En kæmpe lettelse at få snakket (TEMA: Seksualitet og Handicap)

Fordomsfri lytten og en snak om at være skabt i Guds billede, kan bryde tabuer, som har sat deres forkuede præg på mange år. Det har Anette Jensen oplevet flere gange, når hun som sygeplejerske og fungerende seksualvejleder er blevet betroet spørgsmål og hemmeligheder, ingen har hørt før.

Af Christina Brorson

”Gud har skabt os alle med en krop, der længes, ønsker og har behov, og det er der ikke noget forkert i. Derfor er det også ok at tale om, hvordan man har det med sin krop og med sin seksualitet”. Dette understreger sygeplejerske og fungerende seksualvejleder på Frøjkgården, Anette Jensen, når hun får muligheden for det.

At åbne op overfor et andet menneske om ting, som man troede, på forhånd var dømt ude af Gud eller af andre grunde opfattede som dybt skamfulde, kan betyde en verden til forskel, har hun oplevet.

”Som årene er gået, har jeg fået lov til at tale med en del beboere om situationer og problemstillinger, som knytter sig til deres seksualitet. Det har taget tid at opbygge den tillid, der skal til. Ofte har de aldrig vendt disse ting med andre, fordi de har opfattet dem som skamfulde lige fra barnsben. Ingen har nogensinde løftet pegefingre og givet dem besked på at skamme sig. Men sex er bare aldrig blevet nævnt, og så har de konkluderet for sig selv, at det var forkert,” forklarer Anette Jensen.

Det begynder med åbenhed

Er dette tabu omkring sex mere udbredt på kristne bofællesskaber og i kristne kredse end andre steder? Måske. Så meget desto større grund er der til at opmuntre til åbenhed, mener Anette Jensen.

”På Frøjkgården indførte vi for nogle år siden ”seksualitet” som et fast punkt på dagsordenen, når de to kontaktpersoner, som hver beboer har, én gang om måneden mødes. På den måde tvinges vi som medarbejdere til regelmæssigt at forholde os til netop dette område. Seksualiteten er en del af os alle, og hvis vi undgår dette emne, når vi drøfter den enkeltes velbefindende, overser vi måske vigtige forhold”.

Åbenheden skal naturligvis tage hensyn til den enkelte beboers krav på diskretion. Derfor deler man som medarbejder ikke mere end det absolut nødvendige med sine kolleger. På personalemøderne drøftes for det meste kun generelle tiltag som for eksempel de wellness-aftner, der er blevet en stor succes.

”Til emnet seksualitet hører ikke bare samleje og onani, men også generel kropslighed. Hvordan har man det med sin krop? Kan man overhovedet mærke den? På wellness-aftnerne er der mulighed for at mærke sin krop på en god måde, ved for eksempel at nyde en massage eller et fodbad. Det er der nogle af vores beboere, som er helt vilde med,” fortæller Anette Jensen.

»Læs også artiklen “Labyrintisk etik”

Myter og vigtig viden

Fortrængt og skamfuld seksualitet kan ødelægge meget for den enkelte. Anette har flere gange oplevet at beboerne har den opfattelse, at tanker og lyst om sex og onani udelukkende hører ægteskabet til. At den enkeltes seksualitet udelukkende kan udfolde sig med en partner.

”Vi har sammen snakket om disse emner. Vi har fået talt om, at vi alle er skabt i Guds billede, og at Gud har skabt os med en seksualdrift – at vi har fået evnen til praktisere onani og opnå nydelse og orgasme af Gud.

Også generel viden har været omdrejningspunktet for flere vigtige snakke – indledt af spørgsmål, som der har været taget tilløb til i mange år.

”Hvis man aldrig har turdet spørge, har man måske aldrig fået helt basale ting at vide. Gennem årene har jeg haft mange snakke om grundlæggende forhold som for eksempel kvindens og mandens anatomi og fysiologi. Hvor kommer sæden fra? Hvad sker der, når et menneske har orgasme? Og hvad skal der til, for at man kan opnå det? Vi har også snakket om den virkelige seksualitet kontra pornofilm,” fortæller Anette Jensen.

Af materiale har hun benyttet ”På vej til voksen” af Anette Løwert og Karsten Løt, hvor specielt billedmaterialet er godt.

Hjælp til prostitution

Imens nogle skammer sig for meget over seksuelle lyster og behov, er der andre, som slet ikke skeler til den slags – også i kristne bofællesskaber. Her er kunsten som medarbejder at forsøge at påvirke i rigtig retning, men også at kende sin begrænsning og sin opgave, forklarer Anette Jensen.

”Frøjkgårdens beboere er voksne mennesker, der selv tager deres beslutninger. Som medarbejdere er vores opgave at hjælpe så godt, vi kan – også når vi skal hjælpe med ting, vi ikke mener, er rigtige. For eksempel er personalet er behjælpelig med at arrangere kontakt til prostituerede under ordentlige forhold.

»Læs også artiklen “En dag om seksualitet”

Personalets egne grænser

Ikke alle medarbejdere har lyst til opgaven med at arrangere prostitutions-besøg. Her går deres grænse, og den bliver respekteret. I det hele taget er det som medarbejder vigtigt at kende sig selv og vide, hvad man vil og ikke vil – hvor ens personlige grænser går, betoner Anette Jensen. Selv oplever hun, at hun over årene er blevet mere robust, når det gælder kunsten at italesætte seksuelle forhold.

”Sex og onani er jo heller ikke emner, jeg har talt voldsomt meget om i mit liv. Det er noget, der som hovedregel hører privatlivet til. Men jeg kan mærke, at jo flere gange jeg snakker om den slags med både beboere og kolleger, jo mere naturligt føles det. Min største frygt er at overskride andres grænser. Mange af vores beboere er meget blufærdige, og jeg vil meget nødigt støde dem. På den anden side har jeg også så mange gange oplevet, hvor stor en befrielse det kan være, at få snakket med en anden om de her ting – at få at vide, at man også på dette område er skabt i Guds billede. Ingen skal gå og dunke sig selv oven i hovedet, fordi han eller hun mærker sin egen seksualitet. Det er ikke værdigt,” understreger Anette Jensen.

Ingen har nogensinde spurgt hende om praktisk hjælp til samleje eller onani. Men her ville hendes grænse i så fald gå.

”Det ville virke forkert og grænseoverskridende. Her er det bedre, at der kommer en udefra, som ikke skal hyggesnakke og hjælpe den pågældende beboer med almindelige opgaver dagen efter – kommunens seksualvejleder for eksempel”.