April 2017
Torill underviser konfirmander fra en specialskole ”Det er noget af det, jeg holder allermest af”
Torill Kristensen underviser konfirmander fra specialskolen Skjernåskolen, og hun oplever det som en meget meningsfyldt del af arbejdet som præst.
Af Rikke Thomassen
Der er ugentlig gensynsglæde, når de kommende konfirmander fra specialskolen Skjernåskolen kommer til konformationsforberedelse hos Torill Kristensen, der er præst ved Skjern Kirke.
Med smil og kram siger de godmorgen til hinanden, inden de går ind i lokalet, hvor de skal have undervisning.
I lokalet har Torill Kristensen allerede sat bordene sammen, så de sidder omkring et stort samlet bord. Hun har skrevet dagens program på tavlen, der ligger en ting gemt under et klæde, og der står syv lilla lys – ét for hver konfirmand, og lilla fordi det er fastetid.
”Det er noget af det, jeg holder allermest af. Det er en meget meningsfyldt del af mit præstearbejde,” siger Torill Kristensen om det ugentlige møde med konfirmanderne fra Skjernåskolen og konfirmationen af dem.
Hun har haft undervisning for specialklasser i mange år. Først i Thy, hvor hun var præst gennem syv år og senest i Skjern, hvor hun har været præst i næsten ni år. Særligt de første år arbejdede hun med udvikling af undervisningen og formen, men nu har hun fundet noget, der fungerer rigtig godt, og som hun har arbejdet ud fra i mange år. Det handler særligt om at få sanserne i brug og om gentagelser.
”Vi følger et bestemt skema hver gang. De nyder, at de kan komme ind og slå op på nr. 12 hver gang. De ved, vi tænder lys. Og de ved, vi gætter en ting,” siger Torill Kristensen, der hver gang har en ting med, som relaterer sig til det, de skal lære om – og som er skjult under et klæde.
Ikke for ambitiøs
Men selvom mange af elementerne er de samme, er der alligevel noget, der har ændret sig med årene.
”Jeg er blevet mere og mere klar over, at der ikke skal så mange ord på. Vi er som præster meget intellektuelt skolet, og vi snakker og snakker. Her handler det om at få fat på det elementære. At gøre dem klart, at de har en Far i himlen, der er børnevennen stor. Det er vigtigt at pege på, at de aldrig er helt alene. De skal vide, at de er Guds børn. Hvis de har det med herfra, så er jeg ovenud tilfreds,” siger Torill Kristensen og tilføjer med et lille smil:
”Og de kan deres Fadervor.”
”Jeg kan stadig tage mig i at være for ambitiøs. Somme tider når vi sidder her, så smutter det for mig. Derfor er repetition også så vigtigt, for så tager vi det vigtige op igen gangen efter,” siger Torill Kristensen, der også prøver at være åben for de spørgsmål, der kommer fra konfirmanderne.
”Jeg forsøger ikke at være for firkantet med, hvad det skal handle om, for pludselig kommer der et spørgsmål ind. Det skulle egentligt have handlet om påske, men så blev det om pinse,” siger Torill Kristensen og fortsætter:
”Nogle gange kan jeg godt føle mig lidt utilstrækkelig, hvis jeg har en plan om, hvad jeg skal sige, eller en tanke om hvad det skal munde ud i, og det så ikke sker. Men dybest set ved jeg ikke, om der er noget, der er blevet sået også dér.”
Udgangspunkt i historier om Jesus
Undervisningen foregår det meste af tiden rundt om det store bord, og det er her, de sidder, når Torill Kristensen ud fra en ting fortæller dagens historie.
”Jeg har kun fortællinger om Jesus. Indledende snakker vi om konfirmation, for det er jo derfor, de kommer. Så starter vi med historien om, at Jesus samler sine disciple. Til jul er det juleevangeliet. Og sådan følger vi året. Det, de får kendskab til er Jesu historie – og det er hans historie, der åbner for dem, hvem og hvordan Gud er,” siger Torill Kristensen og fortsætter:
”Vi har også skuespil med bibelhistorier om Jesus. Så spiller vi bibelhistorien tre gange. Første gang instruerer jeg, anden gang guider jeg, og sidste gang kan de gøre det selv. Det gør, at den sidder i kroppen på dem.”
Skuespillet foregår også med forskellig udklædning, så de kan leve sig ind i de roller, de får.
Vil gerne fortsætte
Torill Kristensen nyder også den intimitet og stemning, der er omkring undervisningen.
”Det er tydeligt, at vi er sammen om noget. Og lærerne er er også rigtig gode, og det giver noget godt til holdet, at de går så loyalt ind i det og er med til både salmer og Fadervor,” siger hun og fortsætter:
”Det særlige ved denne gruppe er det umiddelbare. Og konfirmationen for Skjernåskolens konfirmander, den er også helt særlig. For nogle af konfirmanderne er det måske den eneste store fest, de får, hvor de er centrum – og festen begynder allerede i kirken.”
Men efter konfirmationen er det så også slut med undervisningen. Og det havde det ikke behøvet, hvis det stod til konfirmanderne.
”Konfirmationsforberedelsen er noget, de ser frem til fra uge til uge, og flere af dem giver udtryk for, at de gerne vil fortsætte. Så når vi har holdt konfirmation, så plejer jeg at invitere dem en gang bagefter. Det gør jeg ikke med de andre konfirmander,” siger Torill Kristensen.
Den ekstra gang er også med til, at de får afsluttet hele forløbet. Et forløb, hvor der er blevet fortalt historier, de har fået fælles oplevelser, og de har hver især fået noget med.
”Der bliver sået nogle frø her, som måske kommer til at spire på højst forskellig måde og på forskellige tidspunkter. Det er ikke sikkert, at jeg ser det, men jeg må stole på, at de frø er sået, og så er det op til Gud.”
