Frøfestival i det fri (Sjælland)

Frøfestival bliver i år to endags-events med underholdning, musik og forkyndelse.

Lørdag d.4 september er der Frøfestival i det Fri på Elmevej 4B, 4293 Dianalund (Bofællesskabet Elmebo).

Gøgler og tryllekunstner, Hans Jørn Østerby og sangerinde Maibritt Dørken vil underholde, synge og danse med os, så vi både får rørt både lattermusklerne, stemmebåndet og hele kroppen. Vi glæder os så meget til at frøfeste med jer!!

OBS: 

🐸 Forplejning dagen i gennem står Kristelig Handicapforening for.

🐸 Dagen foregår under åben himmel, og selvfølgelig er der lavet aftale med solen om at skinne 😉. Alligevel vil det nok være fornuftigt at medbringe udstyr (paraply og regntøj), så dagen ikke bliver ødelagt af en dråbe eller to.

🐸 Igen i år er der søgt om tilskud fra Socialstyrelsen, som giver støtte til ledsagerens løn, hvis deltageren er under 25 år. Angiv antallet af deltagere under 25 år i formularen til venstre på siden, så tager landskontoret kontakt for refundering af ledsager-løn.

 


 

Se/download program (tryk på billedet)

Dato: d. 4. september 2021

Tid: kl. 10.00 – 16.00

Sted: Elmebo, Elmevej 4B, 4293 Dianalund

Pris: 300 kr. deltager / 100 kr. pr. ledsager.

Tilmelding og betaling: I formularen til venstre på siden – senest d.27. august.


Frøfestival – hvordan det plejer at være…

Frøfestival er en musikfestival for mennesker med handicap. Der er plads til masser af sjov og alvor i et favnende fællesskab, og weekenden rummer både fest, dans og store grin ligesom andagter, bøn og lovsang også er bærende elementer gennem hele weekenden.

Frøfestival afholdes i samarbejde med Frøstruphave Efterskole. Alle skolens elever rykker ud af deres værelser og sover i klasselokaler. Ind på værelserne rykker alle deltagerne – og nogle deltagere medbringer også egen campingvogn.

Frøfestival er åben for alle! Mange af deltagerne på Frøfestival bor på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber, men det er slet ikke et krav. Tværtimod. Frøfestival er åben for alle!

»Frøfestival 2019: Læs og se billeder…