Netværkssamling: Autisme og tro (Vest)

Forældrenetværket Autisme & Tro (Vest) inviterer til netværkssamling lørdag d. 13. april 2024 under overskriften  At høre til er det modsatte af at passe ind.  En fortælling om at leve med et mere eller mindre synligt handicap.

Emnet er et citat af forfatter, skamforsker Brené Brown og beskriver meget godt, hvordan man i et fællesskab virkelig oplever at høre til. Modsat de steder, hvor man forsøger at passe ind og ikke oplever et tilhørsforhold.

Når forældrenes stolthed over ens barn skifter plads med sorg, skyld eller skam og om sorgen, der kommer og går, fordi udviklingen følger andre veje end de almindelige. Om at række ud og få hjælp, for der findes en stor kraft i at møde mennesker, som har prøvet det samme som en selv.

Desuden en personlig fortælling om at være forældre til et barn med et usynligt handicap – og om hvordan det bliver en fortælling fra mareridt til håb.

Peer Mikkelsen arbejder som nattevagt og omsorgsmedhjælper på Autismecenter Syd i Rødekro. Desuden er han aktiv i Bedre Psykiatri i Sønderborg og foredragsholder.

Peer Mikkelsen fortæller om sin nu voksne søn, om hvordan familien brød igennem muren af tabuer, for at genfinde balancen i livet. Hvordan genfinder man perspektivet i livet? Hvordan klarer man at sende sit barn på et behandlingshjem? Hvordan kan vi være med til at fjerne tabu? Peer Mikkelsen fortæller, hvordan han og familien har oplevet det.

For mere information: P-peerspektiv.dk

Dagen vil også byde på tid til sparring og samvær i netværksgrupperne.

Se program for dagen her

->Tilmeld dig her

Dato: d. 13. april 2024

Tid: kl. 9.30 – ca. 16.00. Foredrag om formiddagen og samling i netværksgrupper efter frokost.

Sted: Christianskirken, Frederikshaldsgade 15, 8200 Aarhus N.

Pris pr. person: Medlemmer: 200 kr. Ikke-medlemmer: 300 kr.

*Ved afbud senere end tre hverdage før arrangementet betales fuld pris