Frøfestival i det fri (Jylland)

Frøfestival bliver i år to endags-events med underholdning, musik og forkyndelse.

Lørdag d.18 september er der Frøfestival i det Fri på Haderup Camping, Jens Jensensvej 2, 7540 Haderup.

Gøgler og tryllekunstner, Hans Jørn Østerby vil underholde og trylle for os, og Partytroopers, som mange sikkert kan huske fra Frøfestival 2018 vil synge og danse med os.

Det bli´r en fest! Og vi glæder os så meget!

 

OBS: 

🐸 Forplejning dagen igennem står Kristelig Handicapforening for. Popcorn, candyfloss og sodavand kan købes på pladsen 🍿🥤🍧

🐸 Dagen foregår under åben himmel, og selvfølgelig er der lavet aftale med solen om at skinne 😉. Alligevel vil det nok være fornuftigt at medbringe udstyr (paraply og regntøj), så dagen ikke bliver ødelagt af en dråbe eller to.

🐸 Tag din egen stol eller et tæppe med – alt efter hvordan, du gerne vil sidde.

🐸 Igen i år er der søgt om tilskud fra Socialstyrelsen, som giver støtte til ledsagerens løn, hvis deltageren er under 25 år. Angiv antallet af deltagere under 25 år i formularen til venstre på siden, så tager landskontoret kontakt for refundering af ledsager-løn.

 

 


 

Se / download program (tryk på billedet)

Dato: d. 18. september 2021

Tid: kl. 10.00 – 16.00

Sted: Haderup Camping, Jens Jensensvej 2, 7540 Haderup

Pris: 300 kr. deltager / 100 kr. pr. ledsager.

Tilmelding og betaling: I formularen til venstre på siden – senest d.10. september

 

 


Frøfesitival – hvordan det plejer at være?

Frøfestival er en musikfestival for mennesker med handicap. Der er plads til masser af sjov og alvor i et favnende fællesskab, og weekenden rummer både fest, dans og store grin ligesom andagter, bøn og lovsang også er bærende elementer gennem hele weekenden.

Frøfestival afholdes i samarbejde med Frøstruphave Efterskole. Alle skolens elever rykker ud af deres værelser og sover i klasselokaler. Ind på værelserne rykker alle deltagerne – og nogle deltagere medbringer også egen campingvogn.

Frøfestival er åben for alle! Mange af deltagerne på Frøfestival bor på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber, men det er slet ikke et krav. Tværtimod. Frøfestival er åben for alle!

»Frøfestival 2019: Læs og se billeder…