedersen har også selv spastiske lammelser, og han kunne også genkende nogle situationer undervejs i skuespillet, for eksempel da Jakob Nossell skal tage strømper og sko på.
”Min søster sagde engang til mig, da hun bandt mine snørebånd: ”Hvor mange piger har ikke ligget på knæ for dig?”. For mig handler det om også at kunne se det komiske i de ting, der opstår. For selvfølgelig er det irriterende, at mange ting tager lang tid. Forestillingen var også sjov, fordi Jakob Nossell stiller det så komisk op, og jeg kunne se nogle billeder fra mit eget liv,” siger Noa Bak-Pedersen.
Hvem vil være normal?
Peter Kjær fra TV-programmet ”Hvem vil være millionær?” kommer også på scenen undervejs, men med quizzen: ”Hvem vil være normal?”
Her skal Jakob Nossell forsøge at svare på nogle spørgsmål, så han kan komme tættere på at være normal.
”Jeg har også tidspunkter, hvor jeg ønsker at kunne noget andet eller noget mere, for eksempel når jeg har svært ved de faglige ting,” siger Noa Bak-Pedersen.
