Marts 2022

Årsmøde 2022: Værdighedsprincippet v/ Thomas Ploug

I den vestlige verden er filosofien og teolgien rimeligt enige om, hvordan et menneske bør behandles. Alligvel trives mange tendenser, der sætter værdighedsprincippet under pres. Det fortalte professor Thomas Ploug om i sit oplæg på Kristelig Handicapforenings årsmøde d. 12. marts. Nedenstående artikel er skrevet på baggrund af hans oplæg.

Thomas Ploug er professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet

Af Christina Brorson

»Læs om årsmødet 2022

Hvis man på filosofisk vis forsøger at slutte sig til et menneskes værdi, havner man i dag næsten det samme sted, som hvis man tager de teologiske briller på. Det var den overordnede konklusion, da professor i anvendt etik ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug, gennemgik det teologiske og filosofiske værdighedprincip på Kristelig Handicapforenings årsmøde d.12. marts. Politisk og kulturelt kan det dog være noget sværere at holde kursen, demonstrede han i den sidste del af sit oplæg, hvor han gennemgik fem aktuelle tendeser, som udfordrer værdighedsprincippet i dag.

 

Autonomi, ønsker og den lykkelige slave

I sin filosofiske gennemgang rundede Thomas Ploug oplysningstænkeren Immanuel Kant (1724-1804), der satte selvbestemmelse (autonomi), som dét et menneskes værdighed primært er knyttet til. Næste nedslag var de utilitaristiske filosoffer Jeremy Bentham (1748-1832) og John Stuart Mill (1806-1873), som knyttede menneskelig værdighed til ønskeopfyldelse. Et menneske behandles værdigt, hvis dets ønsker tages i betragtning, mente de.

Selvom begge disse opfattelser af et menneskes værd måske stadig trives i visse miljøer, er det dog ikke det fremherskende i Vesten i dag. At de ikke slår til, viste retsfilosoffen Dan Cohen i 2002 med et tankeeksperiment, der fik betegnelsen ”The happy slave – argument”. Han forestiller sig et menneske, som efter eget ønske beslutter at blive slave og herefter lever et kummerligt liv med pisk og hårdt arbejde. Selvom dette menneske egenhændigt har taget beslutningen (autonomi) og med slaveriet opfylder sit eget ønske, vil de fleste nok hævde, at han eller hun ikke lever et menneskeværdigt liv. Noget er galt. Argumentet synliggør, at vi instinktivt opfatter menneskelig værdighed som mere end selvbestemmelse og ønskeopfyldelse, nemlig retten til at blive behandlet som et menneske i enhver situation. Hvis et menneske ikke evner at navigere selvstændigt i sit eget liv eller efter eget ønske giver afkald på et menneskeværdigt liv, giver det stadig ikke andre ret til at behandle det som andet end et menneske.

 

Teologiens tilføjelse

Med ”The happy slave-argumentet” er man i vestlig tænkning havnet cirka det samme sted som teologien, når det gælder opfattelsen af et menneskes værdi, og hvordan det skal behandles.

Thomas Ploug indledte sit oplæg med en række skriftsteder fra både Det Gamle og Ny Testamente, hvor det understreges, at ethvert menneske uanset stand og situation skal behandles med omsorg og omtanke. Bibelen begrunder dog sit værdighedsprincip med andet og mere, end at vi er mennesker, nemlig at vi er skabt i Guds billede. Vores værd som mennesker bunder i vores gudbilledlighed.

”Den der undertrykker den svage, håner hans skaber, den der forbarmer sig over den fattige, ærer hans skaber”, citerede Thomas Ploug fra Ordsprogenes Bog 14,31.

Teologien og filosfien er altså enige om, hvordan et menneske bør behandles – nemlig som et menneske. Men i teologien er mennesket ikke endemålet og begrundelse i sig selv – det er Gud.

 

Aktiv dødshjælp og abort

Han påpegede, at både det teologiske og filosofiske værdighedsprincip afviger fra den tale om  værdighed, der ofte optræder i for eksempel diskussion af aktiv dødshjælp.

”Påstanden om at den syge eller døendes liv er uværdigt har ikke noget med hverken det filosofiske eller teologiske værdighedsprincip at gøre. At være syg eller døende er ikke smukt, men det er i høj grad en del af menneskelivet og derfor ikke uværdigt,” påpegede Thomas Ploug.

