Juni 2023

Reportage fra HEL-konference

I januar tog Tove Søgaard og jeg til Norge for at deltage i HEL-konferencen 2023. HEL er en fællesbetegnelse for inkluderingsarbejdet i den norske kirke, og visionen er et ligeværdigt fællesskab, hvor alle mennesker har en plads og bidrager, med de gaver, de er blevet udrustet med – uanset funktionsniveau, for som der stod i programmet for

konferencen: ”Kirken bliver ikke HEL før alle bliver regnet med og har funnet sin plass”.

 

Af Hanne Damtoft Sangill, event- og materialeansvarlig i Kristelig Handicapforening.

 

Inkluderende gudstjeneste og en følelse af at høre til
HEL-konferencen blev i år afholdt for 6. gang, og der var knap 250 deltagere på konferencen, der strakte sig over tre dage og blev afholdt i Lund Kirke i Kristiansand. Hel står for: Et helt menneske – Et helt samfund – Et helt liv – En hel kirke.

I år lå HEL-konferencens hovedfokus på, hvordan vi laver en gudstjeneste for alle. En HEL-gudstjeneste har som mål, at alle de, der gerne vil komme i kirken, kan komme og høre til i kirken på deres egne præmisser. Altså en inkluderende gudstjeneste, hvor alle føler et tilhørsforhold til kirken og den samlede menighed. Som et middel til at opnå dette er gudstjenesterne kendetegnet ved, at sanserne kommer i spil og menigheden inddrages aktivt. Som et tillæg hertil har Rune Rasmussen, der er specialpræst i inkluderende kirkeliv og er en af kræfterne bag HEL-konferencen, udviklet et bud på en gudstjeneste, der kan inkludere alle: den papirløse gudstjeneste. Han ser den papirløse gudstjeneste, som et led i og en hjælp til at skabe en inkluderende gudstjeneste, hvor alle føler, de hører til. For det er ikke nok blot at være til stede.

Mangfoldighed giver dig en plads ved bordet.
Inkludering giver dig en stemme ved bordet.
Tilhørsforhold skabes når din stemme bliver lyttet til og taget alvorlig
.

(Citat fra Gudstjeneste for alle. Byggeklosser for en papirløs gudstjeneste (min oversættelse))

Så når vi taler om en inkluderende gudstjeneste, er det i den udvidede betydning, at alle ikke blot føler, de har lov til at være der, men at de hører til og er en ligeværdig del af fællesskabet.

Den papirløse gudstjeneste – en universelt udformet gudstjeneste
Langt de fleste vil sikkert erklære sig enige i, at gudstjenester skal være tilgængelig for alle. Faktum er bare, at vi ikke ser mange mennesker med særlige behov til en almindelig gudstjeneste. Hvordan får vi koblet holdning med handling? Det har Rune Rasmussen et bud på. Man taler om universel udformning i forhold til blandt andet læring. Det er en mangfoldig læringsform, hvor sanserne kommer i spil. Det har Rune set et behov for også at tage med i udformningen af gudstjenester, hvor han mener, vi skal have fokus på mere end at lytte; vi skal tænke totalformidling.

Under konferencen holdt Rune et oplæg, hvor han præsenterede sin bog Gudstjeneste for alle. Byggeklosser for en papirløs gudstjeneste, som beskriver Runes bud på en universelt udformet gudstjeneste. Kort ridset op handler det om at lave en gudstjeneste, der bygger på deltagelse, ekko og gentagelse. Liturgien er forenklet, men følger kirkens traditionelle liturgi.

Ekkoliturgi
Udover Runes præsentation af konceptet om den papirløse gudstjeneste, så fik vi som deltagere også lov til selv at opleve og deltage i denne gudstjenesteform i løbet af konferencen tre gange. Her oplevede vi det, der kaldes for ’ekkoliturgi’ eller ’call and response’, som er et helt centralt element i den papirløse gudstjeneste. Ekkoliturgi handler om, at den liturgiske leder først siger en linje, hvorefter menigheden gentager denne linje. Ekkoliturgi kan bruges under de forskellige liturgiske elementer i en gudstjeneste og også i forhold til sang, hvor en forsanger synger en linje, hvorefter den gentages af menigheden. Ved brug af ekkoliturgi opnår man, at flere oplever at kunne være en del af det, der sker, da man ikke skal kunne læse og følge med på enten papir eller skærm. Og derudover oplever man at være deltagende i gudstjenesten, og at vi er fælles om gudstjenesten. Med andre ord: ekkoliturgi er inkluderende. Vi oplevede i løbet af disse gudst

jenester, hvordan målgruppen blev inddraget i og var en aktiv del af gudstjenesten. Flere var med til at synge for eller til at bede, og en ung pige dramatiserede bibelteksten til en af gudstjenesterne. I sin bog henviser Rune flere gange til 1. Kor 12, 12-27: vi er alle ét legeme i Kristus. Det betyder også, at vi som kirke er kaldet til at være kirke for alle – ellers er kirken ikke hel.

