August 2022

Troen er blevet deres egen

Lydia Kousholt sidder med i KH’s nyetablerede *forkyndelses-netværk. Hun har i 16 år arbejdet med forkyndelse og andagtsliv på bofællesskabet Kernehuset, hvor hun glæder sig over beboernes medleven og udvikling.

Af Christina Brorson


TEMA: Forkyndelsens mange facetter

Forkyndelse er kommunikation, og kommunikation lykkes kun, hvis modtageren tager imod. Dette kræver særlige overvejelser, både når det gælder mennesker med et udviklingshandicap og mennesker med autisme.

Denne og nedenstående artikler er fra KH bladet nr.2 2022, hvor der blev sat fokus på forkyndelse i bred forstand. Temaet blev valgt i forlængelse af Kristelig Handicapforenings seneste opprioritering af området i form af tre forskellige tiltag:

  • Et netværk for andagts-ansvarlige medarbejdere ved bofællesskaberne
  • En arbejdsgruppe med særligt fokus på autisme
  • Deltagelse i Menighedsfakultetets nyoprettede Center for Praktisk teologi og Religionspædagogik

Læs om forkyndelse i bofællesskabs-regi, for mennesker uden verbalt sprog og for mennesker med autisme. Bliv til også opdateret på KH’s deltagelse i nyt religionspædagogiske konsortie.

»Læs også “Den vigtige forkyndelse på sansesproget”

»Læs også “De rigtige rammer til autisme og tro”

»Læs også “KH med i religionspædagogisk konsortie”


Lydia Kousholt har været ansat på Kernehuset, lige siden bofællesskabet åbnede i 2004, og hun har været på andagtsholdet næsten lige siden, alene eller sammen med andre.

Det skal være kort og fange opmærksomheden med for eksempel en bibelfortælling, en uopdragen dukke eller en kendt sang, og så må det gerne involvere tilhørerne. Sådan lyder nogle af de erfaringer, Lydia Kousholt har gjort sig over årene i Kernehusets andagts-team.

Hun har været ansat i bofællesskabet lige fra 2004, hvor Kernehuset åbnede dørene, og husker, hvordan det kollektive andagtsliv på stedet har været arrangeret på forskellige måder.

“For tiden arbejder jeg på, at få beboerne mere med. Det vil de gerne, og det bliver det bare bedre af”

”Helt i starten havde vi en andagts-ansvarlig til hver dag, som selv stod for at komme op med noget. Det blev dog for omfattende, så vi gik over til bare at læse et stykke fra en andagtsbog om aftenen. Men efter et par år tog vi alle på et forkynder-kursus i Kristelig Handicapforening og kom hjem med fornyet gejst. Nu skulle praksis opgraderes,” fortæller Lydia.

 

Sanserne i centrum

Man behøver ikke være kreativ ud over det sædvanlige for at stå for andagterne i Kernehuset. Bortset fra det frie indslag om aftenen, står alt beskrevet her.

Kurset havde givet inspiration til at tænke i nye baner med en mere visuel og sansebåren forkyndelse, og der blev dannet en arbejdsgruppe med tre medarbejdere – heriblandt Lydia, som har arbejdet med andagter lige siden.

”I arbejdsgruppen var vores opgave at tænke i overordnede rammer for andagterne den kommende tid og tilrettelægge dem, så de var lige til at gå til,” fortæller Lydia og peger på et maleri, som er resultatet af en andagts-serie. Maleriet er et billede af Daniel og vennerne i løvekulen og blev gradvist farvelagt med ét felt hver aften, efter at der var blevet læst et stykke af bibelfortællingen. Et andet forløb handlede om apostlen Peter og bød på en serie små dramastykker, hvor den andagtsansvarlige fik kappe og skæg på og fortalte som Peter. Et tredje forløb havde åndens frugter som tema og efter gennemgangen af ”kærlighed”, ”glæde”, ”fred” osv. blev de hængt som frugter på et træ.

Ringbindene på Kernehusets andagtshylder bugner af lignende forløb med sansebårne virkemidler.

 

Fælles om forkyndelsen

Ved morgenandagten tændes dette lys med ordene: ”Vi tænder et lys for dig, som har tændt lyset i os”.

De seneste fire år har Lydia Kousholt haft tjansen alene med at udtænke og planlægge forløb.