Men i diskussionen af abort konflikter det filosofiske og det teologisk værdighedsprincip, tilføjede han.

”Det teologiske værdighedsprincip omfatter alt menneskeligt liv – også det ufødte. Derfor kan et foster siges at have samme rettigheder som et født menneske. Det filosfiske værdighedsprincip knytter sig til menneskelighed, og det kan diskuteres, hvornår et foster opnår det.”

 

Løbsk eller forsømt omsorg for individet

På langt de fleste områder lapper det teologiske og filosfiske værdighedsprincip altså i dag ind over hinanden. Måske fordi de toneangivende fløje begge steder i knap 500 år har været inspireret af Martin Luthers fokus på enkeltindividet, bemærkede Thomas Ploug.

Men side om side med at bestræbelserne på at beskytte og respektere det enkelte individ i dag i nogens øjne kan siges at være løbet løbsk i identitetspolitik, minoritets-rettigheder og bestræbelsen på at være ”woke” i enhver sammenhæng, er der stadig masser af områder, hvor værdighedsprincippet sættes under alvorligt pres. Politisk og kulturelt er der altid en fare for at behandle mennesker uværdigt – nemlig som andet end mennesker, pointerede Thomas Ploug. Han kom med eksempler på fem aktuelle menneskesyn, der bevirker, at mennesker behandles tvivlsomt eller helt uacceptebelt i forhold til værdighedsprincippet.

 

Værdighedsprincippet under pres – fem tendenser

”Vareliggørelse” – et menneskesyn, der gælder, hvor mennesker handles – som oftest til et liv, der kan sammenlignes med tidligere tiders slavetilværelse. Eller hvor surrogatmødre i fattige lande presses af omgivelserne til at lægge krop til en gravidtet for betaling. Salg af organer i fattige lande er et andet eksempel, hvor mennesker betragtes som ”varelagre” og mod betaling accepter, at der øves uoprettelig skade på deres krop.

 

”Omkostningsgørelse” – et menneskesyn, som mange familier med handicappede medlemmer kender til i dagens danske velfærdssamfund.

”Prioritering i et samfund er uundgåeligt. Men man kan godt prioritere og stadig behandle mennesker værdigt”, understregede Thomas Ploug. Han gav en undersøgelse af samfundets ekstra omkostninger for borgere med et BMI over 30, som et eksempel på tvivlsom forskning.

”Er denne undersøgelse sat i værk for at forbedre livet for borgere med et højt BMI? Eller for at stigmatisere samme gruppe?”

 

”Underholdnings-gørelse” – et menneskesyn, som man bør være bevidst om, når der for eksempel produceres reality-TV. Bliver deltagerne blot et middel til god underholdning? Som et eksempel på en film, der behandler netop underholdnings-gørelse i sin yderste konsekvens, viste Thomas Ploug, klip fra Netflix-serien ”Squid Game”. Serien beskriver et vanvittigt dødspil, der koster tusindvis af deltagere livet, blot for at underholde et enkelt menneske.

 

”Kropsliggørelse” – et menneskesyn der kan lure i kulissen, når man for eksempel sætter robotter til at udføre funktioner i ældreplejen. Hvis man glemmer, at den krop, der puttes i ”vaskemaskinen”, er mere end end krop, behandler man ikke mennesket med værdighed. Et andet og mere subtilt eksempel er ”nudging”, som findes mange steder i samfundet i dag. Som eksempel gav Thomas pissoirer i Amsterdams Lufthavn, Schiphol, hvor man for at få urinstrålerne på herretoilettet til at ramme plet, satte kunstige fluer i kummen. De skulle få tissende mænd til sigte og ramme, og de virkede.

”Jamen er det ikke ganske uskyldigt? Jo, i og for sig er det. Men tankegangen bag rummer kimen til et uværdigt syn på mennesket som en input-outputmaskine – behaviorisme,” bemærkede Thomas Ploug.

 

”Objektgørelse” – et menneskesyn, som ligger bag sexuel udnyttelse af andre mennesker. Som illustration viste Thomas Ploug et klip fra filmen ”Festen” fra 1995, hvor en voksen søn konfronterer sin far med det misbrug, han udsatte sine børn for, da de var små. Farens afslutnings-bemærkning afslører forudsætningen for hans misbrug, nemlig hans syn på sine børn: ”I var ikke bedre værd!”.