Rune præsenterer i sin bog ikke alene baggrunden for konceptet ’den papirløse gudstjeneste’, han har også udviklet forenklede udgaver af de forskellige liturgiske elementer i en gudstjeneste med praktiske anvisninger, som findes til slut i bogen. Der er også sange, noder og piktogrammer for tegn, der kan understøtte det, der kommunikeres med ord. Derved er det nem

t at plukke de elementer, man kan bruge i den sammenhæng, man selv står i. (Se billede)

Drømmen om én fælles gudstjeneste
Drømmen er én gudstjeneste, der kan være for alle. Rune mener ikke, vi nødvendigvis skal erstatte de almindelige gudstjenester med papirløse gudstjenester. Det, han taler for, er, at man kan tage enkelte elementer/byggeklodser ud og bruge i almindelige gudstjenester, til spaghetti gudstjenester, til HEL-gudstjenester og hvad vi ellers har af særgudstjenester. Omvendt påpeger han, at det kræver mange ressourcer at skulle tilrettelægge mange særgudstjenester med hver sin målgruppe – tænk hvis vi kunne samle alle til én gudstjeneste?

Et er Norge – hvordan står det til i Danmark?
Oplevelsen Tove og jeg står tilbage med fra konferencen i Norge er, at de i Norge har et større fokus på at skabe en inkluderende kirke. De er nået noget længere, er vores fornemmelse, end vi er i Danmark. Men hvordan står det til i Danmark i forhold til at have en inkluderende kirke?

I januar havde tidsskriftet ’Kritisk forum for praktisk teologi’ inklusion i kirken som tema. Her bliver der gjort status efter 10 år med inklusion i folkeskolen. For lovændringen fra 2012 omkring inklusion af børn med særlige behov i folkeskolen har haft den effekt, at også folkekirken har haft øget fokus på inklusion af mennesker med særlige behov. Så hvordan ser det ud nu?

Lars Nymark Heilesen, der er lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) tager spørgsmålet op i sin artikel i tidsskriftet ”Hvor er det lige, vi er?” Han konstaterer, at ”forpligtende konventioner (FNs handicapkonvention 2006 red.), retsgrundlag – og teologi – samvirker i øjeblikket, når det gælder inklusion i kirken.” Han peger på, at ”kirken og særlige behov” blev et defineret fagområde i 2016 i den almene efteruddannelse på FUV, så der sker udvikling på området. FUV tilbyder flere kortere kurser i forhold til konfirmationsforberedelse for børn med særlige behov. Hvert andet år udbyder de en længerevarende specialuddannelse, der strækker sig over fire semestre. Her er der fokus på at arbejde inkluderende med mennesker m

ed særlige behov – også udover konfirmationsalderen. I denne specialuddannelse er der blandt andet fokus på den inkluderende gudstjeneste. Lars Nymark Heilesen understreger, at arbejdet for at inkludere mennesker med særlige behov er tydeligst i forhold til konfirmationsalderen, mens det er noget mere utydeligt, når vi kommer forbi konfirmationsalderen. Det skyldes, at der i 2014 kom en ny ”Anordning om børnekonfirmandundervisning og konfirmation”, hvor der står, at alle børn skal tilbydes konfirmandundervisning – her er arbejdet altså blandt andet forankret i et retsgrundlag og biskoppelig vejledning, mens arbejdet for voksne med særlige behov afhænger af lokale initiativer og lokale ressourcer.

Lars Nymark Heilesen har den lidt nedslående konklusion at

Stigende bevidstgørelse om særlige behov og små konkrete skridt mod en inkluderende kultur i menigheden tegner altså den aktuelle inklusionssituation i folkekirken. Der er nogen, der altid bliver glemt. Mennesker, som er anderledes, mennesker med udviklingshæmning hører blandt dem. De mennesker er oftest ikke synlige i en menigheds daglige liv; de kommer ikke til søndagsgudstjenesten; de sidder ikke i menighedsrådets planlægningsudvalg. Det i sig selv er anledning til at overse og glemme dem. At vi her deler tunnelsyn med den omgivende kultur, stiller ikke vores sag bedre.

Har du lyst til at vide mere?

Rune Rasmussen, Gudstjeneste for alle. Byggeklosser for en papirløs gudstjeneste, iko forlaget
Runes hjemmeside, hvor du bl.a. kan se videoklip med ekkoliturgi i praksis: www.ekkoliturgi.art
Kritisk forum for praktisk teologi #169 Inklusion i kirken er frit tilgængelig her: www.kfpt.dk