”Med hjerte, mund og hænder 2021″ på Mørkholt

Bibelcampingen “Med hjerte, mund og hænder” er for mange et fast programpunkt i løbet af sommeren – fem socialt og åndeligt givende dage i campingsommerens tegn.

Hvis du ikke før har været med, vil 2021 være et godt år at begynde, for rammerne skiftes nemlig ud, og på den måde kommer alle lidt på “udebane” igen.

De nye rammer er Mørkholt Strand Camping – et handicapvenlig sted med masser af plads, men hvor “Med hjerte, mund og hænder” holder sig til det centrale område af pladsen, hvor både hytter og faciliteter er. Mødeteltet har flisebund.

 

Der vil være visuel forkyndelse/bibelfortælling og bøn, så alle kan være med. Masser af lovsang, vidnesbyrd, dele liv, workshop, leg, spil og naturligvis hygge. Om eftermiddagen vil der også være fælles kaffebord. Målet er et supergodt fællesskab sammen med Jesus og hinanden. Alle er hjertelig velkomne.

 

 

»Program og tilmelding her  (NB: Tidspunktet for gudstjenesten søndag er ændret til kl.14)

»Læs mere om de nye rammer

»Læs om bibelcampingen tidligere år