August 2022

De rigtige rammer til autisme og tro

Da Mette Kammer Schultz kom til tro, forsvandt meget af hendes frygt og fremmedgjorthed. I arbejdsgruppen ”Autisme og Tro” gør hun nu sit til, at andre, der lever med autismens begrænsninger, kan få lov at opleve det samme.

Af Christina Brorson


TEMA: Forkyndelsens mange facetter

Forkyndelse er kommunikation, og kommunikation lykkes kun, hvis modtageren tager imod. Dette kræver særlige overvejelser, både når det gælder mennesker med et udviklingshandicap og mennesker med autisme.

Denne og nedenstående artikler er fra KH bladet nr.2 2022, hvor der blev sat fokus på forkyndelse i bred forstand. Temaet blev valgt i forlængelse af Kristelig Handicapforenings seneste opprioritering af området i form af tre forskellige tiltag:

  • Et netværk for andagts-ansvarlige medarbejdere ved bofællesskaberne
  • En arbejdsgruppe med særligt fokus på autisme
  • Deltagelse i Menighedsfakultetets nyoprettede Center for Praktisk teologi og Religionspædagogik

Læs om forkyndelse i bofællesskabs-regi, for mennesker uden verbalt sprog og for mennesker med autisme. Bliv til også opdateret på KH’s deltagelse i nyt religionspædagogiske konsortie.

»Læs også “Den vigtige forkyndelse på sansesproget”

»Læs også “Troen er blevet deres egen”

»Læs også “KH med i religionspædagogisk konsortie”


Mette Kammer Schultz blev omvendt i USA, hvor hun oplevede at både fællesskabet og forkyndelsen i de store mega-churches passede godt til hende. Indsendt foto.

Hvordan gør man et kristent fællesskab og forkyndelsen her ”autismevenlig”. Hvad er der brug for? Det er spørgsmål, som man i Kristelig Handicapforenings arbejdsgruppe ”Autisme og Tro” i disse dage stiller sig selv. Eksakt viden på dette område findes der ikke meget af, og gruppen har i første omgang besluttet at spørge sig for i forældrenetværkene i forhold til indsatsområder og ønsker.

Med i gruppen sidder Mette Kammer Schultz (53), der har en amerikansk mastergrad i teologi og selv er sendiagnosticeret med autisme. Hvis man tager det forbehold, at ”har du mødt ét menneske med autisme, har du mødt ét” vil hun gerne fortælle om sine oplevelser med både tro og fællesskab og sine tanker om ”autismevenlig” forkyndelse.

“Noget af den energi, jeg før havde brugt på at maskere mig i samvær med andre, kunne jeg nu bruge på at være mig selv”

”I udgangspunktet tror jeg, at mennesker med autisme og neurotypiske efterspørger og længes efter meget af det samme i både fællesskab og forkyndelse, nemlig følelsen af at høre til og oplevelsen af at finde trosmæssigt fodfæste. Men hvis man har autisme, kan man opleve ”glasvægge” der hindrer én i netop det,” forklarer Mette.

 

Oplevelsen af at være elsket

Selv tog hun i 1991 i en alder af 22 år til USA på baggrund af en udlængsel, der set i bakspejlet bundede i den følelse af anderledeshed, hun altid har haft, og som måske igen skyldes hendes autisme. Hun var ikke troende, faktisk overbevist om at der ikke var nogen Gud. Men ad omveje begyndte hun alligvel at komme i en såkaldt megachurch tæt på Chicago, hvor hun boede. Her kom hun til tro, og langsomt blev nogle af de triste glasvægge, som altid havde indrammet hendes liv, brudt ned.

“Jeg har altid følt en stor længsel efter at være social, men haft svært ved det. I det amerikanske kirkefællesskab mødte jeg tålmodighed, respekt og kærlighed”

”Jeg havde aldrig følt mig elsket. Min søster har ikke haft det såden, og jeg er overbevist om, at vores forældre ikke elskede hende mere. Men jeg har været sværere at nå ind til, og jeg tror, det skyldes min autisme. Det ændrede sig, da jeg kom til tro. For første gang turde jeg stole på, at der var en mening med, at jeg var sat på jorden. At jeg ikke bare havde lov til at være her, men at jeg var her, fordi Gud elskede mig og ønskede, at jeg skulle være her,” fortæller Mette.

Med oplevelsen af at være elsket forsvandt også meget af den frygt, som før prægede hende.

”Min store usikkerhed og frygt blev mindre. Jeg tror, det var fordi,  jeg turde begynde at lære mig selv at kende, at stå ved mig selv. Noget af den energi, jeg før havde brugt på at maskere mig i samvær med andre, kunne jeg nu bruge på at være mig selv,” forklarer Mette.

