
August 2022
Debat: En berettiget undskyldning og en trist status
Nedenstående indlæg af formand for Kristelig Handicapforening, Thomas Bjerg Mikkelsen, og landsleder Tove Søgaard blev bragt i Kristeligt Dagblad onsdag d.17. august 2022.
Det er godt at regeringen undskylder for mørke år i åndsvageforsorgen. Men der er ikke grund til større optmimisme i dag…
Vi er altid på vej et eller andet sted hen. Sådan også med det samfund, vi lever i. Det er således tankevækkende, at en stor del af den periode (1933-1980), som regeringen netop har besluttet at sige undskyld for til mennesker anbragt i statens åndssvageforsorg, faktisk indebar store forbedringer for netop denne gruppe. I 1959 begyndte forsorgschef, Niels Erik Bank Mikkelsen, sit arbejde for at ”normalisere” forholdene for mennesker med et udviklingshandicap. Det betød blandt andet retten til undervisning, en normal bolig, arbejde eller beskæftigelse og en aktiv fritid. Mange mennesker med et udviklingshandicap fik derfor gradvist bedre levevilkår i den samme periode, som der nu helt berettiget også undskyldes for.
En statslig undskyldning er glædelig. Den er på tide og på sin plads. For mange vil den betyde en længe ventet oprejsning. Men når vi i forbindelse med denne postive milepæl kigger tilbage og gyser over de forhold, som man før i tiden bød de allersvageste – frihedsberøvelse, fastspænding og total umyndiggørelse – er det oplagt også at gøre en aktuel status. Hvor står vi i dag? Og ikke mindst: Hvor vi er på vej hen?
Kristelig Handicapforening blev dannet i 1980 i forlængelse af alle de forbedringer, for mennesker med et udviklingshandicap, som der var arbejdet for i årtierne forinden. Foreningens pionerer ønskede gode små kristne private bofællesskaber – en variant af de offentlige, der dengang blev etableret alle vegne. Med et andet sæt grundlæggende værdier, men med samme høje pædagogiske standart og samme høje livskvalitet som mål. I dag gør vi os umage for at bevare alt det gode, som sådan et lille fællesskab med dygtige ansatte og aktive beboere har at tilbyde. Men vi registerer også, at tiden gradvist bliver en anden, at flere beboere og mere opmærksomhed på ”effektiviteten” i det pædagogiske arbejde er en forudsætning for at få økonomien til at gå op. Vi hører de desperate udmeldinger fra andre grupper, der lever med større eller mindre udviklingshandicap – for eksempel familierne i bevægelsen ”En million stemmer”. Vi noterer os, at Ankestyrelsen siden 2013 har omgjort mere end en tredjede af de kommunale afgørelser på handicapområdet – et område som de seneste mange år har taget førstepræmien som kommunal højdespringer i budgetoverskidelser, uden at der af den grund er blevet sat flere penge af på finansloven. Vi konstaterer, at mange i dag kigger nostalgisk tilbage på perioden 1980-2007, fordi de oplever, at det de seneste 15 år er gået tilbage. At den forråelse, der var på tilbagetog for 50 år siden, i dag er på hastig fremmarch.
Selvom de levevilkår, som regeringen nu har besluttet at undskylde for, heldigvis er uden samligning med forholdene i dag, er det derfor stadig værd at bemærke sig en væsentlig forskel i udviklingens retning. Hvor man i 1980 og årene op til var på vej et bedre sted hen, ser det modsatte ud til at være tilfældet i 2022.
Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Kristelig Handicapforening og leder af Menighedsfakultetet
Tove Søgaard, landleder i Kristelig Handicapforening og bestyrelsesmedlem i LEV
Læs debatindlæget som avisside: Klik på billedet ⇒