September 2020
Med musikken som arbejdsredskab og hjertet som vejviser
Connie Pilgaard Nielsen er et kendt ansigt på Kristelig Handicapforenings musikworkshops, hvor hun med rytmer, musik og dans får deltagerne til at glemme tid og sted for en stund. Det handler om frihed, mener musikformidleren, der i en periode valgte at leve som hjemløs – friheden til selv at bestemme og friheden til at udfolde sig kreativt.
Tekst og foto af Christina Brorson
I sensommeren 2009, da Connie Pilgaard Nielsen var 35 år, tog hun sammen med en veninde til festivalen ”Burning Man” i Nevadas ørken – en festival, hvor deltagerne i bedste ”peace, love and understanding”-stil ikke medbringer penge, men gaver til andre, og hvor det først og fremmest handler om at udfolde sig socialt og kunstnerisk sammen med 50.000 andre deltagere fra hele verden.
Festivalen varede i otte dage, hvorefter Connie rejste tilbage til Sune, som hun på det tidspunkt havde været kæreste med i 17 år. De to havde inden festivalen talt om, at det var tid til at stifte familie. Men vel hjemme i Aarhus mærkede Connie nu, at det var det slet ikke.
”Festivalen havde vækket min indre sigøjner. Jeg følte mig overhovedet ikke klar til at blive ”nogens mor”. Når det skulle være, ville jeg være det helhjertet. Men noget måtte ske først,” fortæller Connie.
Bare overleve og være fri
Hun roser Sune, som hun i dag er gift med, for roligt at lytte og give grønt lys, da hun blev klar over sine fremtidsplaner.
”Efter et stykke tid fandt jeg ud af, hvad der skulle ske: Jeg måtte klippe dankortet over og rejse til USA med min guitar for at leve som hjemløs gademusikant. Jeg er ikke verdens mest tålmodige menneske, så da jeg først havde fundet af det, var der ikke langt fra tanke til handling. D.1. februar 2010 fløj jeg til New York, hvor jeg landede midt i en snestorm og godt nok lige nåede at tænke: ”måske skulle jeg have ventet lidt”, husker Connie med et grin.
“Jeg måtte klippe dankortet over og rejse til USA med min guitar for at leve som hjemløs gademusikant”
Det skulle vise sig, at et dag-til-dag liv var lige, hvad hun havde brug for.
”Hvis jeg tjente nok i løbet af dagen, kunne jeg leje et værelse på et hostel. Hvis ikke måtte jeg finde andre steder at sove – på sofaen hos nye bekendte, i elevatorer, under broer. Der er noget befriende i bare at skulle overleve. Jeg kunne lægge mig til at sove med rusten stemme og ømme fingre, men alligevel glæde mig vildt til næste dag. Der var ikke noget at planlægge. Jeg kendte allerede dagens program: At spille og håbe på, der skete noget godt,” forklarer Connie.
Børn og fast ejendom
Tre måneder og 17 forskellige stater blev det til. Når Connie tænker tilbage, blev erfaringen, at der kan komme noget godt ud af at slippe fortøjningerne og forlade de trygge rammer.
”Jeg oplevede, at mennesker generelt vil hinanden det godt. Når jeg for alvor havde brug for hjælp, fik jeg den som regel, og de rigtigt hjemløse, som jeg levede iblandt, tog mig til sig. Jeg fik lov at høre deres historier og mærkede en anden måde at være til på end det beskyttede liv, jeg hidtil havde levet,” fortæller Connie.
Solen skinner, da hun fortæller sin historie til KH bladet på den hyggelige træterrasse foran bindingsværkshuset i Sabro ved Aarhus. Her bor hun nu med Sune og døtrene Andrea og Smilla på ni og fem år. Efter de tre måneder med guitaren på gaden i USA, var den akutte frihedstrang nemlig tilfredsstillet, og Connie klar til at blive ”nogens mor”. Huset i Sabro blev købt for fire år siden og er den første bolig, hun og Sune har ejet.
Friheden til at selv at prioritere
I dag nyder Connie familielivet med både glæder og forpligtelser. Der skal hentes, bringes, hygges og leges. Der skal tjenes penge til både hus, bil og den rigtige friskole, og der skal i høj grad planlægges og tænkes fremad. Det er alt sammen helt ok, for hun har selv valgt det – ligesom hun valgte at leve som hjemløs.
”Jeg nok altid haft en hårdnakket tro på, at hvis jeg følger mit hjerte skal det nok gå. Da jeg endelig blev mor, var jeg 100 procent klar. I dag nyder jeg at sige nej til arrangementer og aktiviteter for at prioritere børnene og familielivet. Jeg er lige der, hvor jeg gerne vil være,” understreger Connie.
Helt sluppet frihedstrangen har hun dog ikke. De selvvalgte forpligtelser der følger med familielivet, behøver ikke betyde en fast etablering med hele villa-volvo-og-vovse pakken og obligatoriske elementer som fast job og pensionsordning.
”Jeg har altid haft en stor trang til at eje mig selv. Derfor har jeg aldrig ønsket mig et fast job. Jeg tror på, at vi er forskellige og må have lov at leve forskelligt. Hurra for bankdirektøren, der arbejder hårdt og tjener mange penge. Men ingen skal puttes i kasser, som de ikke selv ønsker. Det fast tilrettelagte arbejdsliv har jeg aldrig ønsket mig, og jeg har været så privilegeret, at det har kunnet lade sig gøre at få det til at løbe rundt uden. I disse år giver det mulighed for at indrette mig efter børnene, så vi får en ustresset hverdag. I bund og grund handler det om friheden til selv at prioritere,” forklarer Connie.