”Det er ikke altid, vi kører med temaer og nye ideer. I sommerperioden læser vi for eksempel altid andagtsstykker. Men selv synes jeg, det er sjovt, at få idéer og udtænke nye koncepter.  For tiden arbejder jeg på, at få beboerne mere med. Det vil de gerne, og det bliver det bare bedre af, understreger Lydia.

I december 2021, forberedte hun således en julekalender, hvor omdrejningspunktet hver dag var en fælles oplevelse.

”En pakke til hver dag rummede et kort bibelstykke, en kort tekst med én pointe fra bibelteksten og udstyr til en fælles oplevelse i relation til teksten. Det kunne for eksempel være brænde og en lommelygte til et fælles ”bål”, som vi med lyset slukket kunne sidde omkring og forestille os, hvordan det må have været for hyrderne på marken,” smiler Lydia.

 

Plads og opmuntring til troen

Det er blevet til en del materiale over årene. Det hele findes i ringbind på andagtshylden, og det meste digitalt.

Da Lydia i sin tid hørte om det nybyggede bofællesskab i Ans, der søgte pædagoger, var hun en skeptisk.

”Jeg har altid haft det lidt anstrengt med steder, som er ”kristne” uden rent faktisk at være det, og jeg havde ikke planlagt at bruge min pædagoguddannelse sådan et sted. Men da jeg spurgte ind til, hvad Kernehuset var tænkt til at være, kunne jeg godt være med,” husker hun.

“Når de i dag sætter ord på en bøn, er det deres egne ord”

Udover aftenandagten, som der jævnligt bruges både arbejdstimer og kreativ energi på, er troslivet en naturlig del af hverdag og fest på Kernehuset. Dagen starter med en fast rutine, hvor der tændes et lys, læses et skiftende bibelvers og til slut synges ”Gå i fred tjen Herren med glæde”. Hvis der ikke er mulighed for at komme til gudstjeneste søndag, holdes der ”søndagsfejring”, som består af en let bearbejdet højmesse-liturgi, forkortede bønner, trosbekendelse, tekstlæsning og tegning. Påsken fejres med en påskevandring, og bofællesskabet har også forskellige traditioner med Indre Mission i Ans og Evangelisk Luthersk Mission i Tange.

Både faste ritualer og kreative andagter er med til at gøre Kernehuset til et kristent hjem med plads og opmuntring til den enkeltes tro. Beboerne går for det meste aktivt ind i det hele, fortæller Lydia. Særligt tydelig bliver deres tilgang, når ”bedehjertet” går rundt og giver hver enkelt mulighed for at formulere en bøn højt eller ved andagten fredag aften, som altid holdes af en beboer.

”Jeg har stået på sidelinjen over årene og oplevet, hvordan beboerne har udviklet sig. For manges vedkommende er troen blevet deres egen. Når de i dag sætter ord på en bøn, er det deres egne ord, og hvis de bliver spurgt om at dele noget til en andagt, har de ofte noget på hjerte.”

 

Drøm om selv at udgive

I en andagts-serie, der handlede om Daniel i løvekulen, blev der hver dag farvelagt et felt i dette maleri. Nu hænger det på væggen og minder alle om fortællingen.

I det netop nedsatte forkyndelses-netværk*, glæder Lydia sig til at dele andagts- og forkyndelseserfaringerne fra Kernehuset med andre bofællesskaber. Udover ringbindene med andagtsmateriale ligger det mest også digitalt – med YouTube-links mv. lige til at gå til og eventuelt dele på Kristelig Handicapforenings hjemmeside. På sigt drømmer Lydia om, at flere bofællesskaber kan gå sammen og lave noget materiale med beboere som formidlere.

”Jeg ved ikke præcist, hvordan vi skulle gå til opgaven. Men jeg tror, der kunne komme noget godt og inspirerende ud af for eksempel små videoklip eller en samling vidnesbyrd, hvor beboere sætter ord på nogle ting. Det kunne bruges i andre bofællesskaber og sammenhænge for mennesker med udviklingshandicap, men jeg tror faktisk, at vi alle kan lære noget at den enkle og hengivne måde at tro på,” mener Lydia.

 

 


*KH´s forkyndelsesnetværk

  • Er i opstartsfasen
  • I styregruppen sidder p.t. Hanne Damtoft Sangill og Tove Søgaard fra landskontoret og Lydia Kousholt fra Kernehuset.
  • Tanken er, at netværket kommer til at rumme 1-2 medarbejdere fra hvert af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening.