November 2021

Pas på dig selv (også) for de andres skyld

Har man valgt at arbejde med omsorgsfulde relationer, er der en sandsynlighed for, at man er bedre til at mærke andre end sig selv. Men det kan have en høj pris at glemme sig selv og lade sig overanstrenge i den form for job. Det betonede psykoterapeut Steen Kruse på kursuset ”Kontakt-træthed”.

Af Christina Brorson

23 pædagoger fra bofællesskaber tilknyttet Kristelig Handicapforening deltog i kurset “Kontakt-træthed”

Florence Nightingale siges at have været en hård og ubarmhjertig arbejdsgiver for sine medarbejdere, og hvis man læser Mother Teresas breve, lyder hun træt og desillusioneret. Selvom de begge fremhæves som store forbilleder indenfor hjælpearbejde, var de ikke perfekte. Det er ingen. Derfor gælder det om at kende sig selv godt, eller som psykoterapeut Steen Kruse, formulerede det: ”at have styr på sit indre shit”, når man arbejder professionelt med omsorgsfulde relationer. Onsdag d. 24. november underviste han på Kristelig Handicapforenings kursus ”Kontakt-træthed”. Deltagerne var pædagoger fra bofællesskaber tilknyttet Kristelig Handicapforening, og i løbet af dagen blev de via Steen Kruses oplæg, og samtale i grupper, klogere på de psykologiske mekanismer bag kontakt- eller omsorgstræthed.

 

Ord på følelserne

Steen Kruse indledte dagen med at zoome ind på gruppesamtalerne og de positive mekanismer, der gør netop det at dele sin frustration med andre til en vigtig modgift, når det gælder kontakt-træthed. Han oplistede ”grundfølelserne”: Glæde, vrede, sorg, afsky, overraskelse, kærlighed og frygt og tilføjede de to ”sociale følelser”, nemlig skyld og skam. At miste overblikket eller overskuddet i en situation kan aktivere de sociale følelser, skyld og skam, hvilket gør det fristende at tie stille og forsøge at deale med problemerne selv. Steen Kruse introducerede i den forbindelse begrebet ”bålsamtalen”, som i modsætning til supervision eller terapi er kendetegnet ved, at man taler én ad gangen, og de andre blot velvilligt og fordomsfrit lægger øre til uden at kommentere. Når gruppen på den måde rummer den enkelte, overkommes skyld og skam i fællesskab, og den talende får, ved at sætte ord på, mulighed for at identificere sine egne grundfølelser og måske på den måde forlade følelse af afmagt.

 

Når en gruppe bliver ond

Bålsamtalen er et eksempel på positiv gruppedynamik. Det modsatte findes også. Steen Kruse refererede til psykolog og forfatter Dorthe Birkmose, der i den sammenhæng har introduceret begrebet ”forråelse”. Negative gruppedynamikker blandt medarbejderne på en arbejdsplads, hvor opgaven er at tage sig af mennesker, har nemlig følger for andre end medarbejderne selv. De mennesker som skulle have fået hjælp og omsorg risikerer ikke at få den, eller i værste fald at få det modsatte.

”Vold og ondskab findes i mange forskellige varianter og grader. Den kan være bevidst og villet af den enkelte, eller den kan være ubevidst og udført i affekt. Den kan også være en slags mellemting, nemlig når en gruppekultur får medlemmerne af gruppen til at gøre ting, de ellers ikke ville have gjort, uden helt at være bevidste om, hvor forkert det er. Her kan man tale om forråelse,” forklarede Steen Kruse.

Han gav eksempler på, hvordan den slags kan snige sig ind i en gruppe af omsorgsmedarbejdere under dække af faglighed eller idealisme eller som en mental undvigemanøvre i forhold til at mærke skyld og skam og afmagt.

”Arbejder man i omsorgsfeltet, ser man ofte hele grupper miste fornemmelsen af, hvor forrået de samlet set er blevet i deres arbejde,” påpegede Steen Kruse.

Som grelt eksempel på, hvor vidt det kan komme med forråelse i en gruppe, nævnte han de uhyrlige handlinger, som blev udført af helt almindelige mennesker under 2. verdenskrig.

 

Ansvar for sig selv

Gruppesamtaler var en del af kurset

Når etiske grænser overskrides i omsorgsarbejdet, er det som individ nærliggende at give andet og andre skylden: lovgivningen eller arbejdspladsen, forklarede Steen Kruse, men understregede, at den enkelte altid bærer et selvstændigt ansvar, både for gruppens handlinger (hvilken arbejdsplads-kultur arbejder jeg på?) og sine egne (hvordan behandler jeg, de mennesker jeg har ansvar for?).

Forudsætningen for at man kan tackle disse ansvarsområder fornuftigt er dog det tredje ansvarsområde, nemlig ”hvordan behandler jeg mig selv”. Dette handlede anden halvdel af kursusdagen om. Steen Kruse anvendte betegnelsen: Den tvetydige omsorg om to lige vigtige hensyn, nemlig omsorgen for andre og omsorgen for sig selv. Han gav også et signalement af den typiske omsorgsmedarbejder, som har lettere ved at yde omsorg for andre end for sig selv. Kombineret med en kristen hjælpe-etik, hvor medmennesket ofte fremstilles som vigtigere end ”mig”, risikerer man at stå med en giftig cocktail i forhold til omsorgs-træthed, betonede Steen Kruse.

 

Hold pause fra relationerne

Han gjorde opmærksom på, at det belaster at yde omsorg og mindede om, at dét at gå ud og ind ad relationer er noget helt naturligt, som selv spædbørn instinktivt praktiserer.

”Efter et stykke tid med kontakt vender det lille barn hovedet væk som tegn på, at ”nu er det nok”. Den evne gør man klogt i at bibeholde eller genoptræne, når man arbejder med omsorgsfulde relationer. Vil man undgå, at tingene går i maven og man tager sit arbejde med hjem, må man kunne gå ud af en relation, lige så vel, som man går ind i den, ”forklarede Steen Kruse.

For at lade op og forebygge kontakt-træthed som omsorgsmedarbejder, opfordrede han til opmærksomhed på fritiden: ”Bliver den også brugt på at være noget for andre? Så var det måske en god idé at prøve noget andet,” lød forslaget.

Selv, fortalte Steen Kruse, havde han opdaget vinterbadning som et effektivt middel til at lade op eller nulstille sig selv.

 

”Måske skulle jeg vinterbade?”

Pædagog Ida Kaas fra Ganerbo

Igennem hele dagen var kursisterne aktive – både i grupperne, hvor der blev snakket og delt (arbejds)liv og i form af spørgsmål og kommentarer efter Steen Kruses indlæg. Ved dagens afslutning fik han flere roser for sin konkrete og grundige undervisning med på vejen.

”Det har været relevant og meningsfuldt, fordi det har handlet om det det, vi står i hver dag,” fortalte pædagog, Ida Kaas fra Ganerbo. Hun havde også været glad for snakken på tværs af bofællesskaber i grupperne. Med sig hjem tog hun særligt anbefalingen om at lave noget helt andet i sin fritid.

”Mit job er at yde omsorg, måske skal jeg ikke altid involvere mig relationsmæssigt i min fritid også. Faktisk vinterbader min søster, og taler ligesom Steen varmt for det. Måske skulle jeg også prøve,” lød det med et smil fra kursisten.