Ingen kan undværes i menighedens fællesskab

Mennesker med psykisk handicap skal være en synlig, væsentlig og bidragende del af menighedens fællesskab søndag formiddag. Det mener sognepræst, Sune Skarsholm, som i december fik hjælp til prædikenen af Troels Krøyer, der bor på bofællesskabet Annekset.

Af Christina Brorson

Troels Krøyer

Et smukt mosaik-maleri af Jesus der rider op til Jerusalem, blev en adventssøndag i 2018 en del af prædikenen i Løsning Kirke. Billedet ”Menneskesønnen” var malet af Troels Krøyer, der bor på bofællesskabet Annekset, og som selv fortalte om sit maleri til gudstjenesten – om palmegrenene, der minder om præstens løftede hænder i velsignelsen, og Jesus, der bevidst er placeret yderst i billedet, fordi han altid går helt til kanten. Efter introduktionen blev billedet udstillet i våbenhuset, så alle kunne tage et tæt kig på detaljerne.

Troels Krøyer, er fast kirkegænger i Løsning Kirke, og var tryg ved at stå foran menigheden og fortælle om sit billede.

”Jeg føler mig godt tilpas og velkommen i kirken. Folk kender mig. Og så fortalte jeg jo om billedet sammen med Sune. Vi stod og kiggede op på billedet. Det var dét, det handlede om – ikke mig,” fortæller han om sin medvirken.

Omtalte ”Sune” er Sune Skarsholm, præst i Løsning Kirke. Indslaget faldt godt i tråd med både hans og menighedens målsætning om at inkludere alle i gudstjenesten, også de medlemmer af menigheden, der har et psykisk handicap.

Maleriet “Menneskesønnen” af Troels Krøyer. Foto: Sune Skarsholm

”Beboerne fra både Skærvebo og Annekset (to KH-bofællesskaber i området red.) er en vigtig del af vores menighed, og derfor skal de være en synlig, væsentlig og bidragende del af fællesskabet. I samarbejde med bofællesskabernes medarbejdere finder vi ud af, hvordan det bedst lader sig gøre. Udlægningen og udstillingen af Troels Krøyers billede var en idé, vi kom på i fællesskab, og der kom mange positive tilbagemeldinger på indslaget,” fortæller Sune Skarsholm.

Et amputeret legeme

Sune Skarsholm sætter selv stor pris på samværet med beboerne på Skærvebo/Annekset og mener ikke, der findes bedre sted at holde en andagt.

”At holde bibeltime der er altid sjovt. De er med på en meget direkte måde, og man ved med det samme, om noget fungerer eller ej,” forklarer sognepræsten.

Personligt brygger han på flere måder at inkludere på. Måske kunne man overtale køkkenet på Skærvebo/Annekset til at bage til kirkekaffen en gang imellem. Så kunne beboerne servere og skænke kaffe og selv høre, at folk satte pris på en afveksling fra købesmåkagerne. Eller en beboer, der var god til at smile og trykke hænder, kunne blive en del af værtsteamet søndag formiddag.

”Jeg er typen, der får masser af idéer – også flere end jeg kan omsætte i praksis. Men inddragelsen af Troels i gudstjenesten bekræftede mig i, hvor vigtigt det er, at alle får mulighed for at bidrage. Det er vigtigt for mennesker med udviklingshæmning at føle sig set og hørt i fællesskabet. Men det er akkurat lige så vigtigt for os andre, at de får mulighed for at bidrage med deres umiddelbarhed og 100 procents nærvær. Som menighed er vi Kristi legeme. Men vi er et amputeret legeme, hvis ikke alle lemmer er i funktion,” understreger Sune Skarsholm.