
Oktober 2022
Atten bægre og syv lys
Bofællesskabet Skærvebo/Annekset tætte relation til Løsning Kirke skaber værdi – både for kirken og for bofællesskabets beboere. For Preben fra Annekset er aktiviteterne og menneskene i kirken et helt uundværligt indslag hver eneste uge.
Af Christina Brorson
TEMA: Bofællesskab og nærområde
Intet menneske er en ø, og det samme gælder et bofællesskab. Isolation skaber stilstand og stagnation, derfor er udveksling og forbundethed med omgivelserne så vigtig. I dette tema fokuseres på relationen mellem bofællesskab og nærområde.
Læs også om Østbækhjemmet, der med julestue og cykelture sørger for at pleje de lokale relationer, som beboerne nyder godt af i artiklen
Få til sidst professor Birgit Kirkebæks historiske perspektiv på vigtigheden af, at det enkelte bofællesskab ikke lukker sig om sig selv i artiklen »Den vigtige relation til verden udenfor

Bofællesskabet Skærvebo/Annekset ligger 10 minutters gang fra Løsning Kirke, og mange af beboerne er trofaste kirkegængere. Det betyder meget at komme afsted til gudstjeneste, betoner pædagog, Joan Lykke Kristensen, som er afdelingsleder af Annekset:
“Når jeg har aftaler om, at jeg skal gøre noget i kirken, så føler jeg mig velkommen”
”Vi holder ikke gudstjenester i egne lokaler, for vores beboere tager i kirke og føler sig velkomne der. På den måde får de oplevelsen af at være en del af et større fællesskab i den by, hvor de bor. Mange af dem er vant til følelsen af at være anderledes, men i kirken er vi alle til stede på lige fod, uanset hvem vi er, og hvad vi kommer med. Det er godt at være med til.”
Følelsen af at være velkommen skabes blandt andet af kirkens ansatte, som aktivt inviterer indenfor, fortæller Joan.
”De er meget tydelige med, at kirken skal være for alle i sognet – også os, der kommer fra Skærvebo/Annekset. Her er plads til forskellighed. Nogle beboere tager derhen med en ledsager fra bofællesskabet. Andre tager selv afsted.”
Bægre på altret og lys i globen

En af dem, som er trofast kirkegænger flere gange om ugen, er Preben Hosbond Christensen fra Annekset. Hver tirsdag til morgengudstjenesten og hver søndag til højmessen er han at finde i kirken. Ligesom han prioriterer eftermiddagsgudstjenesten hver fjerde onsdag og andre sæson- og højtidsbestemte aktiviteter.
I flere tilfælde har han opgaver, der skal løses.
“Da kirken lukkede ned, blev jeg så frustreret, at jeg gik ud og samlede skrald”
”Om tirsdagen står jeg tidligt op og går så hen til kirken. Nogle gange er jeg der før præsten,” fortæller Preben.
I kirken går han i gang med sine pligter. Han lægger liturgi-arkene på vognen med salmebøger, sætter alterbægre frem og tænder lys i globen og på altret. Der er tid og plads til, at han kan gøre det på sin egen måde.
”Jeg sætter altid 18 bægre frem plus ét til præsten – det har jeg ligesom vænnet mig til. Og jeg tænder lysene, så jeg får jeg tallet syv: Først det i midten af globen, så fire andre udenom og så de to alterlys. Jeg kan godt lide tallene 3, 7 og 9 – derfor,” smiler Preben.
Uden opgaver ingen kirkegang
Han har også en rolle i kirkemusikken med sine rasleæg. På bestemte tidspunkter i gudstjenesten om søndagen og ved nogle sæsongudstjenester, blandt andet til fastelavn og sankt hans spiller han med – enten bagved oppe ved orglet, eller foran i kirken. Med klart definerede opgaver og faste aftaler med kirkens ansatte, nyder Preben at give en hånd med. Ja, faktisk er hans pligter en forudsætning for, at han kan se frem til at komme i kirke.
“Menigheden skal være et fællesskab, hvor vi løfter i flok med de evner og nådegaver, som vi hver især har fået”
”Når jeg har aftaler om, at jeg skal gøre noget i kirken, så føler jeg mig velkommen. Hvis jeg ikke skulle de der ting, så kom jeg ikke,” slår Preben fast.
Og det ville være trist – ikke at komme i kirken. I corona-tiden fik Preben en smagsprøve på livet uden aktivitet i kirken.
”Da kirken lukkede ned, blev jeg så frustreret, at jeg gik ud og samlede skrald. Tre poser samlede jeg. Jeg blev så gal, for så kunne jeg jo ikke spille til gudstjenesterne,” husker han.
Vi har alle noget at lære af hinanden
I Løsning Kirke sætter man pris på Prebens indsats – af flere grunde.
”Preben tager fra og hjælper os med nogle opgaver, og det er vi meget glade for. Det vigtigste er, at vi gør noget i fællesskab – at vi på den måde er sammen i arbejdsfællesskabet om gudstjenesten,” forklarer Filip Torp Kildeholm, som er sognepræst ved Løsning og Korning Kirker.
At tage godt imod og inkludere alle de mange forskellige slags mennesker, der bor i sognet – også dem med særlige behov, har høj prioritet i kirken, fortæller han.
”Menigheden skal være et fællesskab, hvor vi løfter i flok med de evner og nådegaver, som vi hver især har fået. Gud har øje for og elsker hver enkelt af os, med det vi er og kan. Det skal hans kirke afspejle. Vi har alle noget at lære af hinanden. Ofte har kommentarer og medvirken fra Skærvebo/Anneksets side således kunnet minde mig og resten af menigheden om, at evangeliet i virkeligheden er enkelt – ikke kompliceret. Derfor har vi som menighed brug for, at beboerne kommer i kirke, og når vi ser en mulighed for at knytte dem tættere til fællesskabet, forsøger vi at gøre det,” understreger Filip.
Skærvebo /Annekset
- Skærvebo blev bygget i 1999 og udbygget og renoveret i 2021. Beboerne har forskellige udviklingshandicap og forskelligt støtte behov.
- Annekset blev bygget i 2003 og udbygget i 2011. Også her har beboerne udviklingshandicap, men er mere selvhjulpne og behøver ikke fast nattevagt.
- Skærvebo rummer i dag 18 lejligheder, Annekset 8.
- Skærvebo/Annekset ligger i Løsning