Online-netværkssamling: Autisme og Tro (Øst)

Lørdag d.20. marts er der igen samling i Forældrenetværk Autisme og Tro (ØST).

Mød leder på Heragården, Daniel Laugesen (foto) og souchef Birthe Høyer Lavdal.

Det blev tidligere annonceret på denne side, at psykolog og familieterapeut, Annette Due Madsen ville komme. MEN hun kommer i stedet til efterårs-samlingen (se kalenderpunktet for d.4. september). De fortsatte corona-restriktioner har også ændret formen for denne netværkssamling, som i stedet bliver et online-møde kl.10-12.

På programmet er Daniel Laugesen og Birthe Høyer Lavdal, henholdsvis leder og souschef på bofællesskabet Heragården ved Herning, som vil fortælle under overskriften: “Et meningsfuldt liv som ung med autisme”.

Deres oplæg lyder sådan: Et liv med autisme kan være udfordrende og kræver et særligt fokus. På Heragården er det faglige afsæt KRAP (kognitiv ressource-fokuseret anerkendende pædagogik) og en autismefaglig tilgang. Vi har netop afsluttet autismepilot-uddannelsen, der lægger vægt på inddragelsen af den unge, tager afsæt i den enkeltes ressourcer og systematiserer det pædagogiske arbejde. Det kristne livs og menneskesyn på Heragården skaber retning for, hvordan vi ser den enkelte og anerkendende arbejder med at give den enkelte et meningsfuldt liv.

Programmet for mødet i store træk:

  • Præsentation af Heragården – et bosted i KH for unge med autisme v/ Daniel og Birthe
  • Den pædagogiske hverdag og tilgang på Heragården v/ Daniel og Birthe
  • Dialog i Teams-grupper om emnet (vi forsøger at overkomme eventuelle digitale udfordringer 😉) Inddeling i eksisterende netværksgrupper,  hvor facilitator.  Er du ny og ønsker at være med i en mindre netværksgruppe, så send en mail til koordinator Dorthe Stieper på d.stieper@gmail.com.
  • Fælles drøftelse og opsamling

 

»Læs Dorthe Stiepers historie 

»Læs om opstarten i Forældrenetværk: Autisme og Tro (Øst)

»Anne Marie og Peter Rasch: Netværksgruppen gjorde en kæmpe forskel

 

 

Dato: d. 20. marts 2020

Tid: kl. 10-12.15

Sted: Foran skærmen 🙂

Pris: Gratis

Tilmelding: Pr. mail til christina@k-h.dk, så får du en mail retur med link til mødet – senest onsdag d.17. marts