Tidlige sår og traumer hos mennesker med et udviklingshandicap

Denne kursusdag vil handle om tidlige sår og traumer hos mennesker med et udviklingshandicap.
Dagen starter med undervisning af Camilla Bak Christensen, der har mange års erfaring med det specialiserede område. Som en afslutning på dagen vil René Vejen Jensen, sognepræst i Vildbjerg, Nøvling, Timring-Tiphede sogne, holde oplæg om sjælesorg for mennesker med et udviklingshandicap. René har bl.a. erfaring med målgruppen fra Solglimt.

Camilla har sendt os følgende beskrivelse af dagen fra kl. 9.30-13.45:

Mennesker med udviklingshandicap har øget risiko for at opleve traumer, men deres reaktioner og behov for
traumestøtte kan være anderledes end hos mennesker uden handicap.
Historisk set har der været mindre fokus på traumer hos mennesker med udviklingshandicap, hvilket betyder, at
mange fagprofessionelle ikke er trænet i at identificere traumereaktioner hos målgruppen.
Traumereaktioner kan ligne eller forstærke allerede eksisterende adfærds- eller følelsesmæssige udfordringer,
såsom selvstimulerende adfærd, angst eller udadreagerende adfærd, og derfor kan adfærdsændringer fejlagtigt
forstås som en del af en personen udviklingshandicap i stedet for som traumerespons.

Ved oplægget er der fokus på, hvordan traumer påvirker mennesker med udviklingshandicap, og hvordan
fagprofessionelle bedst kan støtte traumeramte i denne målgruppe.

Indhold:

  • Hvad er et traume?
    • Kort præsentation af traume definitioner og typer af traumer
    • Hvordan traumer påvirker hjernen og adfærden
    • Livshistorie med øget sårbarhed, stress og belastning
  • Udviklingshandicap og traumer: Særlige udfordringer
    • Hvordan udviklingshandicap kan påvirke traumereaktioner
    • Udfordringer ved at identificere traumer hos mennesker med kommunikationsvanskeligheder
    • Traumespotting: hvad kan vi lægge mærke til i adfærd og væremåde.
  • Pædagogiske opmærksomhedspunkter i arbejdet med traumeramte med udviklingshandicap
    • Traumebevidst pædagogik
    • Skærmende og støttende miljøer
    • Betydningen af tryghed, forudsigelighed og relationerDu kan læse/downloade Camillas beskrivelse af dagen →her
      Du kan læse/downloade en præsentation af Camilla her →her

Tilmeld dig →her 

Vejledning til nyt tilmeldingsmodul

Vi har fået et nyt tilmeldings- og betalingsmodul på hjemmesiden.

Når du skal tilmelde flere deltagere, indtaster du navn for hver enkelt. Fra 2. deltager skal du huske at klikke på’Gem deltager’

Når du har indtastet navn for alle deltagere/ledsagere klikker du på ’fortsæt’ og kommer til en ny side, hvor du for hver enkelt kan taste ind, om der gives tilladelse til foto, om der er bemærkninger (fx om allergi). Ønsker du at betale senere med faktura, skal du vælge deltagerbetaling med faktura.

 


Dato: d. 06. november 2024, kl. 9.00-15.45

Sted: Torvet, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N

Pris: 850,- for medlemmer, 1.350,- for ikke-medlemmer

Underviser: Camilla Bak Christensen, indehaver af Embrace Company og René Vejen Jensen, sognepræst

Tilmeldningsfrist: d. 20. oktober 2024

Tilmelding og betaling: Tilmeld dig →her 

*Ved afbud senere end en uge før arrangementet betales fuld pris