Vi behøver alternative kristne fællesskaber

Et netværk for kristne voksne med en autismediagnose ville give nye muligheder for mennesker, som aldrig har fundet fodfæste i det traditionelle kristne fællesskab, mener sognepræst Daniel Kristiansen. Han ser etableringen af et sådant som en bunden opgave.

(Tema: Voksen med autisme. Læs også artiklerne: “Gode autismehistorier at spejle sig i” og “Jeg var som en åben port”)

Af Christina Brorson

Som kristen med en autisme-diagnose kan det være svært at finde sig til rette i et kristent fællesskab, når man bliver voksen. Nu har man selv ansvaret for at holde sig til. Og hvis man, som tilfældet er for mange med en autismediagnose, aldrig har fundet sig rigtigt til rette i større fællesskaber, kan det blive en svær opgave, der på sigt bliver droppet.

 

“I den pietistiske tradition lægges stor vægt på følelser. Vi spørger ”hvordan har det med Jesus?”.

 

Daniel Kristiansen, der er sognepræst i Hvide Sande og med i styregruppen for Kristelig Handicapforenings Forældrenetværk ”Autisme og Tro”, mener, tiden er moden til at tilbyde voksne mennesker med autisme et alternativ til traditionelle kristne fællesskaber. For knap et år siden tog han initiativ til at samle en håndfuld voksne kristne med autismediagnoser for at få input og viden om ønsker og behov.

”Behovet er der, var man enig om. Vi talte om, hvordan en almindelig gudstjeneste eller et møde ofte kan virke overvældende, hvad angår lydniveau, sociale indtryk og svært forståelig forkyndelse. Der var ønske om et større netværk med regelmæssige samlinger og mindre lokale undernetværk med social funktion,” fortæller Daniel Kristiansen.

Diagnoserne har givet os redskaber

Han mener ikke behovet for alternative fællesskaber er nyt.

”Der har jo altid været mennesker, som har haft svært ved at finde sig til rette i kristne fællesskaber – fællesskaber i det hele taget. Mange af dem har sikkert haft en autismespektrum-forstyrrelse, men det er først i de senere år, man er blevet i stand til at sætte ord på de vanskeligheder, der følger med og dermed også har fået muligheden for at gøre noget ved dem,” forklarer Daniel Kristiansen.

Et fællesskab designet til mennesker med autisme vil kræve faste rammer, social forudsigelighed og modet til at være anderledes, hvad angår forkyndelse. I forkyndelsen har specielt den pietistiske tradition, som missionsbevægelserne (ex. Indre- og Luthersk Mission) kommer af, en udfordring i forhold til mennesker med autisme, påpeger Daniel Kristiansen.

”I den pietistiske tradition lægges stor vægt på følelser. Vi spørger ”hvordan har det med Jesus?”. Men det er svært at svare på, hvis man som autist mangler evnen til at reflektere over egne følelser og tanker. Forkyndelse, der er mere faktuel – måske med et apologetisk tilsnit, er lettere for mennesker med autisme at forholde sig til”.

En vigtig opgave

Endnu er det ikke lykkedes at skabe et fungerende netværk for voksne mennesker med autisme. Men bestræbelserne er ikke slut, understreger Daniel Kristiansen.

”At skabe et aktivt og fintmasket netværk kræver kræfter og midler. Men jeg mener, det er en vigtig opgave. Hvis vi som kirke skal være for alle, er det ikke nok at åbne dørene til én fælles gudstjeneste eller ét fælles møde. At være kirke indebærer i denne sammenhæng også at facilitere et fællesskab, som passer til mennesker med autisme. I styregruppen har vi en drøm om, at der kan ansættes en person i KH-regi, som kan arbejde målrettet på dette og andre tiltag omkring autisme og tro”.