Marts 2021
KH debatterer
Debatindlæg i Kristeligt Dagblad d.2. marts af Tove Søgaard:
Ingen tager politisk ansvar for tillidskrisen på handicapområdet
Det er trist at læse om de tilfælde af overvågning, som DR for nylig har bragt i søgelyset. Mennesker med handicap skal finde sig i grænseoverskridende ”gæster” fra det offentlige i dage- eller ugevis blot for at bevise, at de har brug for hjælp. Ordningen kritiseres for at være i strid med menneskerettighederne. Men den er populær blandt de danske kommuner. DR fortæller, at der i 2017 var 31 kommuner, der benyttede sig af overvågning, imens tallet i 2019 var steget til 55. Gad vide, hvor højt det er i 2021?
Mine associationer går i retning af sagerne om private sparekonsulenter på handicapområdet – en ordning, der også nåede at blive vældig populær, før de 31 kommuner der brugte den, blev fanget i mediernes lyskegle for et par år siden. I dette tilfælde gik kommunerne lige til kanten (ud over kanten fastslog Ankestyrelsen) ved at lønne konsulenterne med de besparelser, de selv fandt. I overvågnings-sagerne går man øjensynligt til lovens kant for at skræmme borgere fra at anke kommunale afgørelser om hjælp og støtte i hverdagen. Hvis prisen for medhold i Ankestyrelsen (som cirka hver fjerde sag på voksenhandicap-området får) er uønskede tilskuere til alt lige fra toiletbesøg til internetsøgninger, tænker man sig måske om to gange, før man anker?
Både når det gælder overvågning, sparekonsulenter og den generelt svigtende retssikkerhed på handicapområdet, som nærmest dagligt dokumenteres med enkeltsager i diverse medier, fornemmer man en afgrundsdyb tillidskrise. De rettigheder, et menneske med handicap kan læse sig til i Serviceloven, er meget langt fra, hvad han eller hun kan være sikker på at få.
Social- og ældreminister Astrid Krag gav for nylig i et debatindlæg i Politiken socialrådgivernes formand ret i, at en stor del af krisen på det specialiserede socialområde skyldes underfinansiering. Hendes trøst i samme forbindelse var, at kommunernes budgetter på handicapområdet steg med én milliard fra 2019 til 2020. En ringe opmuntring, når kommunernes handicap-regnskab for 2019 viste en budgetoverskridelse på 3,2 milliarder. Budgetoverskridelser i den størrelsesorden er de seneste år blevet reglen snarere end undtagelsen.
Det er derfor også svært at tro på, at løsningen ligger gemt i regeringens igangværende evaluering og kommende ny-indretning af hele det specialiserede socialområde, hvis ikke området tilføres massive øremærkede summer. Men så længe den omfattende proces er i gang, kan man i hvert fald sige, at man gør noget?
Jeg vil gerne opfordre til, at der tages politisk ansvar for den vedvarende uoverensstemmelse mellem Servicelovens løfter og den reelle praksis på handicapområdet. Skal krisen på handicapområdet løses, kræver det, at ord og handling igen kommer til at stemme overens. Kun sådan kan tilliden genoprettes. Kun sådan kan vi igen få en reel demokratisk debat om, hvordan vi i virkeligheden ønsker at behandle de allersvageste i vores samfund.
Kære folkevalgte i kommuner og stat, det er jeres opgave! Hvis der i virkeligheden ikke er dækning for Servicelovens formuleringer om, hvad mennesker med handicap kan forvente af det offentlige i Danmark, så sig det åbent. Og tag de øretæver, det medfører. Send ikke aben videre til kommunale administrationer med urealistiske budgetter eller socialrådgivere på en umulig opgave.
af Tove Søgaard, landsleder i Kristelig Handicapforening