Tilbage til det musisk kreative
Og frihed er ikke bare muligheden for selv at sætte rammerne om arbejde og fritid. For Connie handler selve arbejdslivet også i høj grad om at skabe et rum for fri udfoldelse. Omdrejningspunktet er musikken, som hun stiftede bekendtskab med første gang som syvårig og ikke siden har sluppet.
“Som tiden går, slipper mange af os det musisk kreative, men hvis vi kommer i miljøer som understøtter den side, kan vi finde lysten og evnen til fri udfoldelse igen…”
”Jeg begyndte at spille marchfløjte i Svendborg Bygarde og syntes, det var det mest fantastiske. Senere gik jeg over til tværfløjte og klaver. I dag synger jeg mest, men bruger også min guitar meget,” skitserer Connie.
Hun har en bachelor i musikvidenskab og en diplomuddannelse i rytmisk musik fra Aarhus Universitet og er for tiden med i tre efterspurgte bands, som hun bruger megen tid på. Hun spiller også sin egen musik og laver foredragskoncerterne ”On the Road” med inspiration fra tiden som hjemløs i USA. Derudover arbejder hun i krydsfeltet mellem musikken og det sociale – med kulturprojekter, teater, kurser og workshops, hvor mennesker og musik mødes, og kroppen sættes i spil.
”I mange år troede jeg, at jeg skulle være klassisk musiker. Men langsomt blev jeg trukket over i den rytmiske afdeling, som også er mere kropslig. For mig hører musik og bevægelse sammen. Min kongstanke er, at vi alle fødes som musisk kreative individer. Det første vi lytter til, er mors hjerte, og børn er som udgangspunkt små kunstnere, der af sig selv synger og danser, hvis altså ikke de får at vide, at de ikke må. Som tiden går, slipper mange af os det musisk kreative, men hvis vi kommer i miljøer som understøtter den side, kan vi finde lysten og evnen til fri udfoldelse igen. Jeg tror på, at det gør os til mere hele mennesker – mere frie, rummelige og kærlige,” forklarer Connie.
100 procent til stede på KH-workshop
Fri udfoldelse kender mange i Kristelig Handicapforening Connie Pilgaard Nielsen for. I mange år har hun nemlig været fast leder af de velbesøgte musikworkshops, hvor man giver den fuld gas med trommer, tamburiner, sang og dans.
Connie og KH’s veje krydsedes i tidligere landsleder Ellen Hessellund Mikkelsens hjem, hvor Connie var underviste i klaver.
”Vi havde en ordning med, at jeg samlede flere børn fra området i Ellen og hendes mand Lars’ hjem og underviste der. En dag spurgte Ellen, om jeg havde lyst til at lave et kursus for en anden gruppe – nemlig beboerne i bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening, som hun dengang arbejdede i,” fortæller Connie.
“Deltagerne på KH’s musikworkshops er stærke seje og vidunderlige mennesker. De er gode til at være 100 procent til stede”
Hun havde aldrig undervist mennesker med udviklingshandicap før, men sagde straks ja. I dag er det ti år siden. De tilbagevendende invitationer og velbesøgte workshops år efter år taler deres eget sprog: Deltagerne elsker Connie. Connie elsker også dem.
”Deltagerne på KH’s musikworkshops er stærke seje og vidunderlige mennesker. De er gode til at være 100 procent til stede, og med dem udnyttes musikkens evne til at skabe samhørighed og livsglæde optimalt. Nu har jeg efterhånden også fulgt dem over så mange år, at det er som at møde gamle venner, når vi ses til musikworkshops,” fortæller Connie.
Et elsket arbejde
Hun glæder sig til efterårets musikworkshop, der finder sted d.31. oktober på Bofællesskabet Elmebo. På det tidspunkt er samfundet forhåbentlig helt oppe i omdrejninger, håber Connie. For en freelancer har corona-krisen nemlig ikke bare betydet en lidt mere stille periode. Den har også betydet et fuldstændigt stop for indtægt.
”Da corona-krisen satte ind, måtte jeg strege tre turnér og to store kunstprojekter i kalenderen. Der findes ingen hjælpepakker til sådan nogen som mig, så i disse måneder har vi for alvor mærket den usikkerhed, der kommer af at være freelancer. Og det bliver ikke bedre af, at Sune netop også er slået ind på den vej,” konstaterer Connie.
Der er dog ingen fortrydelse at spore i hendes stemme. Der skal mere end en samfunds-nedlukning til at få en frihedselskende musikformidler til at ændre kurs. Indtil videre har det for Connie vist sig som det rigtige at følge sit hjerte – lige fra New Yorks gader til et bindingsværkshus i Sabro. Først og fremmest glæder hun sig da også til at genoptage sine mange jobs, fordi hun elsker sit arbejde: At bringe mennesker og musik sammen i fri udfoldelse.
Connie Pilgaard Nielsen
- Født i 1975 i Svendborg
- I 2010 gift med skuespiller Sune C. Abel, som hun mødte i 2.g. på Svenborg Gymnasium.
- Mor til Andrea og Smilla på 9 og 5 år.
- Bachelor i musikvidenskab fra Aarhus Universitet, hvor hun også har taget en diplomuddannelse i rytmiske musik.
- Freelance musiker og musikformidler med mange forskellige opgaver.
- Bosat i Sabro vest for Aarhus.
- Kontakt Connie Pilgaard Nielsen på Facebook, på connie_pil@hotmail.com eller på tlf. 2218 2415