
Marts 2022
Debat: Uetisk forvaltning af handiapcapområdet
Nedenstående indlæg af formand for Kristelig Handicapforening, Thomas Bjerg Mikkelsen, blev bragt i Kristeligt Dagblad onsdag d.23.marts 2022.
»Indlæg i KD’s eavis ( kræver abonnement)

Statsrevisorerne har netop offentliggjort en rapport, som i stærke vendinger kritiserer kommunernes forvaltning af handicapområdet og Social- og Ædreministeriets opfølgning på og tilsyn med området.
For det første finder de, at Social- og Ældreministeriet har ført et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet.
For det andet konkluderer de, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde forvalter i modstrid med serviceloven. Mere end en tredjedel af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen, bliver afgjort til klagerens fordel, fordi kommunerne ikke overholder regler og love på området.
Når man læser kritikken, er konklusionen klar: Socialpolitikken er blevet forrået. For ingen kan undskylde sig med at være uvidende om høje fejlrater på handicapområdet. Der er nemlig utrolig god dokumentation for, at der er voldsomme retssikkerhedsmæssige problemer på handicapområdet.
I 2015 lavede Ankestyrelsen en stikprøve på knap 100 sager på området for sjældne diagnoser og hjerneskade. Den viste, at 40 pct. af afgørelserne ville være blevet omgjort, hvis der var blevet klaget til Ankestyrelsen. I 2020 udkom igen en rapport, som dokumenterede, at klagesager om hjælp til børn med handicap omgøres i lidt over halvdelen af tilfældene. Meget andet kunne nævnes.
Derfor må man også tro, at kommunerne ligefrem spekulerer i at give mennesker med handicap afslag på den hjælp, som de ifølge loven har krav på.
Det er uetisk, og konsekvenserne for de berørte familier er høje.
For nyligt talte jeg med en mor til en dreng med udviklingshandicap, som netop havde modtaget et afslag, som efter alt at dømme virkede uberettiget. Da jeg spurgte hende, om hun ville klage til Ankestyrelsen, svarede hun tydeligt bevæget, at hendes personlige ressourcer var udtømt – hun havde ganske enkelt ikke flere kræfter til at kæmpe denne sag.
Kommunerne har ansvar for at sikre, at der er kvalitet i sagsbehandlingen. Det indebærer, at mennesker med handicap og deres pårørende kan have fundamental tillid til, at de får den vejledning og rådgivning om støttemuligheder, som kommunerne er forpligtet på at tilbyde. Den tillid undermineres, når kommunerne i så høj grad forvalter i modstrid med servicelovens bestemmelser.
Jeg bander af princip ikke. Men det er efterhånden svært at holde de grimme gloser tilbage.