Februar 2012
Er vi på vej mod et sorteringssamfund?
Det, der tidligere var op til Vor Herre, er flyttet ind i den enkeltes – eller det enkelte pars – egen logik. Og det er ikke det bedste sted,” siger Jens Maibom Pedersen
Af Rikke Thomassen
“At være menneske i et sorteringssamfund”. Sådan lyder emnet for Jens Maibom Pedersens foredrag på Kristelig Handicapforenings årsmøde den 17. marts 2012.
“Det er et meget spændende emne, jeg skal tale om,” siger Jens Maibom Pedersen, der er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus og gennem mange år har været optaget af teknologiens muligheder og etik, og han har blandt andet skrevet universitets-speciale om genteknologi og etik.
“Det er også et emne, vi i allerhøjeste grad trænger til at snakke endnu mere om, end vi allerede gør. Den nye teknologi sætter os i en helt ny og grundlæggende situation og rolle. Det, der tidligere var op til Vor Herre, er flyttet ind i den enkeltes – eller det enkelte pars – egen logik. Og det er ikke det bedste sted, og det er det ikke af flere grunde.”
“Valget bliver alt for tungt at bære alene. Der, hvor vi lægger noget over til Vor Herre, er der også et sted at gå hen med sin tvivl, frustration, vrede, manglende mod og ufuldkommenhed.”
Der kan også være forskel på, hvordan det er udadtil og indadtil, at træffe de store beslutninger og valg.
“Når vi selv træffer beslutningerne, så bliver de udadtil indiskutable – for det er min ret – men indadtil viser det sig måske ad åre, at det ikke er helt så nemt at bære,” siger Jens Maibom Pedersen, der også i sjælesørgeriske samtaler, som præst, møder mennesker, der med årene stadig tynges af valg, de har truffet tidligere i deres liv.
Forråelsen ligger lige om hjørnet
“På nogen områder er der ting, der kan udlægges som om, vi allerede nu lever i et sorteringssamfund. Jeg mener ikke, vi er der endnu, men der er nogen tendenser til det, og der er nogen mennesker og handicaps, der bliver valgt fra. De bliver målt og vejet – og valgt fra.”
Og Jens Maibom Pedersen ser, at sorteringssamfundet fører nogle forfærdelige ting med sig.
“Man kan risikere at blive mødt med, at I har jo selv valgt at få barnet, så må I også selv stå med alt det arbejde, der er med det. Vi kan risikere, at det såkaldt normale, det er det, vi er fælles om, og det såkaldt unormale, det må folk selv rode med.”
“I sorteringssamfundet har vi anerkendt det princip, at vi ved bedre, eller at vi nu er blevet så kloge, at vi kan tegne konturerne af fremtiden. Og så ligger forråelsen lige om hjørnet. Det bliver mig selv, der tager over. Det bliver effektivitet, økonomisk tænkning, måle-veje-ideologi og reduktionisme i hvad menneskelivet er for en størrelse,” siger Jens Maibom Pedersen.
“I stedet for at udfolde Guds skaberværk, så begrænser man det. Det bliver ikke alle farver på paletten, der bliver bragt i spil. Vi maler med en samlet halvgrå masse, og vi mister mangfoldigheden.