September 2018
Parforhold er pr. definition vanskelige
Drop berøringsangsten og troen på, at kærlighed og parforhold lever bedst i det skjulte, lød opfordringen (specielt til mændene) fra Mattias Stølen Due, da Kristelig Handicapforening stillede den kendte psykolog og foredragsholder et par spørgsmål om det vigtige emne.
Af Christina Brorson
Hvad får man ud af at tage på PREP-kursus sammen?
- Først og fremmest får man vigtig VIDEN. De færreste ville rejse til et ukendt land uden at sætte sig en smule ind i sproget, kulturen og historien. Sådan er det også med parforholdet – viden om dét at leve sammen er afgørende for en god udvikling sammen. På et PREP-kursus får deltagerne blandt andet viden om, hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt i parforholdet, og hvordan man håndterer dét, at man er forskellige.
- Lige så vigtigt: Man får TID sammen – struktureret og uforstyrret tid. Mange af de par, der vælger at tage et PREP-kursus bliver overraskede over, hvor glade de bliver for den tid. Hverdagen i familierne drøner for de flestes vedkommende derudaf – med arbejde, børn, hjem og logistik. Der er ikke god tid til at drøfte personlige ting eller tage livtag med det, som er svært. Det er der på et PREP-kursus.
- En sidegevinst for de fleste er også NORMALISERINGEN af egne problemer. Det er altid godt at få at vide, at det, man går og bakser med, ikke er unormalt – at det er en naturlig del af ligningen.
Hvorfor bliver det ofte ved snakken, når det gælder PREP og parkurser i det hele taget?
(kun ca. 5 procent af alle danske par opsøger inspiration og hjælp til parforholdet)
- ØKONOMI og TID er faktorer, der afholder nogle fra at tage på kursus.
- BLUFÆRDIGHED kan også afholde nogle. Her er det vigtigt at understrege, at man på et PREP-kursus ikke deler personlige ting i plenum. Mange tror fejlagtigt, at det handler om at åbne op for problemerne i rundkreds – en udfordring, der kunne få selv de mest frimodige og ekstroverte til at takke nej.
- Mange har også en FORKERT OPFATTELSE AF KÆRLIGHED og parforhold som noget, man klarer selv, og hvis ikke man kan det, er kærligheden og dermed forholdet ikke stærkt nok. Det er meget vigtigt for mig at understrege, at sådan forholder det sig ikke. Et parforhold er pr. definition vanskeligt, så i stedet for at tænke, at man bør kunne klare det selv, bør man tænke: ”Nej, selvfølgelig kan vi ikke klare det selv!”.Det handler ikke om, at de såkaldte eksperter skal løse det for én, men derimod om at få redskaber, struktur og rum til at fokusere på hinanden som par.
- Det er desuden min erfaring, at kvinder oftere vil afsted på et parkursus, imens vi MÆND sjældnere har lyst. Mange mænd forestiller sig typisk noget med stearinlys og en rundkreds af medfølende blikke. Derfor bliver de fleste positivt overraskede over, at det er struktureret som et almindeligt kursus med en vekslen mellem oplæg og drøftelser internt i parret, og at man får konkret brugbar viden med hjem. Faktisk er det ofte mændene, der bagefter fortæller, hvor godt de synes, kurset har været.
Kan du sige noget om, hvad der specielt gælder i familier med et handicappet barn?
- Jeg er selv opvokset i en familie med en handicappet lillebror og kender derfor en del til denne udfordring. At få et barn med handicap medfører ofte kombinationen af SORG OG HÅRDT ARBEJDE. Det er en sorg, at se barnet kæmpe med sit handicap. Men i modsætning til eksempelvis sorgen over et dødsfald, kalder barnets udfordringer på en gentagende indsats fra forældrenes side. Det stopper aldrig. Af kærlighed kæmper de for at skaffe barnet den bedste hjælp. Det er hårdt arbejde, og det kan genaktivere sorgen igen og igen.
- At følge sit barn med handicap, når det udvikler sig, er for mange det samme som at befinde sig i KONSTANT ”BEKYMRINGSMODE”. Den ene dag synes man, udviklingen går det rigtige vej og håber, at barnet alligevel lærer at gå, tale eller socialisere. Den næste dag synes man, at det går den forkerte vej og må justere sine forventninger. Denne evige balancering imellem håb og bekymring er ekstremt stressende, men uundgåelig. Ingen ved jo præcist, hvor barnet ender med hensyn til kundskaber og færdigheder.
- EKSTERNT STRESS – i form af eksempelvis et krævende job og travlhed i familien – er en faktor, der sætter alle parforhold på prøve. Kombinationen af sorg og hårdt arbejde samt vedvarende bekymring gør det at få et barn med handicap til en af de mest udtalte former for eksternt stress. Når man sover mindre, bekymrer sig mere og sjældent har ro og tid til at fokusere på egne behov, kommer der mindre blod til de forreste regioner i hjernen – dem vi bruger til at tænke omsorgsfuldt og nuanceret og tage hensyn til andre. Det er fakta. Når forældre til et barn med handicap derfor oplever, at nærhed og omsorg bliver sjældnere i parforholdet, må de ikke tro, at de er et dårligt match. De er bare max pressede!
- Prioriterer man som par at tage et PREP-kursus, får man ro til at tale om disse ting. Man får redskaber til at skille tingene ad, så parforholdet ikke bliver det uskyldige offer. Man får mulighed for at genfinde den fortrolighed og nærhed, som måske er gået fløjten i den pressede situation.