 

Klar forkyndelse

Troen er først og fremmest en gave fra Gud, understreger hun. Men hun fik den i rammer, der passede til hende, og som gjorde, at hun følte sig godt tilpas.

”Jeg har altid følt en stor længsel efter at være social, men haft svært ved det. I det amerikanske kirkefællesskab mødte jeg tålmodighed, respekt og kærlighed. Jeg følte mig ikke forkert. Desuden var man for det meste sammen om noget – undervisning, gudstjeneste eller andet. Socialt samvær, hvor hovedformålet er at være sammen, blev ikke dyrket så meget som i Danmark.”

Forkyndelsen talte også til Mette.

”Det var klar tale. Kristendommens grundsandheder var ikke til forhandling, og man turde godt sige, at her var sandheden – sandheden om livet og mig selv, som jeg altid havde søgt efter. Det var ikke  sådan, at ingenting var til forhandling, men det vigtigste i kristendommen var objektive sandheder, som ikke var til subjektiv fortolkning, og som jeg derfor kunne støtte mig til”.

 

Autisme(u)venligt?

Skal Mette selv analysere det gode match mellem sin egen autisme og det amerikanske kirkefællesskab, som hun blev omvendt i, bliver de afgørende forhold netop det rummelige og kærlige, men afledte fællesskab, hvor man var fælles om andet end hygge og smalltalk. Ligesom den klare, moderat autoritative forkyndelse, der åbnede op for mødet med Gud.

Når det gælder eksplicit ”autismevenlige” arrangementer oplever hun derimod ikke sig selv som tilhørende målgruppen.

”Forleden læste jeg om et arrangement omkring en filmforevisning, som skulle være særligt autismevenligt. Lyset ville være dæmpet, stod der, og man var velkommen til at sidde og fingerere med ting og sager, ligesom man var fri til at komme og gå, som man havde behov for. Jeg elsker lys, og jeg ville irritere mig over, at de andre deltagere gik ud og ind eller sad og fingererede med ting. Jeg havde slet ikke lyst til at deltage i sådan et autismevenligt arrangement,” griner Mette.

“Det vigtigste i kristendommen var objektive sandheder, som ikke var til subjektiv fortolkning, og som jeg derfor kunne støtte mig til”

Et fællesskab af neurotypiske og mennesker med autisme er det bedste, mener hun.

”Sætter man udelukkende mennesker med autisme sammen, vil der være en risiko for, at vi alle bare går rundt i vores egen lille verden, og det kommer der ikke noget fælleskab ud af. Jeg tror på, at blandede fællesskaber er det bedste”.

 

En ekstra indsats for mennesker med autisme

Sandheden om at alle mennesker med autisme er forskellige og på forskellige måder tackler de træk, som de måske har til fælles, gør det ikke let at lave autismevenlige arrangementer og fællesskaber, erkender Mette. Ikke desto mindre giver det mening at arbejde med området. Alle mennesker har brug for at møde Gud; også mennesker med autisme, som måske vil opleve det samme som Mette, nemlig ny frihed og fred i oplevelsen af at høre til hos Gud og vide sig elsket af Ham.

”Gud kan det, mennesker ikke kan. Vi har alle brug for at finde hjem til Ham, også mennesker med autisme. Men ligesom der er sandsynlighed for, at vi vil opleve en ekstra stor befrielse ved at komme til tro, har vi måske ekstra brug for hjælp til at finde derhen. Derfor tror jeg, det er vigtigt at blive ved med at arbejde på fællesskaber og forkyndelse, som taler til os – selvom vi er meget forskellige.”

 


Mette Kammer Schultz

  • Født i 1969
  • Opholdt sig i USA fra 1991 til 2018
  • Tog i 1997 en MBA (Master og Business Administration) fra Loyola University of Chicago
  • I 2014 uddannet Master of Divinity fra Trinity Evangelical Divinity School, Chicago.
  • Kom til tro i 2007
  • Kom i tre forskellige kirker, som ligger i Chicago og forstæder: Moody Church, Christ Church Lake Forest og New Hope Christian Fellowship i Chicago. I alle tre kirker var hun frivillig bibelunderviser – sammenlagt otte år.
  • Diagnosticeret med autisme i 2019

Arbejdsgruppen: ”Autisme og Tro”

  • Medlemmer p.t.: Landsleder i Kristelig Handicapforening, Tove Søgaard, pædagog Lydia Kousholt, samt Daniel Kristiansen, Mette Kammer Schultz og Andreas Østerlund, som alle er teologer.
  • Blev dannet i 2021 og afsøger p.t. behov og ønsker i forhold til aktiviteter og materialer.
  • Har du input til gruppen så send dem til tove@k-h.dk