September 2016
Brug Kristuskransen kreativt
Einar Sand fra Norge har gennem mange år arbejdet fantasifuldt med Kristuskransen og forkyndelse.
Af Rikke Thomassen
Andagtsliv og forkyndelse kan være mange forskellige ting. Det blev tydeligt, da Einar Sand fra Norge holdt oplæg på Kristelig Handicapforening kursus i forkyndelse og andagtsliv d. 25. maj.
”Jeg har arbejdet med mennesker med udviklingshæmning i snart 20 år. Jeg har selv en søn med autisme, som også erdøv, og for ham er andagtslivet to ting: En aftenbøn, hvor vi sætter os på sengekanten og folder hænderne. Jeg har haft nogle fantastisk stærke oplevelser ved bare at sidde sammen med ham sådan. Den anden ting er kirkekaffen. Hver gang vi rejser os op, spørger han med tegnsprog: ”Kaffe”? ”Nej, vente,” svarer jeg med tegnsprog. Det kan også være et andagtsliv,” sagde Einar Sand, der har været ansat som rådgiver for inkluderende kirkeliv i Agder og Telemark Stift siden 1997.
I 12 år har han også været med i en bibelgruppe sammen med mennesker med udviklingshæmning.
”Da vi begyndte med gruppen, var der ikke noget oplæg at bruge, så vi måtte finde på noget selv. Det var ikke så meget ord, vi arbejdede med, men at gøre ting og gøre troen sammen. Kristuskransen har vi brugt på mange forskellige måder. Vi har lavet den, hvor det var forskelligt stof, man kunne føle på. Vi har arbejdet med den i ler. I bogform. Vi har også lavet lamper med lys i, og når vi talte om kransen, tændte vi lys i den lampe, det drejede sig om. Så snakkede vi om livet og koblede hverdagen med perlerne: ”Hvad er tandlæge?” Den sorte perle. ”Hvad er bryllup?” Kærlighedsperlen. På den måde blev det koblet med både bibel, tro og hverdagsliv,” fortalte Einar Sand.
Han lagde også vægt på, at det er vigtigt at have en fast ramme for samværet.
”I bibelgruppen har vi en fast ramme. Har man en fast ramme, kan man gøre meget i den. For eksempel begynder vi medat dyppe fingeren i vand og tegne korstegnet for panden. Så har vi et fad med sand, hvor der sættes lys i. Så siger vi: ”Kristus er verdens lys, han vil også være [navn]s lys.” Vi slukker lyset i rummet og ser på lysene. Det har vi gjort i 12 år. Hvis vi en enkelt gang havde lidt dårlig tid, så fik vi at vide, at uanset hvor dårlig tid, vi havde, så skulle vi altid gøre dette.”
