juni 2022
Debat: Regeringen forsøger at løse problemer for de 10 procent
Nedenstående indlæg af formand for Kristelig Handicapforening, Thomas Bjerg Mikkelsen, blev bragt i netmediet Altinget (Social) tirsdag d.14. juni 2022.
»Læs debatindlægget i Altinget Social
Regeringens længe ventede udspil på det specialiserede socialområde kommer ikke til at gøre hverken fra eller til for langt de fleste. Overskriften: ”Et liv med ligeværdige muligheder” lover godt, men allerede underoverskriften: ”En styrket specialisering for børn, unge og voksne med handicap eller sociale problemstillinger”, antyder, at der er zoomet for skarpt ind.
Specialisering på social- og handicapområdet er vigtig. Afspecialisering har været en tiltagende udfordring lige siden kommunalreformen i 2007. Men når størstedelen af tiltagene i det nye udspil målrettes de 10 procent af borgerne på det specialiserede socialområde, som har brug for en såkaldt ”højt specialiseret” indsats, bliver det skævt. Hvad med de resterende 90 procent?
Særligt bekymrende er det manglende fokus på den forebyggelse, som skal forhindre, at de 90 procent havner i de 10 procent. Mange børn og unge debutterer for eksempel ikke i statistikkerne som ”højt specialiserede” tilfælde. De begynder ofte at døje i de stille med mistrivsel, selvskade eller tegn på en spiseforstyrrelse. Eneste signal til omgivelserne er måske et råb om hjælp fra forældrene, som i øvrigt forsøger at klare problemerne selv. På dette tidspunkt vil sagsbehandleren ingen hjælp finde i det nye udspil. Hvor er den vifte af løsninger, der skal forhindre dette barn i at udvikle belastningsreaktioner i form af for eksempel angst, skolevægring og depression, blive en selvmordstruet ung og en voksen milevidt fra et selvstændigt liv – og dermed indehaver af de specielle og komplekse problemstillinger som indlemmer ham eller hende i de tungste 10 procent? Kristelig Handicapforenings to netværk for forældre til børn med autisme (cirka 150 medlemmer) rummer alt for mange eksempler på lammende skuffelser i mødet med det system, som man, indtil man fik brug for det, havde fuld tillid til. Facebookgruppen Enmillionstemmer med p.t. 36.000 medlemmer bugner ligeledes af eksempler på børn, unge og deres familier, som oplever sig ladt i stikken og placeret i en nedadgående spiral, hvor man først gribes, når det er for sent. Jeg ser ingen løsninger her i regeringens udspil.
Opgaven med at retænke hele det spcialiserede socialområde ville i min optik have krævet en anderledes modig og dybdegående indsats, og økonomien skulle være adresseret særskilt. Når det specialiserede socialområde konsekvent optræder som det serviceområde, der overskrider kommunernes budgetter mest (i 2021 med cirka to milliarder), duer det ikke at tro, at alt bliver bedre uden at få styr på dette misforhold. Rundt om i den enkelte kommune sidder sagsbehandlerne og kæmper for både at opfylde servicelovens løfter og budgetterne. De er på en umulig opgave og tvinges til at spare, hvor der kan spares – nemlig på de borgere, som ikke kender deres rettigheder, eller som ikke har energien til at kæmpe. En slags Det Vilde Vesten, hvor der ikke hersker lov og orden, men hvor enhver må kæmpe for sig selv. Det er ikke værdigt. Man kunne med rette have forventet, at regeringens udspil forsøgte at komme med løsninger på denne fastlåste situation.
Hvis borgere med et handcap og deres pårørende igen skal kunne have tillid til systemet, må den sagsbehandler, som repræsenterer det, have rygdækning i loven, værktøjskassen i orden og hænderne fri til at finde den bedst mulige løsning i hver enkelt situation. Regeringens udspil virker som et forsøg på netop at ramme dette scenarie. Men kun for de ”højt specialiserede” 10 procent. Det vil efter min bedste overbevisning ikke ændre noget for de mange, der i dag oplever systemet som Det Vilde Vesten, hvor tilfældet og den stærkes ret råder.
Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Kristelig Handicapforening og fakultetsleder på Menighedsfakultetet
