Halvandet år med og uden KH

D.1. oktober var det igen skiftedag på landskontoret. Anne Jerup-Thise vendte tilbage efter at have været på barsel siden maj 2019, og Hanne Damtoft Sangill afsluttede sit barselsvikariat. Her fortæller de selv om det seneste halvandet år, og kigger fremad.

Hanne:

Overordnet: Jeg har været rigtig glad for arbejdet på landskontoret. Det har passet mig fint at have mine selvstændige ansvarsområder. Men det har også været godt, at der altid var mulighed for at vende tingene i fællesskab med Tove og Christina – et dejligt fællesskab, hvor der både var plads til at have det sjovt og arbejde seriøst.

Den største glæde: Det var helt sikkert Frøfestival 2019. Det var så festligt. Og det var fedt, at se alt det, man havde arbejdet med, blive til glæde for andre. Omvendt har jeg været ked af at aflyse mange af de arrangementer, som jeg har brugt tid på at planlægge og glædet mig til at se afholdt – på grund af corona-pandemien.

Hvad nu?: Nu skal jeg i gang med at finde et nyt job. Derudover står jeg og min familie over for at skulle flytte fra Laven til Voel, hvor de to ældste af vores tre børn (Julie (10), Rasmus (8) og Johannes (5) går i skole. I første omgang flytter vi i noget midlertidigt, og derefter ind i vores nye dejlige hus, så der bliver en del at pakke ned og ud.

Anne:

Overordnet: Jeg har været i et meget roligt gear. Jeg har ikke har sat en alarm i halvandet år. Alba (Annes datter på 16 måneder red.) og jeg har hygget os og gået til en masse gode ting – altså indtil corona-nedlukningen satte en stopper for aktiviteterne. Det har handlet om at være mor, og at flytte fra Aarhus til Vejle, hvor min mand Peter umiddelbart før min barsel var blevet ansat som præst. Faktisk har det været en gave med kombinationen af flytning og barsel. Jeg har haft tid til at lære byen, kirken og folk at kende.

Den største glæde: At blive mor! Det har været helt vildt og fantastisk. Det er en ubeskrivelig gave at få lov at blive mor og at se vores datter vokse og folde sig ud.

Hvad nu? Nu er alarmen sat igen og jeg er kommet godt igang! Og det har jeg glædet mig til. Jeg ankom til Kristelig Handicapforening i den fedeste uge med både et medarbejderkursus og et planlægningsmøde for det næste års kurser. Der kom folk udefra til landskontoret – lidt af en sjældenhed i corona-tid. En rigtig foreningsuge, som gør at jeg glæder mig endnu mere over at være i gang – og til at tage fat.