Daniel Sterns teori

Den amerikanske udviklings-psykolog, Daniel Stern, “domæneteori”, som går ud på, at vi agerer i forskellige domæner, og livet igennem har mulighed for at udvikle os i disse domæner: Samværets, samspillets, samforståelsens, samtalens og fortællingens domæne.

Af Hanne Poulsen & Rikke Thomassen

Den amerikanske udviklings-psykolog, Daniel Stern, har udviklet en teori om, hvordan udviklingen af selvoplevelsen forløber. Til forskel fra tidligere teorier er der ikke tale om en stadieteori, men en domæneteori, hvor vi agerer i forskellige domæner for selvoplevelse og relatering – og livet igennem har mulighed for at udvikle os i disse domæner: Samværets, samspillets, samforståelsens, samtalens og fortællingens domæne.

Denne måde at tænke på gør teorien interessant i pædagogisk arbejde med funktionshæmmede, fordi deres udvikling forløber i et andet tempo, og der kan være rigtig store ressourcer i nogen af domænerne. En, der måske siges at være omkring et år gammel i sin udvikling, kan måske være stærk i sit samspil med andre (samspillets domæne).

Daniel Stern har udviklet teorien i forhold til børns udvikling, men den kan samtidig også bruges i forhold til funktionshæmmede, fordi den deler udviklingen op i domæner, hvor der er mulighed for at bevæge sig i – og mellem – de forskellige domæner.

Samværets domæne:

Samværet består dels i imødekommelse af de fysiologiske behov, dels sociale adfærdsmønstre, at tilbyde passende stimuli af kropslig eller social art, fi nde barnets grænser, give kropsoplevelser og ansigtskontakt. Herved skabes en grundlæggende tillid, tryghed og tilknytning, som danner basis for al senere læring og kreativitet.

Samspillets domæne:

Barnets og den voksnes relatering foregår i samspillets domæne, og barnet støttes gennem variationer af interpersonel kontakt, ”verbale” og nonverbale dialoger, at blive set og bekræftet i sit initiativ, hjælp til regulering af spænding og affekt. Leg, overdrivelser, stimulering, der går til kanten af barnets formåen. Mange gentagelser af situationer med variationer.

Samforståelsens domæne:

Den voksne gengiver barnets følelser og bruger flere kanaler, forstærker ord med kropssprog, svarer på lyde med kropssprog og omvendt.

Et godt redskab i samforståelsens domæne er vittigheder og drillerier. Barnets perspektiv udvides, når det fornemmer, at der kan arbejdes med ”for sjov” og ”som om”. Også verden omkring det bliver genstand for barnets nysgerrighed, vækket og vejledt af en voksen. Tid til fordybelse, gå på opdagelse, udforske verden, øvelse i at mestre og kunne opnå sin intention, begyndende udvikling af empati.

Samtalens domæne:

Nu kræves det, at barnet kan objektivisere sit selv, reflektere over sig selv og bruge sproget. Der bruges tegn og symboler, og barnet kan forestille sig og tale om noget, der ikke er der. Sproget både udvider og begrænser, og det, man kan beskrive, er imidlertid lidt anderledes end det, man faktisk oplever, og det skal barnet kunne holde til.

I samtalens domæne bruges sproget meget, for eksempel som rim, remser og rollelege og selvfølgelig samtale.

Hele den symbolske verden udvides og bruges. Barnet udfører opgaver og skal støttes i at lykkes og mestre situationer.

Sammenhængens domæne:

I sammenhængens domæne hjælper den voksne barnet med at lære at fortælle, skabe historier og forløb med indledning, klimaks, afslutning, aflæse signaler hos lytterne, tilbyde fortællinger. Læse andres historier og fortælle dem. Nu skal barnet kunne være i en lidt større gruppe og lære at holde ud. I det normale barns udvikling falder det sammen med skolestart, hvor barnet skal klare sig blandt andre og kunne reflektere over sig selv uden så massiv støtte af voksne.

Læs evt. også:

>>At bruge sin personlighed professionelt

Litteratur:

Hvis du vil læse mere, anbefaler Hanne Poulsen:

Fra neuroser til relationsforstyrrelser: Psykoanalytiske udviklingsteorier og klassifi kationer af psykopatologi. Karen Vibeke Mortensen. Indeholder et godt afsnit om Daniel Sterns teori.

Spædbarnets interpersonelle verden: Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Daniel N. Stern. Den svære, men spændende grundbog.

Glædens pædagogik. Anne Linder & Stina Breinhild Mortensen. Kapitel 5 om pædagogisk nærvær.