September 2021
At være en god forælder
Forældre til børn med udviklingshandicap har behov for at blive bekræftede i, at de er gode forældre og husket på, at de skal være det for alle deres børn, mener Helle Haslund Thomsen.
Af Christina Brorson
TEMA: Søskende
»Læs også “Søskende på overarbejde”
»Læs også “Katrine har lært mig at mærke andre”
»Læs også “Inga kom med en pris”
En sideopdagelse i det søskende-projekt, som Helle Haslund Thomsen, sygeplejerske, medicinsk antropolog og, ph.d. stod i spidsen for fra 2017-2019, var forældrenes store behov for at snakke med hinanden.
”De blev indkaldt til evalueringssamtaler, men fortsatte med at snakke med hinanden længe efter at mikrofonerne var slukket. Der var et meget stort behov for at dele liv,” fortæller projektlederen.
“Forældreskab i dag er en arena, hvor du helst skal lykkes”
Hvis der er behov for permanente tilbud til søskende, der har en bror eller søster med udviklingshandicap så er der det samme til forældrene, mener hun. Også fordi de to gruppers trivsel er tæt forbundne.
”Hvis vi skal gøre noget for børnene, skal vi have forældrene til at hænge bedre sammen. Deres opmærksomhed, kærlighed og overskud er jo den hane, vi forsøger at skrue på, i forhold til at skabe en barndom og ungdom for disse søskende med større åbenhed, mere frihed”.
Forældreskab i fokus
Overordnet ser Helle Haslund Thomsen et stort fokus på forældreskab i dag. Et fokus der specielt presser forældre med børn, som ikke vækker omgivelsernes beundring.
”Forældreskab i dag er en arena, hvor du helst skal lykkes, og her er dine børns succes afgørende. Hvis du har et barn med udviklingshandicap, der aldrig kan være med i konkurrencen om det højeste studenterhue-gennemsnit, kan det være svært ikke at føle sig som en mislykket forælder og voksen i det hele taget. Her tror jeg, der er brug for samvær med ligestillede, for at få øjnene op for, at man i virkeligheden gør det helt vildt godt. At man er en superforælder for sit udviklingshandicappede barn – også selvom andre måske ikke får øje på det”.
Projekt-børn med udviklingshandicap
Som forælder til et barn med udviklingshandicap er det nærliggende at sende størstedelen af sit overskud i retning af dette barn, fordi han eller hun har de største og mest presserende behov. Helle Haslund Thomsen så i sin kontakt med familierne under søskende-projektet eksempler på ”projekt-børn” med udviklingshandicap.
“…hvis man har to eller tre børn, nytter det ikke, at 99 procent af opmærksomheden går til ét af børnene”
”Der er nogen, som i den allerbedste mening gør barnet med udviklingshandicap til projektet. Al opmærksomhed og energi ryger hans eller hendes vej. Men hvis man har to eller tre børn, nytter det ikke at 99 procent af opmærksomheden går til ét af børnene – heller ikke selvom han eller hun har et udviklingshandicap. Det mener jeg godt, at man kan gøre opmærksom på.”
En snak og et udefrakommende blik var i mange tilfælde nok til at få forældre til at besinde sig på et skævt fokus, erfarede Helle Haslund Thomsen under forældresamtalerne i forbindelse med søskendeprojektet.
”De gav udtryk for, at de ikke kunne overskue, hvis der nu også skulle til at ”være noget” med deres børn uden handicap – de børn skulle helst bare ”fungere”. Forældrene havde rigeligt at se til med det handicappede barn. Omvendt kunne de godt se, at netop den indstilling stillede for store krav til deres børn uden handicap. At det var skævt,” konstaterer Helle Haslund Thomsen.
Forskningsprojektet 2017-2019 – Børnespecialet på Aalborg Universitets Hospital
- Projektansvarlig: Helle Haslund, sygeplejerske, medicinsk antropolog, ph.d.,postdoc i klinisk sygepleje, Børnespecialet, Aalborg Universitetshospital. Andre medarbejdere: En psykolog og en ergoterapeut.
- Baggrund: På opfordring fra Neuropædiatrisk Team ved Aalborg Universitetshospital
- 100 deltagere i alderen 6-17 år inddelt efter alder i 10 grupper. Alle havde en bror eller søster med udviklingshandicap
- Forløbet bød på 6 møder à 2-3 timer med et program bestående af samtale og aktivitet.
Om kort tid bliver der igen i nogle danske kommuner mulighed for at deltage i et projekt for søskende, som ligner det Helle Haslund (artiklerne) stod i spidsen for i 2017-2019…
Nyt mestrings-projekt (2022-2024) for søskende
- I et projekt, der løber fra 2022 til 2024, kan 6-8 danske kommuner tilbyde søskende til børn med handicap målrettet støtte.
- Baggrunden for projektet, som den fremgår af beskrivelsen på socialstyrelse.dk, er at søskende til børn med handicap er i øget risiko for at udvikle angst og depression og få adfærdsvanskeligheder.
- Projektet er en dansk afprøvning af det norske koncept SIBS, som er en gruppebaseret mestringsindsats, der skal gøre søskende til børn med handicap i stand til bedre at håndtere og kommunikere deres følelser. Underformålet er en forbedret forældre/søskende kommunikation.
- SIBS er udviklet i Norge i et samarbejde mellem Psykologisk Institut på Oslo Universitet og Frambu Kompetansecenter for Sjeldne Diagnoser over årene 2012-2014 og har været benyttet og udviklet lige siden.
- Målgruppen er børn og unge i alderen 8-16 år.
- Projektet evalueres ved samtaler med deltagerne i begyndelsen af indsatsen og henholdsvis 3 og 6 måneder efter deres deltagelse.
- Læs mere om projektet »HER
