November 2020

Værdier – styrke og akilleshæl

En institution som holder den værdimæssige fane højt, kan være særligt udsat, hvis sparekniven tvinger til forandringer. Det har leder af Hjertebo, Birthe Roesdahl, netop belyst i sin masteropgave. Vågen og aktiv ledelse kan dog dæmme op for udsatheden.

Af Christina Brorson

Birthe Roesdahl har skrevet en masteropgave i offentlig ledelse med titlen ”Selvejende institutioner mellem værdimæssig ambition og økonomiske vilkår”

I sommer afleverede Birthe Roesdahl sin afsluttende opgave på masteruddannelsen i Public Governance (offentlig ledelse) på Aalborg Universitet. Titlen på opgaven var ”Selvejende institutioner mellem værdimæssig ambition og økonomiske vilkår” – et område som interesserer Birthe Roesdahl i mere end teoretisk forstand. Som leder af den selvejende institution bofællesskabet Hjertebo, står hun ligesom andre ledere af friplejeboliger for gennemgribende økonomiske ændringer indenfor en overskuelig årrække:

”Ny Lov om Friplejeboliger”, der blev vedtaget i 2015, vil forventeligt komme til at betyde nedskæringer mange steder, deriblandt for Hjertebo. Nu må vi ligge 20 procent over hjemkommunens tilbud, men det må vi ikke, når vores ti-årige kontrakter skal genforhandles med beboernes hjemkommuner i 2022,” fortæller Birthe Roesdahl.

 

Ny lov

”Ny Lov om Friplejeboliger” erstatter ”Lov om friplejeboliger” fra 2007. Dengang blev der vedtaget en fast gennemsnitlig national takst for danske friplejeboliger – uanset de lokale kommunale niveauer. Det kommer til at ændre sig med den nye lov, der sætter niveauet i beboernes hjemkommuner som målestok for de enkelte friplejeboligers takster. Friplejeboliger, som modtager beboere fra kommuner med lavere takster end det nationale gennemsnit, kommer derfor til at opleve nedskæringer.

“…for Hjertebo kommer den nye lov til at betyde faldende takster. Det er et vilkår, vi må forholde os til”

”Kommunernes Landsforening (KL) har længe skubbet på en lovændring ud fra den antagelse, at friplejeboliger ofte modtager beboere fra kommuner med et lavere service-niveau end det nationale gennemsnit og dermed, som reglerne er nu, får en konkurrencemæssig fordel i forhold til kommunale alternativer. Jeg skal ikke kunne sige, om det har noget på sig. Men for Hjertebo kommer den nye lov til at betyde faldende takster. Det er et vilkår, vi må forholde os til. I min opgave har jeg interesseret mig for værdibaserede institutioner, som oplever økonomiske nedskæringer: Hvilken indvirkning risikerer det at have på udlevelsen af de grundlæggende værdier i det daglige. Hvilke styrker og svagheder har man i den situation som værdibaseret botilbud?” opsummerer Birthe Roesdahl det spørgsmål, som hun i sin opgave forsøger at svare på.

 

Farligt at være frygtløs

Birthe Roesdahl har i halvandet været leder på bofællesskabet Hjertebo ved Hvam.

I opgaven har hun gennemført grundige interviews med to ledere af friplejehjem under Danske Diakonhjem – begge midt i nedskæringsprocessen. Billedet er entydigt. Ingen af de to frygter for udlevelsen af institutionernes grundlæggende værdier i dagligdagen.

”Begge hjem har fået stillet betydelige nedskæringer i udsigt. Men ingen af de to ledere frygter for alvor, at processen kommer til at true det kristne menneskesyn, som hjemmene er bygget på. Begge ledere lægger vægt på selv at være gode rollemodeller og har også udnævnt værdi-ambassadører. Men de nærer altså ingen frygt for, at der kan være en sammenhæng mellem besparelser og truede værdier, og det tror jeg er farligt,” opsummerer Birthe Roesdahl.

Selv argumenterer hun i opgaven for, at værdimæssige ambitioner kan gøre en institution særligt udsat for desillusion og resignation – altså en slags ”højt at flyve, dybt at falde”.

 

Den værdibaserede udsathed

”I min opgave støtter jeg mig særligt til forsker og ledelses-konsulent Helle Heins bog ”Ledetråde” fra 2018, hvor hun bruger organisationspsykologen Edgar Scheins model for kulturen i en organisation: En trekant med de grundlæggende antagelser nederst, de affødte værdier derover og øverst de såkaldte ”artefakter” – de konkrete udtryk som antagelser og værdier får i hverdagen. For omsorgs-institutioners vedkommende: samværet, omsorgen og plejen,” forklarer Birthe Roesdahl.

“Den øgede bevidsthed omkring de grundlæggende værdier i en værdibaseret institution kan godt forblive en styrke – også i tider med forandringer og udfordringer”

”Helle Hein belyser i sin bog, hvordan de tre lag i en værdibaseret institution er ekstra tæt forbundne. Her lægger den enkelte medarbejder nemlig særlig vægt på, at værdierne kommer til udtryk i konkrete hverdagshandlinger. Han eller hun har dem som en målestok for, om arbejdet lykkes eller ej. Dette er på den ene side selve realiseringen af de grundlæggende antagelser og værdier, som stedet bygger på. På den anden side udgør det også en akilleshæl, hvis udefrakommende faktorer gør det umuligt at opretholde det ønskede niveau for nærvær og varme i omsorg og pleje. Hvis timetallet reduceres, eller der kommer flere opgaver til, er den værdi-orienterede medarbejder udsat. Gabet mellem ideal og virkelighed bliver for stort, og der opstår et meningstab. Arbejdsglæden forsvinder, og der er risiko for resignation eller forråelse,” forklarer Birthe Roesdahl.

 

Vågen ledelse gør forskellen

Hovedærindet i hendes opgave er at gøre bevidst om faren for meningstab, men også at komme med bud på, hvordan det tages i opløbet. Kodeordet her er ledelse.

”Den øgede bevidsthed omkring de grundlæggende værdier i en værdibaseret institution kan godt forblive en styrke – også i tider med forandringer og udfordringer. Men det kræver en vågen og handlekraftig leder, der spotter tegn og mislyde i dagligdagen og ikke er bange for at italesætte, hvad han eller hun ser. Det kræver også en forudgående fælles proces, hvor alle medinddrages i at tolke værdierne ind i den nye virkelighed. Hvad er vigtigst, for at vi kan blive ved at arbejde i overensstemmelse med vores værdier, og hvad kan vi med åbne øjne skille os af med?” forklarer Birthe Roesdahl.

Hun håber, at hun er rustet til de kommende forandringer på Hjertebo. Allerede nu sørger hun for at tale om de kommende forandringer og forberede sine medarbejdere.

”2022 står allerede nu for os som skæringsår. Og vi kommer til at sætte os sammen i god tid for at prioritere i fællesskab,” fortæller Birthe Roesdahl.