
September 2021
ASF-inklusion kræver bredere relations-forståelse
Ude af øje, ude af sind. Den tankegang præger mange fællesskaber – også kristne. Men hvis mennesker med ASF skal inkluderes, må vi tænke anderledes. Det fortæller sognepræst og ph.d. Karin Vium Braüner Mikkelsen, der netop har skrevet en afhandling om emnet.
Af Christina Brorson

Det er ikke en lille opgave. Men den er vigtig, og den løses langt fra tilfredsstillende i dag. Sådan lyder sognepræst og ph.d. Karin Braüner Vium Mikkelsens konklusion efter flere års arbejde med at undersøge inklusion af børn og teenagere med autismespektrum-forstyrrelse (ASF) i folkekirken. I juni år forsvarede hun sin ph.d. om emnet.
”Mit udgangspunkt for at beskæftige mig med området blev en formulering i biskoppernes vejledning til den anordning fra 2014, der beskriver tilbuddet om (special)konfirmandundervisning. Her hedder det, at (børne)konfirmanderne skal ”lære (…) hvad det vil sige at leve i en kristen tro og som en del af det kristne fællesskab,” fortæller Karin Braüner Vium Mikkelsen.
Mangelfuldt springbræt til fællesskabet
I sin afhandling tager hun temperaturen på virkeliggørelsen af den målsætning. Hvordan går det i den danske folkekirke med at inkludere børn og unge med ASF, når konfirmandundervisningen bruges som springbræt? Tilbydes alle i det hele taget specialkonfirmandundervisning?
”De fleste af konfirmanderne i 7. eller 8. klasse med ASF tilbydes faktisk specialkonfirmandundervisning, men kortere forløb – ofte op til selve konfirmationen. I forhold til målsætningen om at lære dem, hvad det vil sige at være en del af det kristne fællesskab, er det langt fra optimalt,” forklarer Karin Braüner Vium Mikkelsen.
For børnekonfirmanderne i 3. eller 4. klasse er der mange steder slet ikke noget tilbud.
”Her står det virkelig sløjt til. Selvom specialundervisningen af børnekonfirmander officielt koordineres på provstiplan, er der mange steder, hvor der slet intet tilbud findes til denne gruppe,” lyder status.
I arbejdet med at byde den enkelte (børne)konfirmand indenfor i kirkens fællesskab er den enkelte præst ikke bare afhængig af sit bagland i form af koordinering fra provstiets side, men også i høj grad af et velfungerende samarbejde med de institutioner, der sender børn og unge med ASF afsted til konfirmandundervisning. Midt i det hele kan muligheden for en autentisk relation til den unge og dermed muligheden for inklusion i menigheden, forsvinde.
”Lærerne og pædagogerne er helt nødvendige for at få undervisningen til at fungere. Men ofte bliver de også en hindring for, at præsterne, som i øvrigt gør et stort og engageret stykke arbejde, opnår den rolle som ”medvandrer”, der kan inspirere – både til at tro og til at blive en del af det kristne fællesskab,” opsummerer Karin Braüner Vium Mikkelsen.
Gudbilledlige relationer
I sit arbejde med ph.d. -afhandlingen har hun talt med mange præster, som arbejder med specialkonfirmander. Hun har også overværet undervisningen og talt med (børne)konfirmandernes familier. Hvis de ovennævnte hindringer overkommes (der er rent faktisk et tilbud om special-konfirmandundervisning, og den enkelte konfirmand motiveres via undervisningen lyst til at blive en del af menighedens fællesskab), viser det helt grundlæggende ASF-inklusions-problem sig ofte, nemlig en for snæver opfattelse af, hvordan vigtige, rigtige og gode relationer ser ud.
“Vi må forstå deres behov for og evne til relationer, som akkurat lige så gudbilledlig, som neurotypiske personers”
”Relationer betyder utrolig meget i det kristne menneskesyn. Faktisk udgør et menneskes behov for og evne til relationer i mange teologiske traditioner en del af hans eller hendes gudbilledlighed,” forklarer Karin Braüner Vium Mikkelsen.
Hun referer til de teologiske begreber Imago Dei, Imago Trinitatis og analogia relationis. Bag dem ligger den alment teologisk accepterede forståelse, at vi er skabt i Guds billede, men at Gud er tre: Fader, Søn og Helligånd. På den måde bliver relationer en iboende egenskab hos Gud, og mennesket defineres, som skabt i Guds billede, ud fra sine relationer. En snæver udgave af denne forståelse kan have svært ved at få øje på den rolle som relationer spiller for mennesker med ASF – og dermed svært ved at få øje deres gudbilledlighed. For at tydeliggøre gudbilledligheden og understrege vigtigheden af inklusion af mennesker med ASF, er det derfor nødvendigt at udvide forståelsen af relationer, understreger Karin Bräuner Vium Mikkelsen.
”Børn og unge med ASF spiller for eksempel computer sammen, i stedet for at snakke. Men fællesskabet omkring computerspillet er lige så vigtigt for dem, som dybe samtaler måske er for andre. På samme måde kan de tillægge det stor betydning at være en del af større fællesskaber som for eksempel menigheden, selvom de ikke kan holde til at sidde på bænken sammen med resten af menigheden en hel gudstjeneste. Derfor forlader de måske forsamlingen, men det betyder ikke, at de ønsker at forlade fællesskabet. Vi må forstå deres behov for og evne til relationer, som akkurat lige så gudbilledlig, som neurotypiske personers,” forklarer hun.
Inkluderende separation
Inklusion af mennesker med ASF handler om netop dette: At acceptere og rumme mange forskellige måder at være i relationer og fællesskaber på, mener Karin Braüner Vium Mikkelsen.
”Vi skal tænke inklusion anderledes, når det gælder mennesker med ASF. De vil gerne være en del af fællesskabet, men kan ikke være det på neurotypiske betingelser. Ofte vil det være nødvendigt at forstå deres behov for at trække sig – måske netop i de situationer, neurotypiske personer opfatter som etablerende for fællesskabet: fysisk samvær, small talk og lignende. Vi skal forstå, at de stadig vil og behøver fællesskabet,” pointerer Karin Vium Braüner Mikkelsen.
På hendes workshops kom hun i samarbejde med de deltagende præster frem til begrebet: Inkluderende separation, som en dækkende betegnelse for den måde mennesker med autisme bedst bliver en del af menigheden på. At forvente af dem, at de deltager på samme måde i fællesskabet som alle andre, bliver i realiteten en udstødelse: Ekskluderende inklusion. Målet er i stedet at blive fortrolig med den måde som mennesker med ASF indgår i fællesskaber – nogle via separation – på, acceptere og værdsætte den.
Som forskning i netop inklusion af mennesker med ASF i kristne fællesskaber er Karin Vium Braüner Mikkelsens ph.d-afhandling et pionérprojekt. Forhåbentlig får flere lyst til at beskæftige sig med området. Emnet kunne så passende være ”Inkluderende separation”: hvordan praktiserer vi det?
Ph.d-afhandlingen
Til grund for Karin Vium Braüner Mikkelsens ph.d-afhandling: ”Folkekirke og (børne)konfirmander med autismespektrumforstyrrelse – et empirisk og teologisk studium af inklusion i folkekirkens relationelle liv” ligger:
- Interviews med 10 forskellige præster
- Fire observationer af special-konfirmandundervisning.
- Interviews med fire mødre til special-konfirmander
- To workshops med hhv. 11 og 12 deltagende præster
- Imellem de to workshops: midtvejsstatus med 9 af de deltagende præster.
- Læs hele ph.d-afhandlingen »HER